Toscana

Historie: Toscana, der svarer til det gamle Etrurien eller Tuscien, delte i oldtid og tidlig middelalder skæbne med det vrige Mellm-Italien og stod efterhånden under romere, østgoter, grækere og langobarder. Efter at frankerne 774 havde erobret landet, dannede det et markgrevskab. Markgrevinde Mathilde (s.d.) testamenterede sine besiddelser til pavestole, men dette måtte kæmpe med kejseren om dem, og under denne strid gjorde Toscanas stæder sig uafhængige. Mægtigst blev Firenze, der i 14.-15. århundrede beherskede størstedelen af Toscana, og 1532 udnævnte Karl V Firenzes herre Alessandro de Medici til hertug af Toscana; efterfølgeren Cosimo antog 1569 titel af Storhertug. Medicierne herskede derefter i Toscana til 1737, hvilket år Frans Stefan af Lorraine, kejser 1745-65, blev storhertug. Under hans søn Leopold (1765-90) fremmedes landets udvikling stærkt, men da Ferdinand III 1793 måtte slutte sig til koalitionen mod Napoleon, erobrede denne Toscana og omdannede det 1801 til kongeriget Etrurien under Ludvig af Parma. 1808 indlemmedes det i Frankrig; Napoleons søster Elisa fik titel af storhertuginde af Toscana. 1814 vendte Ferdinand III tilbage (1814-24), og en reaktion begyndte, der dog under Leopold II (1824-59) en tid standsedes af ministeren Fossombroni. Efter dennes død 1844 blev Toscana stedse mere østrigsk præget, en rejsning 1848-49 sloges ned, og østrigske tropper blev i landet indtil 1855. 1859 nægtede Leopold at slutte sig til Sardinien mod Østrig. Harmen herover fremkaldte oprør, og Leopold abdicerede til fordel for Ferdinand IV, men folket erklærede dynastiet for afsat og forenede 1860 Toscana med kongeriget Italien. Det afsatte dynasti lever siden i Østrig. (HK9/1925)