Württemberg
Tyskland, Europa 25.11.14

Historie: Det nuværende Württemberg beboedes oprindeligt af kelter, siden af sveber og erobredes i 1. århundrede e.Kr. af romerne, hvis grænsevold, Limes, afskar det nordøstlige hjørne af Württemberg. I 3. århundrede erobrede alamannerne landet, men blev henimod 500 undertvunget af frankerne. Indenfor det østfrankiske rige som Württemberg fra 9. århundrede til at høre under hertugdømmet Schwaben og beherskedes af hohenstauferne 1079-1268. Landet kom derefter mere og mere i hænderne på en national greveslægt, der nævnes fra ca. 1100, og efter hvis borg Württemberg nær Stuttgart landet fik navn. Efter talrige delinger fastsloges 1482 udelelighed, Stuttgart fæstnedes som hovedstad, og ca. 1495 fik Eberhard I hertugtitel. I 14. århundrede måtte greverne kæmpe med det stærke schwabiske byforbund, i 15.-16. med det schwabiske forbund, der 1519 erobrede Württemberg fra Ulrik I (1498-1550) og solgte det til Karl V, som atter gav det til sin broder Ferdinand. Ulrik genvandt landet 1534, dog under østrigsk lenshøjhed, og han og sønnen Kristoffer (1550-68) indførte reformationen. Under Frederik I (1593-1608) lykkedes det 1599 at blive fri for lensforholdet til Østrig. Landet led stærkt under 30årskrigen og krigene omkring 1700, og i 18. århundrede herskede indre strid. Regeringen var 1733-97 i hænderne på en katolsk linje, hvilket voldte konfessionelle vanskeligheder, og ødsle og selvrådige hertuger stødte sammen med stænderne. Frederik II (1797-1816) blev 1802 kurfyrste, sluttede sig 1805 til Napoleon og fik 1805-06 og 1809 store udvidelser af landet, hvis indbyggertal fordobledes; 1806 antog han kongetitel og fik denne stadfæstet ved Wien-kongressen. Vilhelm I (1816-64) gav 1819 en forfatning og søgte ved sparsommelighed og reformer at ophjælpe landet. Tiden før 1848 var også en ret rolig opgangstid; den voksende frihedsbevægelse fremkaldte imidlertid 1848 en rejsning, som kongen imødekom ved at tage nyt ministerium og 1849 give en ny forfatning. Reaktionen efter 1849 omstyrtede atter denne, og i 1850-60erne førte Württemberg en østrigsksindet, dog ret passiv politik. Under Karl I (1864-91) styrede først Varnbüler i stærkt antipreussisk retning; Württemberg deltog uden held i krigen 1866 og stod uvilligt overfor det nordtyske forbund. 1870-71 forandrede situationen; Württemberg tiltrådte, om end efter nogen vægring og på ret gunstige vilkår, det tyske rige, og folkestemningen forsonede sig forholdsvis hurtigt mod dette, om end den gamle sydtyske separatisme stadig gjorde sig gældende. +++ (HK9/1925)