Tyskland | Lockheed Martin C-130 Super Hercules

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
- BATS Rhein/Rhin BA105 Évreux-Fauville C-130J-30/KC-130J -

BATS = Binational Air Transport C-130J Squadron

FG 6/10/16 : Tyskland overvejer at anskaffe op mod 6 Lockheed Martin C-130J taktiske transportfly pga. problemer med de nye Airbus Defence & Space A400M fly. Som del af hensigtserklæring indgået med Frankrig ville Hercules flyene blive underlagt en fælles lufttransporteskadrille, som skal dannes frem til 2021. De mellem 4 og 6 tyske Hercules fly ville blive stationeret i Frankrig. En bilateral arbejdsgruppe vil udforme et forslag frem til udgangen af 2016. Tyskland har bestilt i alt 53 A400M Atlas fly til afløsning af de aldrende C160 Transall fly, men typens manglende evne til fx at optanke helikoptere menes at have ført til planer om anskaffelse af amerikanske Hercules fly. Frankrig har allerede bekræftet en ordre for 4 Hercules, inkl. 2 KC-130J tankfly og 2 transportfly, tidligere i år.

AFM 11/16 : Den tyske forsvarsminister har bekræftet planer om at anskaffe 4-6 Lockheed Martin C-130J Super Hercules transportfly til det tyske luftvåben. En hensigtserklæring om at operere flyene i samarbejde med det franske luftvåben blev underskrevet i Paris 4/10/2016. Efter planen vil de tyske fly blive stationeret ved Base Aérienne 123 Orleans-Bricy. Hercules flyene skal supplere de tyske A400M transportfly, men kan operere fra baser, som sidstnævnte type ikke kan anvende. Vil kunne yde taktisk lufttransport for specialstyrker samt gennemføre evakueringer fra krigsområder. Luftvåbnet håber, at de nye C-130J fly kan være operationelle omkring 2021.

AFM 7/18 : Det amerikanske udenrigsministerium har godkendt salget af 6 C-130J Hercules transportfly til Tyskland. US Defence Security Cooperation Agency underrettede Kongressen om det mulige FMS-salg (Foreign Military Sales) for 3 C-130J-30 transportfly og 3 KC-130J tank/transportfly 4/5/2018. Luftwaffe vil bruge flyene til lufttransport, luftoptankning samt faldskærmsoperationer som del af en fælles eskadrille stationeret ved Évreux, Frankrig. Den fransk-tyske enhed vil dele fly, besætninger og teknikere foruden tekniske og logistiske støttefunktioner baseret på en fælles pulje af reservedele.

AFM 11/18 : Det tyske parlaments (Bundestag) budgetkomité har godkendt anskaffelsen af 6 C-130 Hercules transportfly til det tyske luftvåben Luftwaffe. Den fulde pakke omfatter reservedele, vedligeholdelse i de første 3 år samt indledende træning af teknisk personel og besætninger. Flyene, som omfatter 3 C-130J-30 og 3 KC-130J varianter, vil blive opereret af en fælles fransk-tysk enhed ved Évreux i Frankrig. Enheden vil råde over i alt 4 nye franske samt de 6 tyske Hercules fly, hvortil Tyskland vil bidrage med omkring 200 personel. Vil desuden omfatte et fælles træningscenter. Eskadrillen vil efter planen opnå foreløbig operationel status i 2021, efterfulgt af fuld operationel status i 2024.

KeyAero 23/7/21 : Lockheed Martin har afsluttet produktionen af det første C-130J-30 Super Hercules taktiske transportfly [55+01 (c/n 5930)] til det tyske luftvåben (Luftwaffe) 22/7/2021. Er det første af i alt 6 Super Hercules fly anskaffet af Tyskland til en fælles fransk-tysk enhed, som vil operere fra Base Aérienne 105 (BA 105/Air Base 105) Évreux-Fauville i Normandiet, Frankrig. De tyske fly vil omfatte 3 forlængede C-130J-30 transportfly og 3 KC-130J taktiske tank/transportfly, som samles ved Marietta, Georgia. Defense Security Cooperation Agency (DSCA) i USA annoncerede 4/5/2018, at det amerikanske udenrigsministerium havde godkendt denne FMS-aftale (Foreign Military Sales). Det første fly forventes leveret til det tyske luftvåben ultimo 2021 eller primo 2022, mens samtlige 6 eksemplarer efter planen skal være i tjeneste i 2023, inden typen opnår fuld operationel status i 2024. Den nye enhed, som endnu ikke har fået en officiel betegnelse, vil ligeledes omfatte 4 Hercules fly fra det franske luft- og rumvåben, inkl. 2 C-130J-30 og 2 KC-130J. Disse fly er allerede blevet leveret til Escadron de Transport 2/61 (ET 02.061) Franche-Comté ved BA 123 Orléans-Bricy, men har nu begyndt en gradvis overflytning til Évreux-Fauville. Det første fly [KC-130J 5890/61-PR (c/n 5890)] ankom til den nye base 16/7/2021.

SCW 29/7/21 : Det første C-130J Super Hercules transportfly til det tyske luftvåben blev rullet ud fra Lockheed Martin's produktionsfaciliteter ved Marietta-Dobbins AFB, Georgia 22/7/2021. Er det første af i alt 6 fly, inkl. 3 C-130J-30 og 3 KC-130J tankfly, som vil blive leveret til Tyskland mellem ultimo 2021 og 2023. Typen vil blive stationeret ved Base Aérienne 105 (BA105) Evreux/Fauville, Frankrig, hvor flyene vil tilgå en ny fransk-tysk eskadrille med Lockheed Martin C-130J Super Hercules modeller. Tyske piloter modtager træning på C-130J fly ved Little Rock AFB, Arkansas samt Ramstein AB, Tyskland.

AFM 9/21 : Lockheed Martin har afsluttet produktionen af det første C-130J-30 Super Hercules transportfly til det tyske luftvåben. Luftwaffe annoncerede 22/7/2021, at flyet [5930] var blevet rullet ud fra produktionslinjen ved Marietta, Georgia. Er det første af i alt 6 Super Hercules fly, som bliver anskaffet af Tyskland til en fælles fransk-tysk enhed, som vil operere fra Base Aérienne (BA) 105 Evreux-Fauville, Frankrig. Det tyske kontingent vil omfatte 3 C-130J-30 fly samt 3 KC-130J tankfly. Defense Security Cooperation Agency i USA annoncerede udenrigsministeriets godkendelse af dette salg 4/5/2018. Det første fly forventes at blive leveret ultimo 2021 eller primo 2022, mens samtlige 6 stk. efter planen skal være i tjeneste i 2023 og opnå fuld operationel status 2024. Den nye enhed, som endnu ikke har fået en officiel betegnelse, vil ligeledes omfatte 2 C-130J-30 og 2 KC-130J modeller fra det franske luft- og rumvåben. Disse er allerede blevet leveret til Escadre de Transport 2/61 Franche-Comté (ET02.061) ved BA123 Orléans-Bricy, men vil gradvist blive overført til Evreux. Det første overførte fly [KC-130J 5890/61-PR] fløj fra BA123 til den nye hjembase 16/7/2021.

AFM 10/21 : Det første C-130J-30 Super Hercules transportfly [55+01 (c/n 5930)] til det tyske luftvåben blev trukket ud fra malerhallen ved Marietta, Georgia 21/8/2011. Flyet var blevet rullet ud fra produktionslinjen 22/7/2021 for at bliver overført til maling. I alt 3 C-130J-30 modeller samt 3 KC-130J tankfly vil tilgå til en fælles fransk-tysk enhed ved Base Aérienne 105 Évreux-Fauville, Frankrig.

AFM 1/22 : Lockheed Martin har fløjet med det første C-130J-30 Super Hercules transportfly til det tyske luftvåben (Luftwaffe). Flyet [55+01 (c/n 5930] foretog sin jomfruflyvning fra Marietta, Georgia 8/11/2021. Var blevet rullet ud fra malerhallen ved Marietta i tyske farver 21/8/2021. Modellen, som forventes leveret i 2022, er et af i alt 6 tyske fly til en ny fælles fransk-tysk enhed ved Base Aérienne 105 Evreux-Fauville, Frankrig. Den tyske komponent til enheden vil omfatte 3 C-10J-30 transport- og 3 KC-130J tankfly, mens det franske luft- og rumvåbens bidrag til enheden vil omfatte 2 C-130J-30 og 2 KC-130J versioner.

SCW 21/2/22 : Det første Lockheed Martin C-130J-30 Super Hercules transportfly til det tyske luftvåben (Luftwaffe) ankom til Base Aérienne 105 (BA105) Evreux/Fauville, Frankrig 19/2/2022. Det nye transportfly [55+01 (c/n 382-5930)] havde indledt sin leveringsflyvning fra Lockheed Martin's faciliteter ved Marietta/Dobbins JARB, Georgia 15/2/2022, men blev forsinket pga. dårligt vejr over Atlanterhavet. Tyskland vil modtage i alt 3 C-130J-30 transportfly og 3 KC-130J tankfly, som vil blive opereret af en ny fransk-tysk eskadrille med Super Hercules fly. De sidste 5 fly forventes leveret frem til 2023, mens eskadrillen opnår fuld operationel status i 2024. Den endnu unavngivne eskadrille vil modtage i alt 10 C-130J transportfly, inkl. 4 franske og 6 tyske eksemplarer. De 4 Super Hercules fly til det franske luft- og rumvåben, inkl. 2 C-130J-30 og 2 KC-130J modeller, er allerede blevet leveret til enheden, men bliver fortsat opereret af Escadre de Transport 2/61 Franche-Comté (ET02.061). Den fransk-tyske eskadrille var formelt blevet etableret under ceremoni 17/9/2020. Det første tyske fly vil officielt blive accepteret 22/2/2022.

AFM 8/22 : Det første Lockheed Martin C-130J-30 transportfly [55+01] til det tyske luftvåben tilgik den fælles fransk-tyske enhed BATS (Binational Air Transport Squadron) ved Évreux, Frankrig feb. 2022. Flyet opererer sammen med 4 Super Hercules fly – 2 C-130J-30 og 2 KC-130J tankfly – fra det franske luftvåben, som blev leveret mellem 2017 og 2020. Det andet eksemplar til Luftwaffe [55+02] blev leveret til den franske base 24/6/2022, mens det tredje eksemplar forventes leveret sept. 2022. De sidste 3 fly [55+04/05/06], alle KC-130J tankfly, vil efter planen blive leveret i 2023. De 10 franske og tyske fly vil blive bemandet af en blanding af både franske og tyske besætninger, men enhedens kommandør vil altid komme fra det franske luftvåben. KC-130J tankflyene vil begynde at optanke Mirage 2000D, Mirage 2000-5 og Rafale kampfly fra det franske luftvåben samt tyske Tornado og Typhoon kampfly fra 2024/25. Det franske luftvåben råder allerede over 14 C-130H/H-30 fly, som støtter operationer med specialstyrker. Disse fly, som blev anskaffet i slutningen af 1980'erne, opereres af Escadron de Transport 3/61 ved Orléans.

SCW 25/8/22 : Det tredje Lockheed Martin C-130J-30 transportfly til det tyske luftvåben Luftwaffe [55+03 (c/n 5944)] blev leveret 24/8/2022. Super Hercules modellen er tilgået Évreux-Fauville luftbasen i Frankrig, som huser BATS-eskadrillen (Binational Air Transport C-130J Squadron). Denne fælles fransk-tyske enhed deler Hercules fly til operationelle opgaver.

AFM 10/22 : Efter at have modtaget sit første Lockheed Martin C-130J-30 Super Hercules transportfly feb. 2022, har Luftwaffe nu modtaget i alt 3 fly af denne type fra en ordre på 6 stk. Det andet eksemplar [55+02 (c/n 5938)] ankom til Évreux-Fauville Air Base, Frankrig for at slutte sig til Franco-German Joint Tactical Airlift Squadron 25/6/2022. Blev efterfulgt af det tredje fly [55+03 (c/n 5944)] 24/8/2022. Den fælles taktiske lufttransporteskadrille vil operere med i alt 10 Hercules fly, inkl. 4 franske 4 fly og 6 stk. fra Luftwaffe til støtte for de to landes behov for transportmissioner.

SCW 29/1/23 : Det første KC-130J Super Hercules tankfly til det tyske luftvåben, Luftwaffe, blev rullet ud fra Lockheed Martin's produktionsfaciliteter ved Marietta/Dobbins JARB, Georgia 27/1/2023. Det nye fly [55+04? (c/n 382-5962)] bliver det første af i alt 3 KC-130J modeller til den tyske del af Binational Air Transport C-130J Squadron ved Base Aérienne 105 (BA105) Evreux/Fauville i Normandiet, Frankrig. Ved udgangen af 2023/primo 2024 vil BATS operere med 10 C-130J tank/transportfly, inkl. 4 franske og 6 tyske eksemplarer. Samtlige franske fly, 2 C-130J-309 og 2 KC-130J varianter, blev overført fra BA123 Orléans/Bricy til Evreux i sommeren 2021. De 3 første fly fra det tyske luftvåben, alle C-130J-30 modeller, er blevet leveret til den binationale enhed. BATS blev formelt etableret 17/9/2022.

AFM 6/24 : Det tyske luftvåben Luftwaffe fik leveret det sidste af i alt tre KC-130J Hercules tank/transportfly 19/4/2024. Flyet [55+06] bliver nu integreret med den fransk-tyske BATS-enhed (Binational Air Transport Squadron) ved Évreux-Fauville Air Base (BA105) i Frankrig, hvor modellen blev modtaget af Luftwaffe efter at have gennemført sin leveringsflyvning fra Lockheed Martin's C-130 produktionsfaciliteter i Marietta, Georgia. Dermed er leveringen af samtlige tre C-130J-309 Super Hercules taktiske transportfly [55+01, 55+02 og 55+03] samt tre KC.-130J tank/transportfly [55+04, 55+05 og 55+06] til Luftwaffe blevet afsluttet. Det første eksemplar [55+01] blev overdraget feb. 2022. BATS ved Évreux opererer med i alt 5 C-130J-30 of 5 KC-130J fly. De seks eksemplarer opereret af Luftwaffe bliver suppleret med yderligere 2 C-130J-30 [5836/61-PO og 5847/61-PP] samt to KC-130J modeller [5874/61-PQ og 5890/61-PR] fra det franske luft- og rumvåben. Efter at det første tyske KC-130J fly blev leveret 28/272024, har typen allerede været udsendt til støtte for igangværende humanitære transportoperationer til støtte for levering af nødhjælpsforsyninger til civile i Gazastriben gennem en række nedkastninger fra luften.