Norge | General Dynamics F-16 Fighting Falcon
LUFTVÅBNET
Antal/Type | Kontrakt | Levering | Status | Noter |
---|---|---|---|---|
60 F-16A | - | - | - | Fokker |
12 F-16B | - | 15/1/80> | - | Fokker |
2 F-16B | - | 1989 | - | erstatningsfly |
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
132 Luftving | 331 Skvadron | Bodö | F-16A/B>AM/BM | kampklar medio 1982; udfaset |
332 Skvadron | Bodö | F-16A MLU | OCU; ex-Rygge; udfaset | |
334 Skvadron | Bodö | F-16A/B | kampklar medio 83; opløst 8/02 | |
137 Luftving | 332 Skvadron | Rygge | F-16A/B MLU | opløst 5/02; Bodø |
138 Luftving | 338 Skvadron | Örland | F-16A/B MLU | ex-F-5A/B; opløst 4/2019 |
AFM 4/89 : Et F-16A jagerfly [676] styrtede ned i havet [16 km vest for Andøya] under rutineflyvning 10/1/1989. Piloten blev dræbt.
AFM 7/89 : To F-16A jagerfly [287 og 294] fra 338 Skvadron kolliderede i luften 5/4/1989 over Sula, ca. 80 km vest for Orland, og styrtede ned i Norskehavet. En pilot blev dræbt mens den anden skød sig ud med katapultsæde.
AFM 7/90 : Et F-16A kampfly [296] fra 336 Skvadron styrtede ned i skov nær Houffalize i Belgien 22/5/1990. Piloten skød sig ud med katapultsæde. Skete under træningsflyvning fra Memmingen i Tyskland.
AFM 7/92+9/92+5/95+3/98 : Et F-16A kampfly [278] fra 332 Skvadron gik tabt 23/3/1992.
AFM 7/95 : En F-16B kamptræner [307] fra 332 Skvadron styrtede nær Rygge 4/5/1995. Fik fugle ind i motoren og de 2 besætningsmedlemmer skød sig ud med katapultsæde efter to forgæves forsøg på at genstarte motoren.
AFM 7/97 : Et F-16A kampfly [274] fra 338 Skvadron styrtede ned i fjord 209 km nord for basen ved Ørland 24/4/1997. Piloten skød sig ud med katapultsæde og blev reddet af helikopter. Flyet ramte et kabel 300 m over havoverfladen under træning i angreb på skibe sammen med 5 andre fly.
AFM 8/00 : Spareplaner: Kun 48 F-16A/B skal MLU-opgraderes. Afløses af nye kampfly fra 2012.
JDW 5/01 : Det norske luftvåben råder over 58 F-16A/B kampfly. Hidtil er 37 af disse blevet ombygget til F-16AM/BM standard med AIM-120B kapacitet pr 18/1/01 (+2 prototyper). Yderligere 9 fly er under ombygning og de sidste 10 leveres frem til 3/02. Flyene får Northrop Grumman AN/APG-66(V)2 radar, som kan spore 10 mål samtidig og har 50 pct. større rækkevidde. Typen vil blive opereret af 3 eskadriller med hver 16 fly: Bodø med 331 og 332 Skvadron (sidstnævnte overflyttes fra Rygge) og Ørland (338 Skvadron). Bodø er nu base for 331 og 334 Skvadron med i alt 24 fly (inkl. 10 MLU). Luftvåbnet ønsker ny bevæbning i form af JDAM eller AGM-154 JSOW fra ca. 2004. Har allerede AIM-120B og AIM-9L luft-til-luft missiler samt GBU-12 (Mk 82 bomber).
JDW 9/01 : Spareplaner fremlagt: Luftvåbnet skal kun beholde 48 F-16AM/BM jagerfly ved 3 eskadriller, men yderligere 10 fly beholdes som erstatningsfly. 12 fly skal kunne indsættes i internationale operationer.
JDW 12/01 : Ny forsvarsplan omfatter en styrke på 48 operationelle MLU-opgraderede F-16 kampfly samt 10 erstatningsfly. Skal afløses fra 2010-15 af 48 nye fly (luftvåbnet kræver mindst 62 fly). Vil tilslutte sig udviklingen af JSF eller Eurofighter Typhoon.
JDW 13/01 : Et F-16BM jagerfly fra 331/334 Skvadron ved Bodø styrtede ned i havet 17/3/2001 efter at have ramt en flok fugle. Begge besætningsmedlemmer skød sig ud. Luftvåbnet har nu 57 F-16 fly tilbage, mens 17 er gået tabt.
AFM 5/01 : Spareplaner fremlagt: I alt 48 F-16 skal organiseres i 3 enheder: 331 og 332 Skvadron, Bodø og 338 Skvadron, Ørlandet. De andre 9 F-18 skal bruges som reserve/erstatningsfly. 334 Skvadron skal opløses. Alle F-16 fly vil have gennemført deres MLU-opgradering inden 5/02. Skal være i tjeneste til efter 2010.
JDW 20/02 : Norge vil bidrage med 4 F-16 kampfly til Operation Enduring Freedom i Afghanistan senere i år. Vil blive stationeret ved Manas luftbasen i Kirgisistan, sammen med 4 hollandske og 4 danske F-16 fly, i 6 måneder.
AFM 11/03 : Luftvåbnet modtog sit første F-16 kampfly fra Fokker i Holland 15/1/80. I alt 72 fly blev leveret over de næste 4 år, inkl. 60 F-16A og 12 F-16B. Yderligere 2 F-16B erstatningsfly blev leveret i 1989. 332 Skvadron ved Rygge blev ansvarlig for omskoling på typen, men havde også operationelle opgaver. Afløste F-104 Starfighter fly ved 331 og 334 Skvadron, Bodø, som blev operationelle hhv. 6/82 og 6/83. Sidste enhed var 338 Skvadron med Ørland, som havde opereret Northrop F-5 Freedom Fighter fly. 17 fly er gået tabt ved ulykker, hvorved 6 piloter er blevet dræbt. 5 fly er kollideret med elkabler eller bjerge, 4 blev ramt af motorproblemer, 3 ramte fugle. 331 og 334 Skvadron ved Bodø blev samlet til en hed, 331/334 Skvadron 1/8/96 af sparehensyn, men senere blev 334 Skvadron opløst. 332 Skvadron blev deaktiveret ved Rygge 14/5/02, men blev reaktiveret ved Bodø 1/8/02. 56 fly har gennemgået MLU-opgradering frem til 5/02. Bevæbning omfatter AIM-9L/N Sidewinder og AMRAAM luft-til-luft missiler, CRV-7 raketter, jernbomber, klyngebomber, Paveway laserstyrede bomber (LANTIRN) og AGM-119B Penguin Mk.3 sømålsmissiler. Typen skal afløses af 48 nye kampfly i 2010-15.
AFM 6/19 : Det norske luftvåben har midlertidigt opløst 338 Skvadron ved Ørland Hovedflystasjon (Main Air Station). Enheden indstillede sine operationer 1/4/2019, hvor de sidste 7 F-16AM/BM kampfly blev overført fra Ørland til Bodø Hovedflystasjon for at tilslutte sig 331 Skv. 338. Skv havde været stationeret ved Ørland siden 1985, hvor enhedens F-16 fly ankom fra Rygge. Efter ankomsten til Bodø vil flyene fortsætte sit afvisningsberedskab under NATO som del af 331 Skv. 338 Skv vil på sigt blive gendannet som en F-35A enhed. Det norske luftvåben råder over 9 F-35A fly i Norge, som er tilgået den gendannede 332 Skv samt Testing, Training and Tactics Squadron, begge ved Ørland. Yderligere 7 F-35A fly bruges til træningsopgaver ved Luke AFB, Arizona. Yderligere 3 F-35A fly [5288 (AM-17; 17-5288), 5289 (AM-18; 17-5289) og 5290 (AM-29; 17-5290)] forventes at ankomme til Ørland 7/5/2019.
SCW 21/10/21 : Det norske luftvåben vil udfase sin eksisterende flåde af F-16AM/BM Fighting Falcon kampfly ved udgangen af 2021. Ifølge forslag til forsvarsbudgettet for 2022 vil Lockheed Martin F-35A Lightning II være det eneste fastvinge kampfly tilbage i tjeneste. Luftvåbnet råder for nuværende over 31 operationelle F-34A fly, hvoraf 10 stk. opereres af 62nd Fighter Squadron ved Luke AFB, Arizona til træningsformål. Yderligere 3 Lightning II fly forventes leveret til Norge i 2021. Norge vil efter planen have modtaget samtlige 52 F-35A fky inden udgangen af 2024, men dette vil muligvis blive udskudt pga. forsinkelser med produktion af fly og komponenter. Den norske materielkommando NDMA (Norwegian Defence Material Agency) har indgået en kontrakt med Kongsberg Aviation Maintenance Services (KAMS) for at vedligeholde et antal F-16 fly, som allerede er blevet trukket tilbage fra aktiv tjeneste og gøre dem klar til kommercielt videresalg. Det vides ikke, hvor mange eksemplarer der skal gøres klar til salg, men det rumænske luftvåben menes at have vist interesse for at anskaffe 2 eskadriller af brugte F-16AM/BM kampfly fra det norske luftvåben.