Historie: Landskab, nu delt mellem Polen, Preussen og Tjekkoslovakiet, har navn rimeligvis fra floden Sleza, nu Lohe, og beboedes oprindeligt af gotogermaner, der omkring 5. århundrede e.Kr. delvis fordreves af slaver. I 10. århundrede kom størstedelen af Schlesien under Polen og kristnedes. I 12. århundrede fik det egne fyrster, idet tre piastiske kongesønner fik det meste af landet som len af Polen; i den følgende tid germaniseredes landet. Stadige delinger førte til, at der i 14. århundrede i Schlesien var 14 fyrstehuse og et biskoppeligt fyrstelen; 1327-29 anerkendtes Böhmen som overherre over Schlesien med undtagelse af Jauer og Schweidnitz, der kom til det tyske rige. 1537 overlod en schlesisk fyrste Brandenburg arveret til visse dele af landet, men dettte erklæredes ugyldigt af kejseren. Schlesien led meget under de religiøse krige i 16.-17. århundrede. 1675 døde den sidste schlesiske fyrste, og kejser Leopold tog landet i besiddelse. Efter Marie Theresias tronbestigelse gjorde Frederik II af Preussen krav på en del af Schlesien i henhold til overdragelsen 1537, og ved den 1. schlesiske krig (1740-42) erobrede han hele Schlesien undtagen den del, der siden var østrigsk indtil 1919 og nu tilhører Tjekkoslovakiet. Pruessisk Schlesien organiseredes 1807 som provins. Efter freden i Versailles 1919 skulle det i den sydøstlige spids af den ved afstemning afgøres, om den skulle tilhøre Polen eller Tyskland, og størstedelen blev 1922 tildelt Polen. (HK8/1925)