Navarra

Landskab på begge sider af Pyrenæerne mellem Ebro og Saison (Adour), engang kongerige.

Historie: I oldtiden kom Navarra sammen med Spanien under Rom og blev i 5. århundrede erobret af sveverne og vestgoterne og senere af araberne. Under Karl d. Store og Ludvig d. Fromme var Navarra en del af den spanske mark, men blev snart uafhængigt under indfødte herrer. 1234 kom det ved arv til den franske greve Thibaud af Champagne, og 1285 tilfaldt det ved arv kong Filip den Smukke. Ved den ældre kapetingiske linjes uddøen 1328 skiltes det atter fra Frankrig. Under hundredårskrigen forbandt Karl d. Onde af Navarra sig med England mod Frankrig. 1512 måtte kong Johan (Jean d-Albret) afstå Øvre-Navarra til Ferdinand d. Katolske, og dette land har siden hørt til Spanien. I Nedre-Navarra (og Béarn) fulgte efter Johan Henrik II, der 1527 ægtede den franske prinsesse Margrete af Valois, Frans I.s søster. Deres datter, jeanne d'Albret ægtede Anton af Bourbon og indførte Calvins lære i Nedre-Navarra. Da deres søn Henrik blev konge af Frankrig som Henrik IV (1589), kom Nedre-Navarra til Frankrig, men havde dog lige til 1789 en særlig styrelse og afskillige privilegier. (HK7/1924)