Efter
sin erobring af Acre i juli, første Richard
Løvehjerte sin hær fra det tredje korstog sydpå
langs med Middelhavskysten. Saladins
tyrkiske hær marcherede parallelt med den kristne kolonne, og holdt
sig konstant mellem Richard og hans ultimative mål, Jerusalem. De
kristne passerede gennem Haifa og Caesarea uden hændelser, men den
7. september gik muslimerne pludseligt til angreb ved Arsouf (Arsuf).
I det første stormløb drev sudanesiske spydkæmpere
Richards flankevagt af infanteri tilbage. Derpå angreb de beredne
mamlukkiske bueskytter bagtroppen af beredne riddere, hospitallerne. Idet
han planlagde at fremtvinge et afgørende slag, beordrede Richard
sine mænd til at udkæmpe et udelukkende defensivt slag, indtil
fjenden blev for bundet til at kunne trække sig tilbage med succes.
Men de udisciplinerede riddere gik for tidligt til modangreb, og selvom
de slog mamlukkerne på flugt, undslap de fleste af disse ind i
skovene.
Fra Arsouf marcherede den engelske konge yderligere
16 km sydpå til Jaffa, som han befæstede. Saladin skyndte
sig frem for at ødelægge Ashkelon, så de kristne ikke
kunne bruge denne som en base, hvorfra de kunne vende ind i landet til
Jerusalem. I månedsvis marcherede og modmarcherede de to hære.
Richard indtog Darum, den sidste fæstning på kysten inden
Sinai, og slog Saladins angreb på Jaffa tilbage. Men han kunne ikke
finde en vej til at befri Jerusalem eller at holde den, selvom han kunne
fordrive tyrkerne. Endeligt den 2. september 1192 blev der indgået
en femårig fredsaftale – de kristne ville beholde kystbyerne (undtagen
Ashkelon) og give adgang for muslimske handelsfolk; Saladin ville holde
de hellige steder men tillade besøg af ubevæbnede pilgrimme.
Henrik af Champagne, nevø til Richard, blev konge af Jerusalem (som
bestod af en smal stribe kystlinje), giftede sig med Isabella, enke efter
Conrad af Montferrat, som var blevet snigmyrdet. Guy
af Lusignan købte Cypern af Richard og dannede et selvstændigt
kristent kongedømme der, som ville holde indtil erobret af ottomanske
tyrkere i 1571. Richard Løvehjerte sejlede hjemad i oktober og det
tredje korstog nærmede sig en slutning med den Hellige By fortsat
i muslimske hænder.
[Arsuf]