Iran | McDonnell Douglas F-4 Phantom

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
TAB 3 31 TFS/31 TFR Hamadan-Shahroki F-4D/E | RF-4E -
32 TFS Hamadan-Shahroki F-4D/E -
33 TFS Hamadan-Shahroki F-4E -
TAB 6 61 TFS Bushehr F-4D/E -
62 TFS Bushehr F-4D/E -
TAB 9 91 TFS Bandar Abbas F-4E -
92 TFS Bandar Abbas F-4E -
TAB 10 101 TFS (CCTS) Chah Bahar F-4D/E -
1 TFB 11th TRS Mehrabad RF-4E 1971-1988

TAB = tactical Air Base
TFS = tactical Fighter Squadron | TRS = Tactical Reconnaissance Squadron

EWAP/86 : Iran modtog i alt 32 McDonnell Douglas F-4D, 177 F-4E og 16 RF-4E jager-, jagerbomber- og rekognosceringsfly. Kun 45 er nu tjenestedygtige, men luftvåbnet har dog i al hemmelighed fået leveret reservedele fra Israel. 13 eskadriller under styrke opererer typen, inkl. Mehrabad (2 eskadriller), Tabriz (2), Hamadan (2), Dezful, Bushehr (2), Shiraz (2), Bandar Abbas og Chabhar. I fremtiden vil nogle måske blive stationeret ved ny luftbase, som er under bygning ved Aghajari/Umidiyeh, nord for den store olieterminal ved Kharg-øen.

AFM 10/10 : Et F-4 Phantom II kampfly fra det iranske luftvåben styrtede ned 5 km fra den specielle økonomiske zone Bushehr 17/8/2010. Områder huser bl.a. Irans atomkraftværk. Begge besætningsmedlemmer skød sig ud med katapultsæde.

AFM 11/13 x: Et F-4E Phantom II kampfly kørte ud over landingsbanen ved Busehr AB 23/9/2013. Piloten blev dræbt, da han forsøgte at skyde sig ud med katapultsæde.

AFM 5/17 : en håndfuld F-4D Phantom II kampfly [inkl. 3-6700] er fortsat i tjeneste ved det iranske luftvåbens 101st Combat Command Training Squadron (CCTS), 10th Tactical Fighter Base (TFB) i Chabahar. Typen bliver primært brugt til træning af piloter til F-4E frontlinjefly. 3 eksemplarer [3-6690, 3-6705 og 3-6713] gennemgik eftersyn ved Mehrabad mellem 2005 og 2008. Under et projekt for at opgradere F-4D flyene til brug som jagerfly med ny kinesisk-produceret radar, glas-cockpit og ny bevæbning i 2010, gennemgik kun et fly [3-6714] den beskedne modernisering under Project Dowran i 2011. Typen forventes at fortsætte i tjeneste frem til 2022. Luftvåbnet indgik Project Dowran I kontrakten i 2015, et år efter at et F-4D fly [3-6700] ankom til Teheran for at blive renoveret ved firmaet IACI (Iranien Aircraft Industries). Flyet foretog sin første kontrolflyvning 26/2/2017 og blev leveret til luftvåbnet 2 dage senere. Bevæbningen omfatter bomber, raketter, SUU-23/A kanonpod samt AIM-9J Sidewinder luft-til-luft missiler. Alle resterende F-4D fly forventes opgraderet under dette projekt, hvor 3-6711 bliver det næste eksemplar.

AFM 9/17 : Det iranske luftvåbens Mehrabad Overhaul Centre har leveret et repareret og lettere opgraderet F-4E Phantom II kampfly til 91st Tactical Fighter Squadron (TFS). Flyet [3-6602 (c/n 4513)] ankom til 9th Tactical Fighter Base (TFB) Abdol-Karimi, Bandar Abbas 24/7/2017. Havde foretaget sin første flyvning 7/8/1974, men er nu det iranske luftvåbens første Phantom II med fuldt opgraderet og moderniseret radar. I slutningen af 1990erne planlagde luftvåbnet at udstyre nogle F-4E fly med nye kinesiske radarer, som skulle bruges i forening med C-802A og C-803 krydsermissiler mod sømål. Selvom Kina opgav projektet i 2006, fortsatte det iranske luftvåben planerne ved at opgradere hardwaren i den eksisterende AN/APQ-120 radar med luft-til-jord og maritim angrebskapacitet. Ultimativt blev 3-6602 udstyret med ny pulse-Doppler antenne, som kan søge og spore maritime mål over en afstand på 200 km, mod tidligere 60 km. Hvis projektet lykkes, vil yderligere F-4E fly blive opgraderet som del af den sidste fase af Project Dowran ved Iranian Aircraft Industries (IACI). 91st TFS har til opgave af støtte den iranske flådes operationer.

AFM 9/18 : Et F-4D Phantom II kampfly fra 101st Tactical Fighter Squadron styrtede ned i bjergrigt område under træningsflyvning fra 10th Tactical Air Base ved Chabahar 11/7/2018. Begge besætningsmedlemmer skød sig ud med katapultsæde, men blev såret. Ulykken skyldes teknisk fejl. Kun nogle få fly af denne type er tilbage i tjeneste ved luftvåbnet.

AFM 5/19 : Et F-4D Phantom II kampfly [3-6699] fra det iranske luftvåbens TAB.10 ved Konarak deltog i Aerial Achievements Expo i Teheran 2019. Flyet er blandt luftvåbnets ældste Phantom fly og i hele verden. Iran er nu den eneste operatør af D-versionen, som har været i tjeneste i mere end 50 år siden levering fra 1968. Det seneste havari med denne flytype fandt sted 11/7/2018, hvor begge besætningsmedlemmer blev såret. F-4E Phantom II versionen [inkl. 3-6615 fra TAB.3 ved Nojeh] udgør fortsat rygraden i luftvåbnets flåde af kampfly.

AFM 4/25 : RF-4E Phanmton II modellen, en rekognosceringsvariant af McDonnell Douglas F-4 Phantom II kampflyet, var tidligere i tjeneste ved luftvåbnet i ni lande. I dag er typen kun i operationel tjeneste ved luftvåbnet i Iran (IRIAF). Typen opereres af 31st Tactical Reconnaissance Squadron (31st TRS) under 3rd Tactical Fighter base (3rd TFB) ved Kabudarahang, nær Hamedan. Men efter et nyligt havari med et RF-4E fly [2-6510] 22/1/2025 pga. teknisk fejl, er der nu kun fire operationelle eksemplarer tilbage ved eskadrillen. Det japanske luftvåben udfasede officielt sine sidste RF-4E fly 9/3/2020, hvorefter IRIAF var den sidste operatør af denne flytype. 31st TRS har siden sommeren 1988 været den sidste operatør af RF-4E fly i Iran, efter at enheden overtog de fem resterende RF-4E Phantom II fly fra 11th TRS, som havde opereret med denne type siden 1971. Yderligere en RF-4E model blev tilført flåden i 1994, men efter en fatal ulykke i 2003 var 31st TRS endnu engang efterladet med fem fly. Siden dannelsen har 31st TRS rådet over to fuldt missionsdygtige RF-4E fly til operationel brug samt en delvist missionsdygtig fly til pilottræning. Et fly har altid været under regelmæssig vedligeholdelse (for hver 36 måneder) ved 3rd TFB's vedligeholdelsescenter, mens et andet eksemplar har gennemgået PDM-vedligeholdelse (programmed depot maintenance) ved Iranian Aircraft industries (IACI) ved Mehrabad IAP, Tehran for hver 48 måneder. Efter renovering af et svært beskadiget RF-4E fly i 1995, havde 31st TRS i alt to delvist missionsdygtige træningsfly frem til 2003, hvor et af flyene var involveret i en ulykke. I begyndelsen af 1990'erne gnenemgik et RF-4E fly en mindre ombygning til fotorekognosceringsopgaver for den iranske flåde over territorialt og internationalt farvand. Ombygningen omfattede installation af digitalt kamera til fotografering fra stor højde samt en ny U/VHF-radio. I begyndelsen af 2025 havde 31st TRS kun to operationelle RF-4E fly, mens et eksemplar afventede reservedele, et fly blev kannibaliseret som reservedele og et fly gennemgik PDM i Tehran. Et af de to operationelle RF-4E fly styrtede ned nær 3rd TFB 22/1/2025 pga. teknisk fejl. Begge besætningsmedlemmer skød sig ud med katapultsæde. Dette tab har gjort det vanskeligt for enheden at opretholde sine rutinemæssige operationer, specielt til støtte for den iranske flåde. Foruden de fire RF-4E fly råder IRIAF over otte F-4D og 56 F-4E kampfly, hvoraf kun ⅔ er operationelle på samme tid. Mens F-4E flyene ved 31st, 61st og 91st TFS anvendes til en række kampopgaver, bliver F-4D flyene ved 101st TFS kun brugt til træning af piloter i det forreste sæde. Luftvåbnet har planer om at erstatte F-4E flyeene ved en af sine eskadriller – 31st TFS under 3rd TFB - med Su-35E fly i 2025. De to første fly blev leveret til IRIAF dec. 2024, hvor de nu anvendes til træning af jordpersonel under tilsyn af russiske instruktører. Frem til udgangen af 2025 bliver F-4E flyene fra 31st TFS overført til 61st og 91st TFS under hhv. 6th og 9th TFB. Mens F-4E flyene vil blive erstattet af Su-35SE fly, er der ingen planlagt afløser for RF-4E modellen. Før den iranske revolution gennemførte RF-4E fly fra IIAF's 1st TFB i Tehran missioner dybt ind over terriorier af fjender og allierede for at fotografere militære installationer, luftbaser, havne og andre strategiske lokaliteter. Flyene kunne optankes i luften af luftvåbnets KC-707 (Boeing 707-3J9C) og KC-747 (Boeing 747-131F) tankfly for at støtte Irans militære operationer mod sovjetisk-støttede kommunistiske oprørsgrupper i Sydyemen og Oman under Dhofar-krigen. Et RF-4E fly [2-6506] blev skudt ned af PFLO (Popular Front for the Liberation of Oman) over grænsen mellem Oman og Sydyemen 24/11/1976 med sovjetiske leveret 9K32 Strela-2 skulderbåret luftværnsmissil. Piloten skød sig ud med katapultsæde og blev taget til fange af oprørerne, mens det andet besætningsmedlem blev dræbt. Inden den islamiske revolution i 1979 havde IIAF mistet yderligere to RF-4E modeller. Et fly [2-6505] styrtede ned pga. pilotfejl under træningsmisisons 20/6/1977. Flyet ramte bjerg syd for Gordan i det nordlige Iran under flyvning i lav højde og de to besætningsmedlemmer blev dræbt. Et andet fly [2-6501] blev svært beskadiget under landing ved 1st TFB/Mehrabad IAP efter en rekognosceringsmission over Irak marts 1978. I 1977 og 1978 havde det iranske forsvarsministerium bestilt 16 RF-4E fly til IIAF til dannelsen af 12th TRS under 1st TFB i 1981. Den første ordre omfattede fem fly under Peace Roll V FMS-programmet, mens den anden omfattede 11 stk. under Peace Roll IV. Under forhandlingerne om leveringen ble vden amerikanske ambassade i Tehran angrebet, hvorefter programmet blev annulleret. Flyene fra det første program lev overført til Israel, mens partiet på 11 fly blev anvendt som reservedele for USAF.