Tyskland/Starfighter
LUFTVÅBNET
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
JG 71 Richthofen | - | Wittmundhafen | F-104G | >F-4F Phantom |
JG 74 Mölders | - | Neuburg | F-104G | >F-4F Phantom |
JaboG 31 Bölcke | - | Nörvenich | F-104G | JB>Tornado IDS |
JaboG 32 | - | Lechfeld | F-104G | JB>Tornado IDS |
JaboG 33 | - | Büchel | F-104G | JB>Tornado IDS |
JaboG 34 | - | Memmingen | F-104G | JB>Tornado IDS |
JaboG 36 | - | Pferdsfeld (Rheine-Hopsten) | F-104G | JA>F-4F |
AG 51 Immelmann | - | Bremgarten | RF-104G | >RF-4E |
AG 52 | - | Leck | RF-104G | >RF-4E |
- | - | Luke AFB, USA | F-104G/TF-104G | udfaset |
AG = Aufklärungsgeschwarder | JaboG = Jagdbombergeschwader | JG = Jagdgeschwader
AFW/84 : Det tyske luftvåben lagde stor vægt på sine taktiske atombevæbnede styrker i 1960'erne i lyset af doktrinen om massiv gengældelse. I alt fem Geschwader (wing), hver med 2 Staffeln (eskadriller) med F-104G Starfighter kampfly, var tildelt angrebsrollen. Frem til 1966-67 blev en hurtig reaktionsstyrke på 30 fly, hver med en enkelt frit-fald atombombe på 1 MT, holdt i permanent beredskab. Luftvåbnet har fortsat en nuklear kapacitet, men størstedelen af Starfighter flyene er blevet overflyttet til konventionelle jagerbomberoperationer under doktrinen med fleksibelt modsvar. En Starfighter Geschwader har en teoretisk styrke på 50 fly, inkl. 2 Staffeln med hver 18 fly, 6 stk. i reserve og 8 stk. under vedligeholdelse. Den høje tabsrate for denne type, kombineret med en mangel på reservedele, har reduceret nogle Geschwader til 15 operationelle fly og antallet af fly i reserve varierer fra enhed til enhed. De 4 tilbageværende jagerbomber-wings med F-104 vil efter planen blive udrustet med Panavia Tornado multirolle kampfly fra slutningen af 1970'erne; Luftwaffe forventes at modtage 212 eksemplarer, hvoraf de sidste skal leveres sept. 1986. Luftvåbnets RF-104G rekognosceringsfly er blevet afløst af 88 RF-4E Phantom II fly, mens F-104G jagerbombere ved JaboG 36, Rheine-Hopsten er blevet afløst af F-4F kampfly.
EWAP/86 : Det tyske luftvåben og flådens flyvetjeneste modtog tilsammen 916 F-104F/F-104G/TF-104G Starfighter kampfly, hvoraf næsten 300 stk. er gået tabt ved havarier. Heraf blev 66 fly overført til Taiwan fra Starfighter School ved Luke AFB, Arizona i USA (2 Ausbildungsgruppe), da enheden blev oplsøt i 1983. Mange andre fly er overført til Grækenland og Tyrkiet. Typen afløses af Panavia Tornado IDS jagerbombere.
AFM 7/91 : Det tyske luftvåben foretog den sidste flyvning med F-104G Starfighter kampfly [98+04] ved Manching 22/5/1991.
FLÅDEN
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
MFG 1 | 2 Staffeln | Schleswig | F-104G/RF-104G | >Tornado IDS |
MFG 2 | 2 Staffeln | Eggebeck | F-104G/RF-104G | >Tornado IDS |
BT 8/5/82 : To blev dræbt, da Starfighter kampfly styrtede ned. Af Bertel Thomsen. FREDERIKSHAVN – B.T.: Ved et Starfighter-styrt i går syd for Læsø dræbtes en af Vesttysklands mest kendte militær-journalister, Fritz Pohl, 54, fra Westdeutsche Allgemeine Zeitung i Essen. Pohl var major af reserven i det vesttyske flyvevåben.
Han var passager i en F-104G Starfighter fra 2. marineeskadrille i Eckeberg ved Flensborg Fjord. Flyet blev ført af en 36-årig korvettenkapitän, som også omkom.
»Oplysningen om Fritz Pohls død kom i dag som et chok på redaktionen. For to dage siden tog han afsted, glad, veloplagt og spændt på igen at komme ud at flyve,« siger hans redaktionschef Andreas Prashmar. Pohl var gift og far til to.
Starfighter fløj i ganske lav højde over internationalt farvand i går eftermiddags som fly nr. 6 i en gruppe på otte vesttyske kampfly. Pludselig var den tosædede Starfighter væk. Kampgruppens leder slog alarm til det danske flyvevåbens redningstjeneste og helikoptere fra flyvestationerne Værløse og Aalborg gik til undsætning. Eftersøgningerne blev ledet fra et dansk fiskeri-inspektionsfly fra flyvestation Værløse, en Gulfstream, som var på vej mod flyvebasen i Thule, Grønland, men vendte om.
Fra Gulfstream-flyet kunne man se de orange overlevelsesdragter fra de to i det vesttyske fly, men lægen i helikopteren måtte konstatere, at begge var omkommet, da de ramte vandet. De er tilsyneladende sprunget fra under 200 meters højde og deres faldskærme har ikke nået at folde sig helt ud.
Ligene blev bragt til flyvestation Aalborg og senere fløjet til Vesttyskland af en tysk helikopter. En havarikommission fra Tyskland skal undersøge årsagen til ulykken. Men meget tyder på, at flyet er styrtet ned efter sammenstød med en måge.
AFW/84 : Den tyske flådes flyvetjeneste (Marinefliger) råder over 2 kamp-Geschwader (MFG 1 ved Schleswig og MFG 2 ved Eggebeck) med i alt 3 Steffeln med 54 F-104G jagerbombere og 1 Staffeln med 25 RF-104G rekognosceringsfly. Næsten 100 fly er i tjeneste, inkl. eksemplarer overført fra luftvåbnet. Nogle RF-104G fly holdes i reserve. En Geschwader bliver bevæbnet med nye MBB Kormoran sømålsmissiler som afløser for Aérospatiale AS.30. Hvert fly kan medføre 2 missiler. Starfighter-flyene vil blive afløst af 113 Panavia Tornado jagerbombere fra begyndelsen af 1980'erne.
FB 2021 : Den tyske flåde modtog et parti på 27 RF-104G rekognosceringsfly bygget af Fiat, Italien. Tilgik 1. Staffel/MFG-2 ved Eggebek [inkl. 21+11 (c/n 6642)]. Typen var forsynet med 3 TA-7M kameraer fra Oude-Delft bag næsehjulet. Mens det tyske luftvåbens RF-104G fly blev afløst af RF-4E Phantom II fly, valgte Marineflieger af opgradere sine RF-104G modeller frem til levering af nye Tornado kampfly. Det nye udstyr omfattede infrarødt kamera til natoperationer samt et skråtstillet KS87B kamera med en rækkevidde på ca. 60 km til overvågning af Warszawapagtens flådestyrker. Flyene var bevæbnet med kanon og Sidewinder luft-til-luft missiler til selvforsvar. 21+11 blev ombygget feb. 1979 og gjorde tjeneste ved 1. Staffel/MFG-2 frem til 11/6/1986 (3.295 flyvetimer). Blev 2 måneder senere overført til det græske luftvåbens 116 wing ved Araxos [FG-6642]. Gennemførte sin sidste flyvning til lager ved Agrinion AB 7/4/1993.