Historie: I oldtiden dannede Marokko riget Mauritanien (s.d.), beherskedes 429-534 af vandalerne og stod derpå nominelt under østromerne, erobredes ca. 700 af araberne, der gav landet en ny kultur og religion, men ikke formåede reelt at underskue den oprindelige berber-befolkning. Indfødte dynastier tilrev sig derfor snart magten, ikke alene over Marokko, men også over Spanien og dele af Algeriet (edrisiderne 791-926; zeiriderne ca. 1000, almoraviderne og almohaderne til 1269, meriniderne til ca. 1450). Efter mange indre uroligheder fulgte det saditiske dynasti, sjerifferne (1509-1654). Disses magt nåede til Sudan og over det meste af Algeriet; de fordrev portugiserne og lod sørøveriet i Middelhavet frit udvikle sig. 1669 fik en sidelinje, det nuværende dynasti aliderne magten. Sidi Muhammed (1757-89) søgte at indføre europæisk kultur. Med Muley Suleiman (1794-1822) begynder diplomatisk forbindelse med Europa, særlig Frankrig, og der dæmmes noget op for sørøveriet, under efterfølgerne Abd-ar-Rahman og Sidi Muhammed (1859-73) fortsattes stridighederne med Frankrig, og 1860 afstodes Tetuan til Spanien efter en blodig krig. Muley Hassan (1873-94) udviklede forbindelsen med Europa gennem gesandtskaber og gik ind på ny traktatafslutninger, men vakte derved misfornøjelse i marokko, og et udbrud af fremmedhad bragte en ny krig med Spanien 1893-94. Den fjendtlige følelse overfor europæerne har stadig hindret nærmere forbindelse og forårsagede under Adbul-Asis (1894-1908) hyppige småkampemed Frankrig og Spanien. Hertil kom oprørsforsøg, især Bu-Hamara, henrettet september 1909, og høvdingen Raisuli; Marokko betragtedes som et modent bytte, og 1904 gav England Frankrig fri hænder. Herimod protesterede Tyskland og søgte forgæves på Algeciras-konferencen 1906 atbremse Frankrig; 1907 besatte dette oasen Udsjda og okkuperede distriktet om casablanca som hævn for mordet på nogle europæere. Alt dette bevirkede en stærk opblussen af europæerhadet, og Muley Hafid berøvede broderen magten (1908), først januar 1909 anerkendtes han af Frankrig. 21. maj 1911 besatte Frankrig Fez. Dette vakte stor harme i Tyskland, som heri så en krænkelse af Algericas-traktaten og sendte kanonbåden »Panther« til Agadir (s.d.). Mod kompensation i Fransk Congo indrømmede Tyskland Frankrig protektoratet over Marokko. Dette blev til virkelighe 30. november 1912 ved en traktat med sultanen Mulei Hafid. Ifølge denne deler sultanen styret med en fransk commissaire résident géneral, som tillige er udenrigsminister, ligesom den øverstbefalende over de franske tropper i Marokko er krigsminister. Den franske regent residerer i Rabat. Forholdet mellem Frankrig og Spanien i Marokko ordnedes ved traktat af 27. november 1912. I det spanske protektorat er residensstaden Tetuan, desuden fæstningen Ceuta; her udbrød en voldsom opstand af Rif-araberne under Raisuli juli 1921; det lykkedes af genoprettet roen, men forholdene er stadig højst usikre og vanskelige. Spanien ejer også (siden 1860) Ifni, et lille kystområde sydvestligst i Marokko (20.000 indbyggere). (HK7/1924)