Efter den amerikanske sejr ved Chippewa-floden i Ontario den 5. juli 1814, faldt den britiske hær tilbage nordpå til nærheden (vestpå) af Niagara Falls. Ved Lundy's Lane opstillede den britiske kommandør, general (senere Sir) Gordon Drummond, 3.000 tropper langs med vejen. Den amerikanske general Jacob Brown fulgte efter med 2.600 kampduelige soldater. Den 25. juli anførte general Winfield Scott angrebet på den britiske position. Det efterfølgende fire timer lange slag, som varede til ud på natten, var den mest voldsomme træfning til lands i krigen. Til sidst trak Brown sig tilbage med 171 dræbte, 572 sårede og 110 savnede. Britiske tab var 84 dræbte, 559 sårede og 235 taget til fange eller savnede. Amerikanerne trak sig tilbage ind i Fort Erie, som de havde erobret tidligere på måneden. Nu var det briternes tur til at følge efter.