Maurice Paul Emmanuel Sarrail |
||
Frankrig, 1864-19xx | 28.05.12 | |
Fransk general. Chef for III armé 1914.
Fransk general. Efter at være trådt ind i hæren udnævntes han 1882 til løjtnant ved 9. infanteriregiment, gennemgik École supérieure de guerre, modtog sit Brévet d'Etat-major-génerál, gjorde en kortere tid tjeneste ved 33. infanteri-divisions stab, forfremmedes 1887 til kaptajn og ansattes senere som chef for infanteriskolen Saint-Maixent. 1902 avancerede han til bataljonschef, 1905 til oberst og 1908 til brigadegeneral, i hvilken grad han en tid lang forrettede tjeneste i krigsministeriet som Directeur de l'Infanterie. Efter 1911 at være blevet udnævnt til divisionsgeneral stod han ved verdenskrigens udbrud som chef for 8. armékorps, med hvilket han straks deltog i kampene nær Luxembourgs grænse; men da den franske hær i slutningen af august 1914 blev tvunget tilbage og forskellige forandringer i de højere kommandoposter fandt sted, fik sarrail, der under sin lange tjeneste før verdenskrigen havde fået ilddåben i kolonierne, overdraget kommandoen over 3. armé (6. og 8. armékorps), med hvilken han under første Marneslag i egnen Verdun-Bar le Duc standsede den tyske kronprins' fremtrængen. Da England og Frankrig 1915 i forening påbegyndte Saloniki-ekspeditionen, blev Sarrail øverstbefalende for denne, ikke mindst af politiske bevæggrunde, idet man ønskede at have ham, der altid havde været enivrig socialist, i større afstand fra begivenhedernes centrum. I slutningen af november 1915 rådede Sarrail ved Saloniki over en hær på ca. 200.000 mand, med hvilken han, efter at det var mislykkedes for ham at undsætte den serbiske hær, satte sig til modværge i egnen syd for Strumnitza. Han blev dog allerede medio december 1915 tvunget til at trække sine udmattede tropper tilbage til den græske grænse, hvor han udbyggede en stærkt befæstet stilling; ved udfald fra denne søgte han, efter at have modtaget betydelige forstærkninger, forgæves i august 1916 i egnen om Doiran-søen at trænge bulgarerne tilbage . Fornyede angreb i efteråret 1917 gav ham heller ikke den forventede sejr i hænde, og december samme år blev han afløst af den franske general Guillaumat. (HK8/1925) |
160, 266 |