Aisne-floden III

Frankrig

Første Verdenskrig, 1918

Den tredje tyske offensiv i 1918, indledt af general Erich Ludendorff, ramte franskmændene i Chemin des Danes-området foran Aisne-floden. Denne naturligt stærke sektor blev med lethed holdt af den franske 6. armé under general Denis Duchene. Før angrebet havde Ludendorff i stilhed forstærket sin 1. (Fritz von Below) og 7. (Max von Boehn) armé til et total på 41 divisioner. Kort efter midnat den 27. maj begyndte det tyske artilleri at bombardere hele sektoren med 4.600 kanoner. Det var et af de kraftigste bombardementer under krigen. Før daggry stormede 17 tyske divisioner i den første bølge Chemis des Dames på en 15 km bred front. Angrebet fejede Duchenes linje til side og erobrede intakte broer over Aisne. Ved nattefald havde tyskerne skåret et 21 km fremspring i fronten mellem Soissons og Reims, den længste fremrykning på en dag siden Vestfronten blev stabiliseret næsten tre år tidligere.
  Ludendorff havde planlagt offensiven som en afledningsmanøvre før han igen ville angribe briterne i Flandern. Men nu kastede han alle til rådighed værende reserver ind for at udnytte det pludselige gennembrud syd for Aisne. Soissom, nær den tyske offensivs højre (nordvestlige) flanke, faldt den 28. maj. To dage senere stod tyskerne på Marne-floden ved Château-Thierry, kun 60 km fra Paris. Da de tre franske armeer under general Henri Petain vedholdende blev trukket tilbage, flyttede den allierede øverstkommanderende, general Ferdinand Foch, hurtigt bagområde-enheder til fronten. Den amerikanske general John Pershins 3. division (Joseph Dickman) nåede Chateau-Thierny den 1. juni tre dage for at holde overgangen over Marne. Mod vest gik den amerikanske 2. division (Omar Bundy) til modangreb mod fremrykningens næse for at generobre Belleau Wood. Endelig den 6. juni sluttede den tyske offensiv, som havde vundet 56 km, med at Ludendorff holdt en stor frontfremspring pegende mod Paris. Imens var den første amerikanske sejr i krigen blevet vundet ved Cantigny.