Malaysia | AgustaWestland AW139

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
- 3 Skuadron RMAF Butterworth AW139 (2) lev. 2022

SCW 25/1/22 : Det malaysiske luftvåben modtog officielt sine 2 første Leonardo AW139 middeltunge helikoptere 22/1/2022, som vil blive opereret af 3 Skuadron ved RMAF Butterworth luftbasen. Helikopterne [M104-01 og M104-02?] er del af en ordre for 4 AW139 modeller, som bliver leaset fra Weststar Aviation Services Sdn Bhd. De 2 andre vil efter planen blive overdraget hhv. 22/2/2022 og 22/4/2022. 3 Skyadron har opereret med Sikorsky S-61A-4 Nuri helikoptere i mere end 50 år. Pga. mange hændelser og problemer med vedligeholdelse blev disse helikoptere trukket tilbage fra tjeneste jan. 2020. AW139 modellerne er del af en midlertidig løsning som et GOCOM-system (Government Operated, Company Owned and Maintained). Forventes at blive leaset for en periode på 4-5 år, mens luftvåbnet behandler anskaffelsen af 24 nye helikoptere i 2 partier à hver 12 stk. Disse vil efter planen blive anskaffet som del af 13th Malaysia Plan (RMK13) fra 2026 til 2030 og 14th Malaysia Plan (RMK14) fra 2031 til 2035.

AFM 4/22 : To Leonardo AW139 helikoptere er blevet leveret til det malaysiske luftvåben (RMAF) som en midlertidig løsning for at forøge beredskabet og forstærke kapaciteten. Luftvåbnet annoncerede ankomsten 21/1/2022, selvom de var blevet leveret dec. 2021. Helikopterne leases fra det lokale selskab Weststar Aviation Services. Vil blive opereret af luftvåbnets 3 Squadron ved No 3 Air Base, Butterworth. RMAF ønsker at lease yderligere 4 lignende modeller fra primo 2023. Helikopterne skal fungere som en midlertidig afløser for flåden af Sikorsky S-61A-4 Nuri modeller, som har haft flyveforbud siden en ulykke 2/8/2019. Derefter oplyste luftvåbnet, at Nuri helikopterne ville forblive på jorden på ubestemt tid pga. høje omkostninger til vedligeholdelse og operationer samt problemer med at skaffe reservedele. En lokal udbudsrunde blev udsendt 15/10/2020 for leasing af helikoptere til afløsning af Nuri. Tilbudsrunden sluttede 17/12/2020. RMAF annoncerede valget af AW139 som den foretrukne kandidat 2/11/2021, som skal fungere som en midlertidig løsning frem til en langsigtet anskaffelse af 24 nye helikoptere. Et andet tilbud fra et ikke navngivet selskab omfattede brugte Black Hawk helikoptere.


AFM 1/09 x: Malaysias maritime håndhævelsesagentur (Agensi Penguatkuasaan Maritim Malaysia = APMM) har indgået kontrakt med AgustaWestland 7/10/2008 vedr. levering af 3 AW139 helikoptere. Et ukendt antal helikoptere er på option. Typen skal bruges til SAR, kystpatruljering og lovhåndhævelse.

AFM 6/10 x: Malaysias Brand- og Redningsdepartement (Unit Udara Bomba dan Penyelamat/Bomba) har modtaget de 2 første AgustaWestland AW139 helikoptere [I-EASY og I-PTFT] marts 2010. Bruges nu til træning ved Vergiate i Italien og forventes transporteret til Malaysia ultimo april 2010. Kontrakten blev meddelt 26/1/2009.

AFM 10/10 x: Den første AgustaWestland AW139 helikopter blev leveret til Malaysias Maritime Enforcement Agency 20/7/2010. Typen vil blive brugt til SAR, kystpatruljering og lovhåndhævelse langs med landets kyststrækninger Kontrakt for i alt 3 helikoptere samt option på flere blev indgået okt. 2008. De 2 andre helikoptere på fast kontrakt leveres senere i år.

AFM 2/11 : Tre AgustaWestland AW139 helikoptere kom formelt i tjeneste ved Agensi Penguatkuasaan Maritim Malaysia (APMM: Malaysias maritime Enforcement Agengency) ved Subang Air Station 8/12/2010. Typen vil blive brugt til maritime SAR-opgaver samt kystpatruljering og lovhåndhævelse i landets maritime zone. Den første helikopter blev leveret medio 2010, efterfulgt af 2 mere for nylig. Helikopterne, som blev bestilt 13/10/2008, vil desuden operere fra Sarawak og Sabah. APMM blev etableret i 2005 og modtog sine første fly i 2007. Råder nu over 3 AS365N2 Dauphin II og 3 AW139 helikoptere samt 2 Bombardier 415MP amfibiefly.

AFM 4/20 : En AW139 helikopter [9M-PMC] fra Royal Malaysian Police styrtede ned pga. tekniske problemer lige før landing ved 14th Battalion General Operations Force lejren ved Jalan Air Panas, Tawau 27/2/2020 efter flyvning fra Tawau Airport. En af de 6 medlemmer af Air Operation Team ombord blev lettere såret. Helikoptere endte på siden og var svært beskadiget.


Enhed eskadrille Base type Noter
ESSCOM 503 Skuadron Kota Kinabalu AW139 (2) dannes

SCW 16/9/21 : Den første Leonardo AW139 maritime støttehelikopter [CSX820036] til den malaysiske flåde er blevet observeret under testflyvning. Er den første af i alt 3 eksemplarer, som skal leveres til Malaysia i 2022-24. Flåden havde tidligere annonceret, at en kontrakt for de nye helikoptere var blevet indgået 20/9/2020. Den første model forventes leveret 20/10/2022, efterfulgt af den anden 31/5/2023 og det tredje 28/2/2024.

AFM 12/21 : To Leonardo AW139 MOH modeller (maritime operations helicopter) [M503-01 (CSX82036; c/n 31952) og M503-02 (CSX82037; c/n 31954)] bestemt for den malaysiske flådes flyvetjeneste (TLDM) blev observeret under testflyvninger ved Venegono, Italien sept. og okt. 2021 som forberedelse til levering. Er del af ordre for i alt 3 eksemplarer, som var blevet annonceret af af flåden 22/1/2021. Kontrakten med Leonardo blev indgået 20/9/2020. Den første helikopter forventes at ankomme til Teluk Sepanggar, Kota Kinabalu 30/10/2022, efterfulgt af den anden 31/5/2023. Men helikopterne vil muligvis ankomme tidligere. AW139 modellerne vil tilgå Eastern Sabah Security Command (ESSCOM), hvor de skal bruges til støtteopgaver ved 503 Skn, Kota Kinabalu. TLDM ønsker at anskaffe yderligere et parti af MOH-modeller samt ASW-helikoptere (anti-submarine warfare) mellem 2022 og 2025, men antallet kendes endnu ikke. Flåden råder allerede over 6 Westland Super Lynx 300, som opererer i ASW-rollen fra forskellige krigsskibe.

SCW 7/7/22 : De 2 første Leonardo AW139 maritime støttehelikoptere (MUH/maritime utility helicopter) til den malaysiske flåde kom officielt i tjeneste 1/7/2022. Det første eksemplar var blevet observeret under testflyvning i Italien sept. 2021. De nye helikoptere [M503-1 og M503-2] vil blive opereret af 503 Skuadron ved den nye Kota Kinabalu Air Station, som er del af Sepanggar flådebasen. Den nye helikoptereskadrille skal overvåge malaysias maritime zone rundt om Sabah og Sarawak. Andre opgaver omfatter SAR (Search and Rescue), ambulanceflyvninger (MEDVAC/Medical Evacuation), evakuering af sårede (CASEVAC/Casulty Evacuation) samt humanitære hjælpemissioner og katastrofehjælp (HADR/Humanitarian Assistance and Disaster Relief). En tredje AW139 model forventes leveret sept. 2022.

SCW 23/4/24 : To helikoptere fra den malaysiske flåde kolliderede i luften og styrtede nær den maritime flyvestation ved byen Lumut, Perak-provinsen 23/4/2024. Ingen af de 10 ombordværende på de 2 helikoptere overlevede. Omfattede en Leonardo AW139 model (med den lokale betegnelse HOM) [M503-3] fra 503 Skuadron ved Kota Kinabalu.