Indien | Sikorsky MH-60 Seahawk
FLÅDEN
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
- | INAS 334 | Garuda, Kochi | MH-60R | - |
AFM 1/15 : Den indiske flåde har valgt Sikorsky S-70B Seahawk som sin nye Multi-Role Helicopter (MRH) 4/12/2014. Et konkurrerende tilbud på NH90 NFH helikoptere kom ikke i betragtning pga. beskyldninger om korruption i forbindelse med luftvåbnets annullerede kontrakt for AW101 VVIP helikoptere fra AgustaWestland (ejer en andel af NHI). Sikorsky vil nu indlede forhandlinger med Indien for op til 16 S-70B helikoptere, med option på yderligere 8 stk. Aftalen vil også omfatte logistik-støtte og træningsprogram. Typen skal afløse de aldrende Sea King helikoptere, efter at man i 8 år har prøvet af finde en afløser. Den seneste udbudsrunde blev indledt for over 2 år siden.
FG 27/8/18 : Ifølge en meddelelse fra det indiske forsvarsministerium, har det nationale Defence Acquisition Council (DAC) afsat midler til en mulig FMS-anskaffelse (Foreign Military Sales) af 24 Sikorsky MH-60S ASW-helikoptere som del af MRH-behovet (multi-role helikopter). Desuden vil den indiske flåde modtage 111 flereformålshelikoptere i 5 tons klassen. ASW-helikopterne vil operere fra flådens hangarskibe, destroyere, fregatter og korvetter. Den indiske regering havde valgt S-70B til at fylde dette behov i 2014, på hvilket tidspunkt der var planer om at erhverve 16 stk. med option på yderligere 8. Men programmet er blevet ændret til en fast ordre på 24 stk., mens MH-60R er blevet tilbudt i stedet for S-70B. Sikorsky vandt over konkurrenten NH Industries NH90 helikopteren.
AFM 10/18 : Den indiske regering har godkendt anskaffelsen af 24 Sikorsky MH-60R Seahawk multimission helikoptere til den indiske flåde. Typen skal afløse de aldrende Westland WS-61 Sea King MK42B helikoptere, men anskaffelsesprocessen er blevet forsinket gentagne gange. Godkendelsen kom fra Defence Acquisition Council (DAC) 25/8/2018, som er forsvarsministeriets primære organ for anskaffelser. De 24 MH-60R helikoptere bliver anskaffet fra USA gennem FMS-processen (Foreign Military Sales). Typen forventes at komme i tjeneste i løbet af 3-5 år.
FG 3/4/19 : Det amerikanske udenrigsministerium har godkendt Indiens anmodning om købet af 24 Lockheed Martin MH-60R helikoptere til bekæmpelse af ubåde og krigsskibe (ASW/ASuW). Defence Acquisition Council (DAC) i Indien havde afsat $6,7 mia. til nyt militærudstyr aug. 2017, inkl. 24 MH-60R som del af MRH-programmet (Multi-Role Helicopter). Kontrakten, som vil blive gennemført som del af amerikanske regerings FMS-proces (Foreign Military Sales), omfatter desuden våben, sensorer, støtteudstyr og serviceydelser. Våbenpakken vil omfatte AGM-114 Hellfire missiler, Advanced Precision Kill Weapon System (APKWS) raketter, Mk54 torpedoer samt 2 typer maskingeværer. Typens sekundære opgaver vil omfatte forsyning til søs, SAR og kommunikationsrelæ. Den indiske regering ønsker desuden at anskaffe 111 helikoptere som del af NUH-behovet (Naval Utility Helicopter), med deadline for forslag i tredje kvartal 2019. NUH-typen skal afløse den indiske flådes aldrende Hindustan Aeronautics Chetak helikoptere med en ny type i 5-tons klassen Potentielle kandidater kunne omfatte Airbus Helicopters AS565, Bell 429, Sikorsky S-76 og Kamov Ka-226.
AFM 6/19 : Det amerikanske udenrigsministerium har godkendt et muligt FMS-salg (Foreign Military Sales) af MH-60R maritime helikoptere til Indien. De 24 eksemplarer ville blive leveret sammen med en våbenpakke inkl. AGM-114 Hellfire missiler, Advanced Precision Kill Weapons System (APKWS) raketter samt Mk54 torpedoer.
AFM 4/20 : Den indiske flåde har indgået en købsaftale med USA for 24 MH-60R helikoptere til den indiske flåde. Sikorsky forventes at levere de sidste Seahawk modeller i 2023.
FG 15/5/20 : Sikorsky har indgået en kontrakt med US Navy for levering af 24 MH-60R antiubådshelikoptere til den indiske flåde. Anskaffelsen var blevet godkendt af det indiske forsvarsministerium feb. 2020. Salget vil blive håndteret af US Navy gennem FMS-processen (Foreign Military Sales). Den første helikopter forventes leveret til den indiske flåde i foråret 2021. Ifølge den officielle amerikanske regeringskontrakt vil US Navy bestille 3 MH-60R, mens Indien bestiller 21 eksemplarer. Førstenævnte omfatter fabriksnye helikoptere, som aldrig er kommet i tjeneste ved den amerikanske flåde. Vil gøre den indiske flåde i stand til at begynde træningen på typen hurtigere end ellers muligt. Det vides endnu ikke, hvilke våben og undersystemer der vil blive leveret til de indiske eksemplarer, men typen vil være i stand til at angribe ubåde og overfladeskibe foruden specialoperationer, SAR, transport, forsyning samt kommando- og kontrolmissioner. Ifølge FMS-notifikation forelagt den amerikanske kongres 2019 ville pakken omfatte våben som AGM-114 Hellfire missiler, Advanced Precision Kill Weapons System raketter, Mk54 torpedoer samt maskingeværer, mens systemer omfatter multi-mode radarer, sonarbøjer samt måludpegningssystemer. Den største operatør af MH60R helikoptere er US Navy med 289 eksemplarer i inventaret. Typen forventes at forblive i tjeneste frem til 2040. Andre operatører omfatter flåderne i Australien, Danmark og Saudi-Arabien. Den indiske flåde ønsker desuden at anskaffe 111 Naval utility Helicopters til afløsning af den aldrende flåde af Hindustan Aeronautics Chetak helikoptere. Disse nye helikoptere vil blive brugt til rednings- og ambulanceflyvninger, passager- og fragttransport samt angreb med torpedoer. Indien ønsker, at 95 ud af de 111 NUH-modeller skal produceres lokalt. Chetak er en version af Airbus Alouette III bygget under licens i Indien.
AFM 7/20 : Lockheed Martin har modtaget en kontrakt fra det amerikanske forsvarsministerium for produktion af MH-60R Seahawk helikoptere til den indiske flåde. Aftalen omfatter produktion og levering af 21 Romeo modeller til Indien samt 3 eksemplarer til US Navy. Sidstnævnte vil overføre 3 fabriksnye Seahawk modeller til Indien for at gøre det muligt at fremrykke den indledende træning. Indien får dermed en samlet flåde på 24 MH-60R helikoptere. Kontraktarbejdet vil efter planen blive afsluttet sept. 2024.
SCW 22/4/21 : Den første Sikorsky MH-60R Seahawk helikopter [IN754] til den indiske flåde foretog sin første flyvning ved Sikorsky/Lockheed Martin's produktionsfaciliteter ved Owego, New York 20/4/2021. De første 3 eksemplarer [IN751-IN753] til Indien vil blive omdirigeret fra US Navy's produktionslinje. Indien indledte anskaffelsen af Seahawk helikoptere nov. 2018 med en anmodning (Letter of Request/LoR) til den amerikanske regering for en ordre på 24 MH-60R helikoptere til bekæmpelse af ubåde. Det amerikanske udenrigsministerium godkendte FMS-aftalen [Foreign Military Sales) med Indien 2/4/2019. Kontrakten omfatter ligeledes træning af personel, teknisk og logistisk støtte, udrustning og ammunition, inkl. Hellfire missiler, advanced precision kill weapon system raketter og Mk54 torpedoer.
AFM 6/21 : Den første Sikorsky MH-60R produktionsmodel til den indiske flåde [IN754] foretog sin første flyvning ved Lockheed Martin-Sikorsky's Rotary and Mission Systems-faciliteter ved Owego, New York 20/4/2021. Er en af i alt 24 eksemplarer bestilt under en aftale mellem den indiske og amerikanske regering af 26/2/2020. De første helikoptere forventes leveret juli 2021. For at fremskynde leveringen er de første 3 eksemplarer blevet omdirigeret fra helikoptere allerede under produktion for US Navy. En produktionskontrakt for de resterende 21 stk. blev indgået med producenten 14/5/2020, sammen med 3 helikoptere til US Navy for at erstatte de frasolgte modeller.
KeyAero 26/7/21 : De første 2 Sikorsky MH-60R Seahawk multimission maritime støttehelikoptere blev overdraget til den indiske flåde under en ceremoni ved NAS North Island, Californien 16/7/2021. Kontrakten omfatter ligeledes omfattende træning af indiske besætninger og teknikere.
AFM 9/21 : De første 2 Sikorsky MH-60R helikoptere til den indiske flåde blev formelt overdraget 16/7/2021 ved NAS North Island, Naval Base Coronado, Californien, hvor indiske besætninger havde indledt deres træning på typen juni 2021. Træningen varetages af US Navy's Helicopter Maritime Strike Squadron 41 (HSM-41) Seahawks, som fungerer som Fleet Replacement Squadron for træning af nye piloter og besætninger til MH-60R modellen. Efter at have forladt Lockheed Martin's produktionsfaciliteter ved Owego, New York 29/7/2021, ankom den første helikopter [IN751] til North Island dagen efter. Det andet eksemplar [IN752] blev observeret ved Tulsa IAP, Oklahoma 11/7/2021 på vej til Californien. Indien har bestilt i alt 24 MH-60R helikoptere som del af sin Multi-Role Helicopter anskaffelse til afløsning af den aldrende flåde af Sea King modeller. Lockheed Martin fik deldelt en produktionskontrakt for 21 af disse helikoptere 14/5/2020, mens de sidste 3 eksemplarer er blevet omdirigeret fra helikoptere allerede under produktion for US Navy for at sikre en hurtig levering og træning.
AFM 12/21 : Lockheed Martin India annoncerede 13/10/2021, at den tredje Sikorsky MH-60R Seahawk helikopter til den indiske flåde [IN753] havde afsluttet sine præ-levering testflyvninger ved Owego, New York. Vil blive leveret til NAS North Island, Naval Base Coronado, Californien om kort tid, hvor personel fra Indien allerede modtager træning på de 2 første MH-60R modeller. Disse blev officielt overdraget 16/7/2021. Indien har bestilt i alt 24 MH-60R modeller, for hvilke der blev tildelt en produktionskontrakt 14/5/2020. De første 3 stk. bliver taget fra helikoptere, som allerede var i produktion til US Navy for at muliggøre en hurtig levering og fremskynde træningsprocessen.
AFM 5/24 : De første MH-60R Seahawk multirolle maritime helikoptere kom formelt i tjeneste ved den indiske flådes Indian Naval Air Squadron (INAS) 334 ved Naval Station Garuda i Kochi 6/3/2024. INAS 334, som oprindeligt var blevet etableret ved Garuda maj 1953, bliver den indiske flådes første operationelle enhed med MH-60R og får sandsynlighed ansvaret for træning af luft-/jordbesætninger til Seahawk modellen. Den indiske flåde har bestilt i alt 24 MH-60R modeller, som blev anskaffet gennem det amerikanske FMS-program (Foreign Military Sales) til en anslået værdi af $2,6 mia. feb. 2020. Indien fik leveret sin første MH-60R model [IN754] ved Garuda juli 2022, mens det sidste eksemplar forventes overført ultimo 2025. I alt 4 helikoptere [IN751, IN752, IN753 og IN755] blev udstillet under aktiveringen af INAS 334. Indien bestilte sine MH-60R helikoptere som svar på et voksende antal konflikter og illegale aktiviteter i Det indiske Ocean. Den indiske flåde vil anvende typen til antiubådsoperationer og bekæmpelse af overfladeskibe (ASW/ASuW/anti-submarine/surface warfare), MEDEVAC (medical evacuation), vertikal forsyning samt eftersøgnings- og redningsopgaver (SAR). Bevæbning omfatter AGM-114 Hellfire luft-til-jord missiler, AGR-20 advanced precision kill weapon system rockets, Mk 54 torpedoer og M240D/GAU-21 maskingeværer.