Latvija (tysk Lettland), Østeuropa, republik ved kysten af Østersøen og Riga-bugten, mellem Estland, Rusland og Litauen. — Efter at være erobret af de tyske riddere og (sammen med Estland) indtil 1560 under disses styre frister de lettiske lande en skiftende skæbne. Kurland (s.d.) blev en stat for sig i afhængighed af Litauen-Polen, indtil det 1795 indlemmedes i Rusland, som allerede 1710 havde indlemmet Livland (en tid lang polsk, så svensk, s.d.) og 1772 (efter Polens deling) Latgale. Under den store russiske revolution erklærede Látvija sig 18. november 1918 for en uafhængig republik, grundloven er af oktober 1921. Nationalforsamlingen (Saeima), 100 medlemmer, udgør ét kammer. Der har rådet grænsestridigheder både med Estland (især om Walkdistriktet) og med Litauen (om Polangen- og Dvinskdistrikterne).

Historie: Republikken Latvija dannedes november 1918 i Riga under Ulmanis' forsæde. Landet var dengang besat af tyskerne under von der Goltz, og med denne sluttedes december samme år en overenskomst, hvorefter han skulle forsvare landet mod bolsjevikkerne. Disse erobrede dog i januar 1919 Riga, som først i maj samme år generobredes. Imidlertid opstod der strid med tyskerne; april samme år styrtede det baltiske landeværn, støttet af tyskerne, Ulmanis' regering, og de lettiske smågodsejeres fører Needra kom til magten. Under engelsk tryk vendte Ulmanis juni samme år tilbage, men von der Goltz forenede sig med Judenitsj's mand russeren Bermonet-Avaroff og nægtede at følge den tyske regerings ordre til at forlade Latvija. +++ (HK6/1923)

• Riga I, 1621
• Riga II, 1917