Pfalz

Historie: Pfalz (latinsk Palatium) betyder oprindeligt kejserligt palads, dernæst den by eller det land, der styres fra et sådant. Pfalz-greve betegner den styrende embedsmand. Ved middelalderens slutning gik Pfalz-greve over til at blive en titel, som kejseren uddelte. Landet ved Rhinen tilhørte i 12. århundrede det saliske hus og gaves 1155 til hohenstauferne, idet Konrad blev Pfalz-greve i Aachen, 1214 fornedes Pfalz med Bayern under huset Wittelsbach; 1329 udskilles det atter og fik 1356 kurværdighed. 1410 deltes landet mellem 4 linjer, Kur- og Rhin-Pfalz, Ober-Pfalz-Neumarkt (Neunburg)(hvortil hørte Kristoffer af Bayern, dansk konge), Zweibrücken-Simmern (der 1654-1720 regerede i Sverige) og Mosbach. Kurlinjen (den heidelbergske) regerede 1410-1559; Frederik den Sejrrige (1449-76) hævdede ved heldige krige Pfalz fra en ringe til en anselig magt. Efter at heidelberglinjen var uddød 1559, regerede simmernlinjen 1559-1623. Frederik III den Fromme (1559-76) gik over til calvinismen og førte ligesom denne linje overhovedet en engelsk, vidtskuende politik. Frederik V (1610-23) valgtes til konge i Böhmen, men mistede både dette og Pfalz, der gaves til Maximilian I af Bayern tillige med kurværdigheden; dog fik Frederiks søn Karl Ludvig (d. 1680) 1648 Under-Pfalz tilbage samt en ny (8.) kurværdighed. Over-Pfalz forblev hos Bayern. 1685 uddøde simmernlinjen, og regeringen gik over til linjen Zweibrücken-Neuburg (stiftet 1614), der måtte kæmpe med Ludvig XIV om riget. Pfalz led frygteligt under krigen 1688-97 og under indre religionsstridigheder. 1742 uddøde Zweibrücken-Neuburg, og linjen Pfalz-Sulzback (stiftet 1614) kom på tronen; den herskede fra 1777, da de bayerske Wittelbacher uddøde, også i Bayern, men uddøde 1799, hvorefter Zweibrücken-Birkenfeld (stiftet 1731) fik Pfalz og Bayern. 1801 afstodes venstre rhinbred til Frankrig, Basen og Hessen, og 1802 mistede Bayern højre rhinbred. Disse lande genvandtes delvis 1814-15, dog beholdt Baden højre rhinbred. Det gamle Pfalz er således nu delt mellem flere lande, men hovedparten hører under Bayern. Ved Versaillesfreden 1919 blev den sydvestlige del af Rhin-Pfalz sammen med Saardistriktet (s.d.) stillet under en regeringskommission som repræsentant for Folkenes Forbund indtil 1935, hvorefter en afstemning skal afgøre, om landet skal tilfalde Tyskland eller Frankrig. I øvrigt er (1924) hele Rhin-Pfalz besat af franskmændene. Den rhinske separatimse (se Rhinrepublikken) søgte 1923 også at gøre sig gældende i Rhin-Pfalz, men kunne ikke trænge igennem overfor befolkningen, og i begyndelsen af 1924 blev separatisterne de fleste steder forjaget efter blodige kampe. (HK7/1924)

Pfalsiske hus++++

• Landau, 1702