Mexico/Lockheed C-130 Hercules
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
Grupo Aéreo 6 | Escuadrón Aéreo de Transporte Pesado 302 | Santa Lucia | C-130A/K (5/3) | TP |
WAF/99 : Fik leveret 10 ex-USAF C-130A Hercules transportfly. 4 af disse er blevet afskrevet. Blev suppleret med 1 L-100-30 i 1993, men denne blev solgt i 1994. 5 C-130A gør nu tjeneste ved 6th Air Group.
AFM 11/99 : Et C-130A Hercules transportfly [3610 (ex 10610)] fra Escuadrón 301 (BAM No 1 Santa Lucia) styrtede ned 17/9/1999 15 km nordvest for Sahagin, Hidalgo. Alle 5 besætningsmedlemmer blev dræbt.
AFM 7/03 : Luftvåbnet har for nylig erhvervet 3 ex-RAF C-130K Hercules transportfly (1 C.1 + 2 C.3). Har fået serienr. 10615/10616/10617. Flyene har været oplageret hos Lockheed Martin siden 12/00.
AFM 8/10 : Mexico har planer om at erhverve yderligere 5 C-130 hercules transportfly, omfattende 2 nye C-130J og 3 brugte fly.
AI 11/12 : Mexico har anmodet USA om 2 Lockheed Martin C-130J-30 Super Hercules transportfly 21/9/2012. Luftvåbnet råder allerede over 2 brugte C-130E, 1 L-100-30 og 4 ex-RAF -130K fly (2 C1 og 2 C3).
AFM 2/16 : Det canadiske firma IMP Group har anskaffet 2 ex-Royal Air Force C-130K Hercules C3A transportfly, som efter vedligeholdelse skal overføres til det mexicanske luftvåben. Det andet fly [C-FNUM, c/n 4241; ex XV214] forlod det britiske forsvarsministeriums lager ved St Athan, Wales 9/12/2015 for at flyve til St John's, Newfoundland and Labrador. Det første fly [C-FNUL; c/n 4271; ex XV303] havde forladt Storbritannien nogle få uger tidligere den 22/11/2015.
SCW 11/1/24 : Det mexicanske luftvåben (FAM) menes at have planer om at anskaffe flere fly. Budgettet for de væbnede styrker vil blive forøget, mens der bliver lagt planer for at anskaffe nogle transportfly. FAM ønsker at forøge sin militære lufttransportkapacitet og den stadig faldende flåde af Lockheed C-130 Hercules fly har nu nået et lavpunkt på 3 operationelle fly. Omfatter 2 bruge C-130K-30 modeller [3616 og 3617] anskaffet fra Royal Air Force samt 1 L-100-30 model [3611], som opereres af Escuadrón Aéreo 302 ved BAM Santa Lucia. Ved udgangen af indeværende årti vil Hercules flyene have nået slutningen af deres tekniske levetid. Trods rygter og intentioner om at anskaffe Lockheed Martin C-130J-30 Hercules fly siden 2012, og luftvåbnets tidligere ønske om at anskaffe 2 Airbus A400M modeller, menes tilbud fra både Airbus, Embraer (for KC-390 modellen) og Lockheed Martin at føre til anskaffelsen af 2 C-130J-30 modeller til afløsning af FAM's nuværende Hercules flåde. Lufttransporteskadrillerne har en vigtig opgave til støtte for naturkatastrofer og C-130J-30 modellen ville være velegnet til denne rolle med sin kapacitet til at medføre fragt og lande på primitive landingsbaner. Der er endnu ikke blevet indgået en ordre, men der vil sandsynligvis blive fremsendt en anmodning til den amerikanske kongres for en mulig FMS-aftale (Foreign Military Sales) for 2 C-130J-30 fly til Mexico.