Grækenland | Lockheed C-130 Hercules

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
112 Pteriga Makhis 356 MTM Iraklis Elefsis C-130B/H  (5/12) -

MTM = Mira Taktikon Metaforon (Tactical Transport Squadron) | Pteriga Makhis = Combat Wing

EWAP/86 : 112 Pterix Mahis ved Elefsis kontrollerer 356 Moira Taktikon Metaforon med 12 Lockheed C-130H Hercules transportfly.

AFM 4/91 : Et C-130H Hercules transportfly [748] fra 356 Mira styrtede ned i Othris-bjergene under indflyvning til Nea Ankhhiathos AB i dårlig sigtbarhed 5/2/1991. 63 ombordværende blev dræbt.

WAPJ 18/94 : Luftvåbnet modtog 12 C-130H transportfly, hvoraf 11 fortsat er i tjeneste ved 356 Mira, 112 Pterix ved Elefsis. Blev senere suppleret med 4 brugte C-130B fra USAF aug. 1992-okt. 1992. C-130H # 748 styrtede ind i Mount Billiuras under indflyvning til Nea Anchialos feb. 1992.

AFM 2/98 : Et C-130H transportfly [750] fra 356 Mira styrtede ned nær Athen kort efter take-off fra Elefsis 20/12/1997. Alle 5 ombordværende blev dræbt. Flyet skulle have deltaget i eftersøgning efter et nedstyrtet Yak-42 fly fra Air Ukraine.

AFM 8/00 : Det græske luftvåben vil opgradere sine 10 C-130H og 3 x-USAF C-130B Hercules transportfly. Mulige leverandører omfatter Lockheed Martin med Allied Signal systemer og FMR-200 radar, engelske Marshal Aerospace Westinghouse med Racal-Collins elektroniske systemer og APN-241 radar, CASA/Sextant-Avionique eller canadiske SPAR Aerospace med Rockwell Collins elektronisk udstyr. IAI fra Israel deltager mærkelig nok ikke i processen.

AFM 4/01 : Lockheed Martin har videresolgt 2 ex-italienske luftvåben C-130H transportfly til Grækenland.

AFM 2/03 : 356 Mira Tatikon Metaforon Iraklis, under 112 Pteriga Mahis ved Elefsis, modtog 12 C-130H Hercules transportfly i 1975-77. 2 af disse er gået tabt ved ulykker i hhv. 1991 og 1997. 1 fly bruges til ELINT/SIGINT-opgaver og 2 andre bruges til brandslukning om sommeren. Er siden blevet suppleret med 5 ex-USAF C-130B, leveret 8/92-11/92. heraf er 4 fortsat operationelle. Enheden har desuden modtaget 2 ex-italienske C-130H fly for nylig.

SCW 13/2/23 : I dec. 2022 kom det frem, at det græske luftvåben (HAF) ønsker at anskaffe et antal brugte C-130J Hercules middeltunge transportfly til afløsning af aldrende flåde af C-130B og C-130H versioner, som har lidt under en lav operationel status i de sidste 2 årtier. Problemerne blev fremhævet, da den anden humanitære assistanceflyvning til støtte for Tyrkiet ikke var i stand til at nå frem. Grækenland havde afsendt 2 flyvninger med eftersøgnings- og redningstropper samt materiel til Tyrkiet efter de ødelæggende jordskælv 6/2/2023. Den anden flyvning var nødt til at vende tilbage til hjemmebasen ved Elefsis, da der opstod en nødsituation i luften. Det stod klart, at der ikke var nogen Hercules erstatningsfly til rådighed og i stedet blev der afsendt et C-27J Spartan fly. Men på grund af denne types mindre størrelse var det ikke muligt at sende hjælpekøretøjer til Adana, Tyrkiet. Kun et eller to af de i alt 15 C-130 fly er operationelle på samme tid. Ud af de 8 C-27J modeller til luftvåbnets rådighed er kun 3 stk. i gennemsnit operationelle. Luftvåbnets ledelse har flere gange gjort opmærksomme på problemet. Den græske regering har nu anmodet og en strakslevering på 6 C-130J middeltunge transportfly. Italien er blevet angivet som kilde til de 6 fly, men det er også muligt for Storbritannien og Australien, som begge har C-130J modeller til salg, at levere disse fly. Selvom det endnu ikke er blevet bekræftet, har Italien allerede solgt 4 C-130J modeller til Sverige, som ligeledes forventes leveret i 2023. Det forekommer derfor sandsynligt, at der vil blive fundet en anden eller sekundær kilde for C-130J fly til Grækenland. Den græske flåde af Hercules fly opereres af 356 MTM (Mira Taktikon Metaforon/Tactical Transport Squadron) ved Elefsina, også kendt som Elefsis, 15 km nordvest for Athen. Denne base huser desuden C-27J Spartan fly, som opereres af 354 MTM.

SCW 24/1/24 : Det græske luftvåben har et presserende behov for ekstra middeltung transportkapacitet til støtte for sine Hercules fly. Det amerikanske forsvars- og udenrigsministerium fremlagde i aug. 2023 forslag om en overførsel af 2 C-130 Hercules fly til den græske regering gennem EDA-programmet (Excess Defense Articles). Det forventes, at der bliver tale om overskydende C-130H versioner fra US Air Force. Disse 2 ekstra Hercules ville fungere som en midlertidig lappeløsning, frem til den formelle anskaffelse af nye C-130J Super Hercules bliver formaliseret. Det græske GDDIA-direktorat (General Directorate for Defense Investments and Armaments) har afholdt møder med repræsentanter fra US Air Force, det amerikanske forsvarsministerium samt Lockheed Martin i Athen nov. 2023. GDIA er et regeringsorgan, som fører tilsyn med anskaffelsen af forsvarsartikler for det græske forsvarsministerium. Under mødet blev der drøftet en hensigtserklæring om salget af 4 C-130J fly samt en option for yderligere 2 stk. Disse forhandlinger menes nu at være faldet på plads, men Defense Security Cooperation Agency i USA har endnu ikke bekendtgjort et muligt salg til Grækenland. Det græske luftvåben er virkelig i en alvorlig knibe, idet kun 2 C-130H fly pt. er operationelle: 747 samt 751, som for nylig har gennemgået eftersyn ved OGMA i Alverca, Portugal. 752 gennemgår grundig vedligeholdelse ved Hellenic Aircraft Industries (HAI) i Tanagra og har for nylig foretaget en testflyvning. Dette fly forventes at vende tilbage til aktiv tjeneste snart. Forslaget om en lappeløsning i form af C-130H fly ville være en tiltrængt forøgelse og vil kun koste Grækenland omkring $12 mio., mens flyenes oprindelige anskaffelsesværdi var $60 mio.