Don Maria José Isidoro Carlos

Spanien, 1788-1855
 

Spansk tronprætendent, næstældste søn af Karl IV; gift 1816 med Maria Francisca af Portugal. Da Ferdinand VII ingen sønner havde, blev Carlos, bigot og fanatisk som han var, midtpunktet for den absolutistisk-klerikale reaktion; men 1830 forandrede Ferdinand arveloven til fordel for datteren Isabella (født 1830). Ved Ferdinands død 1833 gjorde derfor Karlisterne oprør og udråbte Don Carlos til konge som Karl V. Med vaklende held rasede borgerkrigen, til Carlos 1839 måtte flygte til Frankrig, hvorfra han senere drog til Østrig. (HK)