Litauen/Blackhawk
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
1 Aviacijos Base | Sraigtasparniu Eskadrilé | Siauliai-Zokniai | UH-60M | - |
AFM 12/19 : Forsvarsministeriet i Litauen har valgt UH-60M som afløser for forsvarets Mi-8 helikoptere fra sovjettiden. I alt 6 Black Hawk modeller skal efter planen afløse de 3 Hip helikoptere samt 3 AS365N3+ Dauphin brugt til redningsopgaver. En aftale forventes indgået ved udgangen af 2019 med levering af de første eksemplarer fra udgangen af 2024.
AFM 9/20 : US Defense Security Cooperation Agency (DSCA) annoncerede et potentiel salg af 6 Sikorsky UH-60M Black Hawk helikoptere til Litauen 6/7/2020 og underrettede Kongressen om beslutningen samme dag. Helikopterne vil blive leveret i den amerikanske regerings standard konfiguration. Aftalen ville desuden omfatte 2 General Electric T700-GE-701D reservemotorer, 12 M240H maskingeværer, selvbeskyttelsesudstyr, støtte samt træning.
SCW 16/8/22 : De 3 første Sikorsky UH-60M Black Hawk helikoptere [21-27463, 21-27464 og 21-27466] til luftvåbnet i Litauen er blevet overført fra Sikorsky Aircraft Corporation's produktionsfaciliteter til fabrik i Huntsville, Alabama med henblik på ombygning. Det fjerde eksemplar [sandsynligvis 21-27465] vil blive overført ultimo aug. 2022. Forsvarsministeriet i Litauen annoncerede nov. 2020, at man havde indgået en kontrakt for 4 Black Hawk helikoptere samt tilhørende udstyr og reservedele foruden trænings-, reparations- og logistiske støttepakker. UH-60M Black Hawk modellen vil forbedre Litauens evne til at samarbejde med sine NATO-allierede, specielt nabolandene Polen og Letland. Desuden reducerer man sin afhængighed af forældede Mi-8T helikoptere, som nu er i tjeneste. De 2 første UH-60M modeller og tilhørende udstyr forventes leveret i 2024, hvor hæren i Litauen allerede vil råde over fuldt trænet personel (piloter og servicespecialister på jorden) til at arbejde med de nye helikoptere.
AFM 10/22 : Forsvarsministeriet i Litauen annoncerede 16/8/2022, at de første 3 UH-60M Black Hawk helikoptere til det litauiske luftvåbnet [21-27463, 21-27464 og 21-27466] er blevet overført fra Sikorsky's fabrik til ombygningsfaciliteter ved Huntsville, Alabama for klargøring. Det fjerde eksemplar [21-27465] forventes at følge efter ved udgangen af aug. 2022. De 2 første helikoptere, samt ekstra udrustning, vil efter planen blive leveret i 2024, på hvilket tidspunkt luft- og jordpersonel har afsluttet deres træning. Typen blev valgt ultimo 2019 som en afløser for Litauens aldrende Mi-8T modeller, der har nået slutningen på deres tjenesteliv og som bliver stadig vanskeligere at operere. Det amerikanske udenrigsministerium godkendte anskaffelsen af 6 UH-60M modeller 6/7/2020. Men kun 4 eksemplarer blev bestilt gennem kontrakten indgået 13/11/2020, men aftalen omfattede ligeledes optioner for yderligere 2 stk.