Filip II |
||
Makedonien, 383-336 f.Kr. | 27.10.21 | |
Konge af Makedonien. Blev snigmyrdet. Efterfulgt af sin søn Alexander III, den Store.
Filip II (gr. Philippos), konge af Makedonien (383-336 f.Kr.), levede som ung nogle år som gidsel i Theben, hvor han fik græsk dannelse, men samtidig foragt for grækernes politiske udygtighed; 359 blev han formynder for sin brodersøn kong Amyntas og kort efter selv konge. På kort tid sikrede han sit angrebne riges grænser og besejrede flere medbejlere til tronen. Han skabte en udmærket hær (Falanks) og forfulgte med den sit store mål: at erobre kysten og at få fast fod i Grækenland. Han vandt snart de græske stæder Amfipolis, Poteidaia og Filippi, mens Athen dels holdtes hen ved løfter, dels var optaget af et oprør af dets forbundsfæller. 353-52 kæmpede han i Thessalien mod fokerne (den hellige krig, s.d.), som han slog; han fik derved Thessalien, men hindredes i at trænge ind i Grækenland af en hær fra Athen, der mødte ham ved Thermopylai. 348 erobrede Filip den vigtige græske koloni Olynthos, der trods Demosthenes' anstrengelser ikke var blevet støttet tilstrækkeligt fra Athen. 346 sluttede han fred med Athen, men havde da sikret sig Thermopylai, og han erobrede og hærgede nu Fokis og fik dette lands stemmer blandt amfiktyonerne (s.d.). Demosthenes' forsøg i den følgende tid på at samle alle hellenere mod Filip mislykkedes, og i en ny hellig krig 339 satte Filip sig fast syd for Thermopylai, og da athenerne og thebaierne samlede sig til kamp mod ham, slog han em fuldstændig ved Chaironeia 338. Han besatte Theben, men var mild mod Athen. I det følgende år anerkendtes han i Korinth af de græske stater (undtagen Sparta) som deres »krigsherre«, og man ventede, at han ville gå mod Persien. Men han blev myrdet af en ung drabant (der måske var tilskyndet af Filips forskudte dronning Olympias). — Det mål, han havde sat sig, nåede han ved stor dygtighed og hensynsløshed; i sejren viste han forsigtigt mådehold; sikrede de græske staters forfatninger og grænser, og først og fremmest ville han gøre ende på de evige indre krige. Hans planer mod Perserriget forbeholdtes det hans søn Alexander at udføre. (HK3/1921) |