Historie: Det nuværende Braunschweig var en del af sachsernes land. Da Henrik Løve 1181 mistede Sachsen, beholdt han Braunschweig; 1257 deltes landet, og der opstod 2 linjer, den ældre braunschweigske og den ældre lüneburgske linje; den første deltes atter i 3 linjer: Grubenhagen, Göttingen og Wolfenbüttel. Den ældre lüneburgske linje og linjerne Grubenhagen og Göttingen uddøde 1369, 1596 og 1463, og linjen Wolfenbüttel arvede den ældre lüneburgske linjes land 1369. Ved deling af disse sammenbragte lande opstod igen den mellemste linje Braunschweig og den mellemske linje Braunschweig-Lüneburg. Omsider forenedes alle landene undtagen Wolfenbüttel ved arv, men deltes igen 1569, hvorved der opstod to nye linjer: den ny linje Braunschweig-Lüneburg, hvorfra de hannoveranske kurfyrster og det engelske kongehus nedstammer, og linjen Braunschweig-Lüneburg-Dannenberg. Den sidste antog navnet Hannover, den sidste, efter at have arvet Wolfenbüttel, navnet Braunschweig-Wolfenbüttel, hvis hovedlinje uddøde 1735, en sidelinje 1884. Af regenterne i Braunschweig-Wolfenbüttel mærkes Ferdinand Albrecht (d. 1735), fader til Frederik V af Danmarks (Juliane Marie) og Frederik II af Preussens dronninger. Hans søn, Ferdinand af Braunschweig udmærkede sig i Syvårskrigen, anførte den preussiske hær, der 1792 brød ind i Frankrig, men dreves tilbage med stort tab, og anførte igen den preusiske hær i slaget ved Auerstädt, hvor han blev dødeligt såret. Napoleon indlemmede Braunschweig i kongeriget Westfalen, men efter slaget ved Leipzig genoprettedes hertugdømmet. 1830 udbrød der opstand i Braaunschweig, og hertugen måtte flygte, 1832 fik landet en frisindet forfatning, og 1844 tiltrådte det den tyske toldunion. 1866 sluttede regeringen sig helt til Preussen, og de braunschweigske tropper deltog i krigen 1870-71, bla. ved Metz. Da hertugen, Vilhelm, var ugift, skulle Braunschweig efter hans død tilfalde Hannover, men da hertugen af Cumberland ikke ville give afkald på sin ret til Hannover, blev denne arvefølge umulig af hensyn til Preussen. Der blev da ved en grundlovsændring vedtaget en lov om et regentskab, der trådte i kraft 1884 ved hertug Vilhelsm død. Til regent valgte man prins Albrecht af Preussen. Da denne døde 1906, søgte hertugen af Cumberland at skaffe sin yngste søn tronen i Braunschweig ved at lade ham for sit vedkommende give afkald på al ret til Hannover. Men da kejser Vilhelm II ikke ville give sit samtykke til denne ordning, valgte landdagen 1907 hertug Johann Albrecht af Mecklenburg-Schwerin til Braunschweigs regent. Da hertugen af Cumberlands yngste søn Ernst August 1913 blev gift med Vilhelm IIs datter Viktoria Louise sluttedes et forlig, hvorefter Ernst August samme år besteg tronen som hertug. November 1918 tvang revolutionen ham til at abdicere, hvorefter der dannedes en regering af uafhængige socialister og spartakister under ledelse af lappeskrædder Merges. Styrelsen havde fra begyndelsen et stærkt radikalt, terroristisk præg med front mod rigsregeringen; da der under indtrykket af den bayerske revolution i april 1919 dannedes en rådsrepublik, greb rigsregeringen ind, og general Maerckler besatte Braunschweig. En ny regering sammensattes af 2 flertalssocialister, 2 uafhængige og 1 borgerlig. (HK2/1920)