Filippinerne | TAI T129 ATAK
LUFTVÅBNET
15th Strike Wing | 18th Attack Squadron Falcons | Sangley Point AB | T129B ATAK (6) | - |
AFM 7/21 : Den længe ventede ordre fra det filippinske luftvåben for 6 T129B ATAK kamphelikoptere er endelig blevet indgået med Turkish Aerospace (TUSAS). Aftalen blev annonceret af det filippinske forsvarsministerium 24/5/2021, mens de 2 første helikoptere forventes leveret fra Tyrkiet sept. 2021. Det andet par vil følge efter feb. 2022, mens de sidste 2 forventes leveret feb. 2023. Det filippinske luftvåben har ønsket at anskaffe dedikerede angrebshelikoptere til en overkommelig pris til at forstærke sit inventar i kampen mod terrorisme samt støttemissioner. T129 ATAK har været den foretrukne kandidat siden nov. 2018. Den 18/12/2018 blev der indgået en hensigtserklæring med Tyrkiet om anskaffelse af denne type. Efterfølgende opstod der usikkerhed om aftalen pga. problemer med at opnå en eksportlicens fra USA til typens LHTEC CTS800-4A motorer. Den 17/5/2021 blev det endeligt annonceret, at det amerikanske udenrigsministerium havde godkendt eksporttilladelsen trods fortsat modstand mod aftalen fra den amerikanske kongres. Selvom der indledningsvist bliver bestilt 6 helikoptere, ønsker Filippinerne at anskaffe flere, når den nødvendige finansiering er på plads.
SCW 12/12/21 : De 2 første Turkish Aerospace Industries (TAI) T129 ATAK multirolle angrebshelikoptere forventes leveret til det filippinske luftvåben (PAF) dec. 2021. De 2 helikoptere er del af et nuværende behov for 6 T129 modeller, men ifølge PAF kunne aftalen blive forøget med yderligere 6 eksemplarer. Tilbage i nov. 2018 havde Filippinerne valgt T129 ATAK, men først i maj 2021 godkendte det amerikanske udenrigsministerium eksporten af amerikansk-producerede komponenter. T129 er forsynet med 2 LHTEC T800-4A turboshaftmotorer, som produceres i et samarbejde mellem det amerikanske firma Honeywell og den britiske producent Rolls-Royce. De nye helikoptere vil blive opereret af 15th Strike Wing ved Danielo Atienza luftbasen. Typen forventes at afløse nogle af luftvåbnets MD520MG helikoptere, som nu opereres af 20th Attack Squadron under 15th Strike Wing. Denne eskadrille råder desuden over 2 AH-1F HueyCobra angrebshelikoptere, som blev erhvervet fra Jordan i 2019. T129 ATAK er en videreudvikling af den italienske AgustaWestland A129CBT model. Filippinerne bliver den første eksportkunde af T129 ATAK.
AFM 1/22 : Leveringen af det første parti af Turkish Aerospace Industries (TAI) T129 ATAK angrebshelikoptere til det filippinske luftvåben forventes at finde sted dec. 2021. I alt 6 T129 helikoptere anskaffes fra den tyrkiske producent TAI som del af en aftale mellem de to landes regeringer. Det filippinske forsvarsministerium bekræftede 24/5/2021, at aftalen var faldet på plads, selvom kontrakten allerede var blevet underskrevet juli 2020. De 2 første eksemplarer skulle have været leveret sept. 2021, men blev efterfølgende forsinket. Ifølge tidligere annoncerede planer forventes yderligere 2 helikoptere at blive leveret feb. 2022, efterfulgt af de 2 sidste feb. 2023.
AFM 2/22 : De 2 første Turkish Aerospace Industries (TAI) T129 ATAK angrebshelikoptere vil efter planen blive leveret til det filippinske luftvåben 20/12/2021. I alt 6 T129 modeller er blevet bestilt fra den tyrkiske producent som del af kontrakt officielt annonceret 24/5/2021. Typen vil blive opereret af 15th Strike Wing ved Major Danilo Atienza Air Base, Sangley Point, Cavite City. Den første gruppe af piloter og teknikere fra det filippinske luftvåben gennemgik træning ved TAI i Tyrkiet mellem maj og sept. 2021. Enheden har desuden for nylig modtaget den første af i alt 2 AH-1F Cobra angrebshelikoptere, som er blevet doneret af Jordan.
SCW 9/3/22 : De 2 første TAI T129 ATAK multirolle altvejrs kamphelikoptere til det filippinske luftvåben blev leveret til Clark Air Base 9/3/2022. Helikopterne ankom ombord på et A400M transportfly fra det tyrkiske luftvåben. De første T129 modeller skulle oprindeligt have været leveret dec. 2021, men dette blev af ukendte årsager forsinket med 3 måneder. I nov. 2018 valgte det filippinske luftvåben T129 ATAK, men først i maj 2021 gav det amerikanske udenrigsministerium sin godkendelse til eksporten af amerikansk producerede komponenter. T129 er forsynet med 2 LHTEC T800-4A motorer, som produceres i et fællesskab mellem det amerikanske selskab Honeywell og det britiske firma Rolls-Royce. Det nuværende behov er på 6 T129 helikoptere, men aftalen kan forøges med yderligere 6 stk.
AFM 5/22 : Efter flere forsinkelser er de 2 første TAI T129 ATAK kamphelikoptere til det filippinske luftvåben ankommet til landet. Ankom til Clark Air Base, Pampanga ombord på 2 A400M transportfly fra det tyrkiske luftvåben 9/3/2022. Helikopterne vil efter planen blive godkendt til tjeneste efter at have gennemgået en teknisk inspektion og testflyvninger, som forventes at tage mellem 1 og 2 måneder. Leveringen var forventet i dec. 2021, men blev yderligere forsinket at ukendte årsager. I alt 6 T129 modeller er på bestilling fra Turkish Aerospace Industries til operationer ved luftvåbnets 15th Strike Wing, Sangley Point. De primære opgaver omfatter nærluftstøtte for landtropper samt bevæbnet overvågning og rekognoscering. Det andet par helikoptere skulle efter planen ankomme feb. 2022, men dette er blevet udskudt. De 2 sidste eksemplarer forventes leveret i 2023.
DN 24/5/24 : Turkish Aerospace Industries annoncerede leveringen af de sidste to [1505 og 1506] af i alt seks T129 Atak kamphelikoptere til Filippinerne i denne uge, hvilket er omkring et år efter den oprindelige plan. Anskaffelsen er del af Filippinernes Horizon 2-program for modernisering af de væbnede styrker. Helikopterne ankom til Major Danilo Atienza Air Base ved Cavite 17/5/2024, hvor de er tilgået 15th Strike Wing under Air Combat Command. Kontrakten mellem regeringerne i Filippinerne og Tyrkiet havde en værdi af $269 mio. Det filippinske luftvåben har bekræftet, at de to helikoptere oprindeligt var ankommet til Filippinerne 29/11/2024 og har gennemgået tekniske inspektioner, inden de blev taget i brug i denne måned. T129 modellen er en tomotoret angrebshelikopter designet til missioner dag og nat. Er forsynet med observations- og målfatningssystemer, præcisionsvåben samt avanceret ildstøtteteknologi. Det filippinske militær er ved at justere sit moderniseringsprogram under spændinger med Kina i de nærliggende havområder, hvilket har til formål at beskytte landets territorier i Det Sydkinesiske Hav, især omkring øen Thitu, som er en af en række omstridte øer i regionen. En territorial forsvarsstrategi fremlagt af Filippinerne i 2023 prioriterer beskyttelse af de øer, som landet gør krav på, særligt i Det vestfilippinske Hav, inkl. Thitu Island, Loaita Cay, West York Island, Flat Island og Nanshan Island.
AFM 7/24 : Det filippinske luftvåben (PAF) fuldførte officielt sin anskaffelse af seks T-129B ATAK kamphelikoptere 17/5/2024, hvor de to sidste af de tyrkisk-fremstillede modeller [1505 og 1506] formelt blev overdraget til værnet under en ceremoni ved Major Danilo Atienza Air Base i Cavite. De to første ATAK helikoptere [1501 og 1502] var blevet leveret af Turkish Aerospace Industries (TUSAS) til luftvåbnet 8/3/2022. Det andet parti på to T-129B modeller [1503 og 1504] blev leveret til PAF 24/11/2022. Samtlige seks kamphelikoptere opereres af PAF's 18th Attack Squadron (AS) Falcons ved Major Danilo Atienza Air Base, som ligeledes råder over et antal AW109E helikoptere. Filippinernes anskaffelse af seks T-129B modeller gennem en aftale med den tyrkiske regering er del af Horizon 2-delen af de filippinske væbnede styrkers moderniseringsprogram, som har til formål at forstærke landets kapacitet til luftkamp. De seks kamphelikoptere, som er i stand til at operere under forskellige miljømæssige forhold, forventes at forbedre PAFs evne til at gennemføre kampoperationer i bymæssige områder betragteligt.