Rupprecht af Bayern |
||
Tyskland, 1869-19xx | 29.05.12 | |
Kronprins af Bayern, ældste søn af tronfølgeren prins Ludvig (III), blev 1900 generalmajor og 1906 chef for 1. bayerske armékorps. 1900 gift med Marie Gabrielle (1878-1912), datter af hertug Karl Theodor, 1921 med Antonie af Luxembourg (1899-19xx). Før verdenskrigen generaloberst og insepktør for 4. arméinspektion (III tyske og 1., II. og II. bayerske armékorps). Rupprecht overtog ved krigens udburd kommandoen over 6. armé, der rykkede ind i Lorraine, men standsedes i slaget ved Grand Couronné de Nancy. I september 1914 blev arméen flyttet op til Nordfrankrig med stabskvarter i Lille. 1. august 1916 udnævntes Rupprecht til generalfeltmarskal, og 28. august samme år fik 6. armé navnet »Heeresgruppe Kronprinz Rupprecht von Bayern«. Han førte tropperne med stor dygtighed, om end undertiden med næsten kynisk hensynsløshed. Efter krigen og revolution står Rupprecht som samlingsmærket for den reaktionære moarkistiske bevægelse i Bayern og måske som Hohenzollernes arvtager i et eventuelt tysk kejserrige. (HK8/1925)
|