Maximilian II

Tysk-romersk kejser 1564-76. Efterfulgte sin fader Ferdinand I.

• Szigetvár, 1566

Maximilian II (1527-76), tysk-romersk kejser 1564-76, søn af Ferdinand I og sønnesøn af Maximilian I, var 1548-50 statholder i Ungarn, blev vundet for protestantismen og undlod kun af politiske hensyn at træde over til den. Som kejser viste han tolerance; døde som erklæret protestant. (HK7/1924)

Konge af Böhmen (1562–76) og af Ungarn (1563–76), søn af og efterfølger til den tysk-romerske kejser Ferdinand I. Inden han tiltrådte udviste han en sympati for lutheranismen hvilket var årsag til stor bekymring i de kejserlige og pavelige kredse og fik den tysk-romerske kejser Karl V til at anmode om at hans søn kong Felipe II af Spanien skulle skulle efterfølge Ferdinand. Men Maximilian gav efter og sværgede i 1562 på at forblive katolik og tillod at hans nærmeste arvinger skulle uddannes i Spanien. Derefter blev han valgt til tysk-romersk konge, eller udkåret tysk-romersk kejser (1562), og konge af Ungarn (1563). Efter Ferdinands død (1564) overtog han den fulde ledelse over de kejserlige affærer. Han modtog penge fra rigsdagen til forsvar af Østrig mod tyrkerne men udnyttede ikke sit overtag, og ved våbenstilstanden i 1568 med Selim II gik med med til fortsat at betale skat til sultanen for sin dle af Ungarn. Maximilian tillod en stor grad af religiøs tolerance i sine böhmiske og østrigske besiddelser. Men hans neutralitetspolitik tillod også kontra-reformationen at gøre store vindinger i dele af riget. Som en kandidat til Polens trone som efterfølger til Henry af Anjou (Henry III af Frankrig), blev han valgt af den polske rigsdag (1575) som en rivaliserende konge til Stephen Báthory. Maximilian døde, efter at have nægtet at modtage sakramente, mens han forberedte en invasion af Polen. Hans søn efterfulgte ham som Rudolf II.