Den
fem år lange våbenhvile, som kong Alfred
den Store af Wessex havde sikret i 871, blev knust af den agressive
nye danske leder Guthrum.
I hele 877 hærgede danerne grevskaberne Dorset, Somerset og Devon,
mens Alfred forsøgte at stoppe angriberne fra hans hovedkvarter
ved Chippenham i Wiltshire. I begyndelsen af januar 878 var de saksiske
krigere travlt optaget af at fejre helligtrekongersaften, da danerne pludselig
strømmede ind over dem. Overraskelsesangrebet knuste Wessex-hæren.
Mange blev dræbt, nogle flygtede over Kanalen til Frankrig, mens
andre forsvandt i skovene. Alfred blev selv flygtning ved Athelney i Somersetshire.
Hele England syd for Themsen lå under for danernes nåde.
Mens han var i skjul forblev Alfred i forbindelse med
sit plagede folk. Opmuntret af nyheder om en succesfuld guerillaaktion
ved Exmoor beordrede kongen en general mobilisering i slutningen af maj.
En afgørende modoffensiv var i støbeskeen.