William IIs, Rufus (den røde), energiske styre bragte de nordvestlige grevskaber Cumberland og Westmorland under engelsk styre i foråret 1093. Denne aggression provokerede Malcolm III, Canmore, af Skotland til at invadere Northumberland. Skotterne trængte frem til Aln-floden, og belejrede Alnwick Castle i byens nordlige ende. William sendte en hær mod nord for at undsætte garnisonen. Den 13. november angreb englænderne de belejrende skotter fra baghold og dræbte Malcolm og hans ældste søn, Edward. Invasionen brød sammen.