Christian VII |
||
Danmark, 1749-1808 |
21.08.10
|
|
Konge af Danmark og Norge 1766-1808; søn af Frederik 5. Efter 1768 åbrnlyst sindssyg; regeringen førtes af hans livslæge Struensee 1770-72. Ove Høegh Guldberg 1772-84, ra 1984 af kronprins Frederik, søn af den engelske prinsesse Caroline-Mathilde, som Christian 7. havde ægtet 1766; hun landsforvistes ved Struensees fald 1772 til Celle i Hannover.
Konge af Danmark 1766-1808, søn af Frederik V og sønnesøn af Christian VI, viste som barn ypperlige evner og vindende væsen, besad stor lærenemhed og en god hukommelse og forstod at bevæge sig med anstand. Tidlig sporedes dog stærke mangler i hans karakter; han var overfladisk og lunefuld, viste ingen mennesker tillid eller hengivenhed, var ondskabsfuld og drillesyg og sank ofte hen i åndsfraværelse eller viste besynderlige forestillinger. Utvivlsomt har han fra fødselen lidt af sindssyge, en fremadskridende Dementia, der, langt fra at hæmmes ved hans uheldige opdragelse, især tog fart omkring pubertetsårene. Christian blev af sin brutale lærer D. Reventlow behandlet hårdt og uforsvarligt, og Reverdill (s.d.) formåede ikke at bøde herpå. Jævnaldrende forledte prinsen til udskejelser, der yderligere svækkede hans svage legeme.+++(HK2) |