Ferdinand I
Tysk-romersk kejser 1558-64, søn af Filip af Østrig og Johanne den Vanvittige af Spanien, broder til Karl V, der 1521 overlod ham de habsburgsk-østrigske arvelande. Samme år ægtede han Anna, søster til Ludvig, konge af Ungarn og Böhmen, der var gift med Ferdinands søster Marie. Da Ludvig 1526 faldt mod tyrkerne ved Mohacs uden at efterlade sig arvinger, blev Ferdinand valgt til konge i Böhmen. I Pressburg valgtes han ligeledes til Ungarns konge; men det nationale parti valgte Johan Zapolya, som fik støtte hos den tyrkiske sultan Sulajman II, der 1529 belejrede Wien, men dog måtte ophæve belejringen. Ferdinands herredømme over Ungarn blev indskrænket til Pressburg og nærmeste distrikter. Under sine hyppige fraværelser fra Tyskland overdrog Karl V styrelsen af det tyske rige til Ferdinand, der skønt ivrig katolik optrådte forsonlig overfor protestanterne, his militære støtte han måtte have i kampen mod tyrkerne. Da böhmerne i den schmalkaldiske krig støttede protestanterne, berøvede Ferdinand dem valgretten, men forfulgte ikke deres tro. Efter krigen søgte Ferdinand at mægle mellem partierne, og kejseren overlod ham at føre forhandlingerne, der førte til forliget i Passau 1552 og religionsfreden i Augsburg i 1555. 1556 nedlagde Karl V kejserværdigheden, og Ferdinand blev kejser; 1531 var han valgt til romersk konge. Under hans tolerante regering vandt protestantismen udbredelse både i de østrigske lande og i Ungarn. (HK3/1921)