Spanien | NHIndustries NH90
HÆREN
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
FAMET | BHELMA III | Logroño/Agoncillo | HT-29 Caimán (8) | TP |
FAMET = Fuerzas Aeromóviles del Ejército de Tierra | BHELMA = Batallón de Helicópteros de Maniobra (Airmobile Helicopter Battalion)
AFM 7/05 : Spaniens har bekræftet valget af NH90 som sin næste transporthelikopter. Hæren vil i første omgang modtage 45 stk.
FI 9-15/1/07 : Spanien indgik kontrakt for 45 NH90 transporthelikoptere 29/12/2006. Typen vil blive leveret til den spanske hær fra 2010, senere også til luftvåbnet og flåden. Den præcise fordeling kendes endnu ikke.
AFM 7/07 : Det spanske forsvarsministerium bestilte 45 NH90 TTH transporthelikoptere 10/1/2007. Vil blive samlet på ny Eurocopter España fabrik ved Albacete.
AFM 2/11 : Den første NH90 TTH (Tactical Transport Helicopter)[F-ZWRE; c/n 1215] til den spanske hær foretog sin første flyvning ved Marignane 17/12/2010. Vil i 2011 blive overført til Eurocopter España ved Albacete, Spanien. I alt 45 stk. er på bestilling, hvoraf de første 2 bygges i Frankrig mens resten samles lokalt i Spanien. De første helikoptere vil blive leveret i 2012.
AFM 2/12 : Den første NH90 TTH helikopter til den spanske hær blev præsenteret ved Eurocopter Españas fabrik i Albacete 24/11/2011. Spanien har til hensigt at reducere sin kontrakt på 45 NH90 helikoptere med 7 stk., men disse vil muligvis blive bestilt efter 2015. Typen vil foruden tilgå hæren, luftvåbnet og flåden, men den endelige fordeling kendes endnu ikke. Hæren vil modtage den første helikoptere i 2013.
AFM 6/12 : Den spanske NH90TTH prototype GSPA01 [c/n 1215] genoptog testflyvninger ved Albacete primo april 2012. Yderligere en prototype bygget ved Marignane, Frankrig forventes leveret til Albacete i år. I 2013 leveres de første helikoptere produceret af Eurocopter España. Det spanske forsvarsministerium bestilte indledningsvis 45 NH90TTH middeltunge multi-formål helikoptere 28/12/2006 til hæren, flåden og luftvåbnet. Men på grund af besparelser vil dette antal blive reduceret med 7 stk. til 38 helikoptere. Men de sidste 7 helikoptere er fortsat på option.
AFM 10/12 : Den anden spanske NH90 prototype [GSPA02; c/n 1242; F-ZWFE] ankom til Eurocopter Spain ved Albacete 23/7/2012. Den første helikopter bygget i Spanien forventes at foretage sin første flyvning ultimo 2012 eller primo 2013. Ifølge planen vil 4 NH90 helikoptere blive leveret til den spanske hær i 2013.
AFM 1/13 : Den første spansk-byggede NH90 helikopter [GSPA03; c/n 1264] blev observeret ved Albacete 16/10/2012. Vil snart foretage sin første flyvning og forventes leveret til den spanske hær i anden halvdel af 2013.
FG 24/1/13 : Den spanske hær vil modtage sin første NH Industries NH90 taktiske transporthelikopter inden udgangen af 2013. Den første spansk producerede helikopter har lige foretaget sin første flyvning ved Eurocopter España's fabrik ved Albacete. Tidligere er 2 prototyper blevet produceret ved Marignane i Frankrig. I alt 38 helikoptere blev bestilt i 2006 fordelt på alle 3 værn. Oprindeligt var 45 ønsket, men dette antal blev reduceret pga. besparelser.
AFM 2/13 : Den første NHIndustries NH90 helikopter [TTH GSPA03; c/n 1264] samlet af Eurocopter España ved Albacete foretog sin første flyvning 18/12/2012. De 2 første helikoptere til det spanske forsvar blev bygget ved Marignane, Frankrig. Spanien bestilte oprindeligt 45 NH90 TTH helikoptere 28/12/2006, men efter genforhandlinger nov. 2011 blev antallet reduceret til 38 stk. De sidste 7 holdes dog som option efter 2015. Typen vil primært tilgå den spanske hær fra 2013, men et utal SAR-helikoptere leveres til luftvåbnet.
AFM 8/13 : Det spanske forsvar vil reducere anskaffelsen af nye Eurocopter NH90 helikoptere fra 45 til 22 stk. Til gengæld bliver der indgået en omfattende støttepakke inkl. 5 års vedligeholdelse. I alt 2 NH90 prototyper [inkl. GSPA-01; c/n 1215] samlet i Frankrig bliver evalueret af Eurocopter España ved Albacete.
FG 18/12/14 : Spanien har modtaget den første af i alt 22 NH Industries (NHI) NH90 troppetransporthelikoptere ved samlefabrikken i Albacete. Spanien bestilte oprindeligt 44 TTH varianter med General Electric T700 motorer i 2006, men dette antal blev senere reduceret til 22 stk.
AFM 3/15 : Airbus Helicopters har leveret den første NH90 GSPA taktiske transporthelikopter [ET-803] til den spanske hærs flyvetjeneste (Fuerzas Aeromóviles del Ejército de Tierra/FAMET) 18/12/2014. Er blevet produceret ved Airbus' spanske fabrik ved Albacete. Spaniens væbnede styrker vil modtage i alt 22 NH90 helikoptere frem til 2021.
FG 4/12/15 : NHIndustries (NHI) har leveret den anden af i alt 22 NH90 TTH troppetransporthelikoptere til den spanske hær. Helikopteren [ET-804] blev overdraget ved den lokale produktionslinje i Albacete, som ejes af Airbus Helicopters. Airbus er den største aktieholder i NHI, som ejes i partnerskab med AgustaWestland i Italien og Fokker i Holland. Dermed har NHI leveret i alt 28 NH90 helikoptere i løbet af 2015 og 260 stk. i alt. Tidligere planer omfattede omkring 50 helikoptere i 2015. Spanien reducerede sin kontrakt fra 45 tl 22 helikoptere tidligere i 2015. Typen, som vejer 11 tons, er forsynet med GE Aviation CT7 motorer.
FG 16/9/16 : Airbus Helicopters vil levere endnu et par af NH Industries (NHI) NH90 TTH troppetransporthelikoptere til Spanien inden årets udgang. Tidligere er 3 stk. blevet leveret, hvoraf 2 eksemplarer var blevet leveret til hærens flyvetjeneste FAMET 14/9/2016. Den første helikopter var blevet overført tidligere samme måned. Sidstnævnte helikopter bruges til træningsopgaver ved Agoncillo i den nordlige del af Spanien. Typen, som har det lokale navn HT-29 Caiman, er tidligere blevet leveret med 1 eksemplar om året fra 2014. Airbus Helicopters, som er den største aktionær i NHI Industries, samler Spaniens NH90 TTH helikoptere ved sin fabrik i Albacete, Spanien. I alt 22 stk. er blevet bestilt.
AFM 11/16 : Den spanske hærs flyvetjeneste FAMET (Fuerzas Aeromóviles del Ejército de Tierra) har formelt modtaget de 2 første HT-29 Caimán (NH90TTH) transporthelikoptere. Helikopterne [HT29-03/ET-803 og HT29-04/ET-804] blev overdraget ved Colmenar Viejo, Madrid 13/9/2016, hvortil de var ankommet 7/9/2016. Slutter sig til en anden helikopter [HT29-02/ET-802], som tidligere er blevet leveret direkte til Batallón Helicópteros Maniobra III (BHELMA III/Helicopter Manoeuvre Battalion) ved Logroño-Agoncillo med henblik på træning. De 2 nye helikoptere vil ligeledes blive stationeret ved Agoncillo, efterfulgt af yderligere 2 stk. inden årets udgang. Airbus Helicopters vil levere de resterende 22 bestilte helikoptere (Inkl. 16 til FAMET og 6 til luftvåbnet) frem til 2021.
AFM 2/18 : Den spanske NH90 prototype [GSPA01] ankom til Airbus Helicopters' anlæg ved Albacete, Spanien medio dec. 2017 efter en opgradering ved Marignane, Frankrig. Helikopteren har fået monteret ny flyelektronik, udstyr og sensorer for at kunne fungere som prototype for den nye spanske Standard 2 version af NH90. Denne vil blive testet inden levering til det spanske luftvåben fra 2020 og frem. Vil blive brugt til SAR-opgaver forsynet med bl.a. Wescam elektro-optisk/infrarødt tårn på bagbord side.
FG 12/9/18 : Den spanske regering har godkendt anskaffelsen af yderligere 23 NH Industries NH90 troppetransporthelikoptere. Men endnu en bekræftelse mangler, inden der kan indgås en endelig kontrakt. Helikopterne bliver samlet og leveret fra Airbus Helicopters ved Albacete, Spanien, som er del af NHI konsortiet. Spanien råder allerede over 8 NH90 TTH varianter, mens yderligere 14 eksemplarer er på bestilling. Den nye ordre ville forøge flåden til 45 helikoptere, hvilket svarer til det oprindeligt planlagte antal. Men en kontraktændring i 2015 reducerede ordren med næsten halvdelen. De nye helikoptere vil blive del af anskaffelsesplanen for perioden 2019 til 2031.
AFM 1/19 : Det spanske ministerråd har godkendt den anden ordre for 23 NH90 helikoptere 16/11/2018. Omfatter 16 GSPA (Group Spanish Army) Standrad 3 helikoptere (10 stk. til den spanske hær samt 6 stk. til luftvåbnet) foruden 7 MSPT (Maritime Spain Tactical) Standard 3 eksemplarer til den spanske flåde. Samtlige helikoptere skal efter planen leveres inden udgangen af 2028. Den spanske hær råder allerede over en flåde på 11 NH90 Tactical Transport Helicopters (TTH) modeller fra den indledende ordre indgået af det spanske forsvarsministerium dec. 2006. Denne kontrakt omfattede 22 eksemplarer (reduceret fra 45 stk. oprindeligt planlagt), inkl. 16 stk. til hæren samt 6 stk. til luftvåbnet. En NH90 TTH helikopter [HT.29-1 (10209/ET-813)] blev observeret ved Airbus Helicopters' produktionslinje i Albacete 11/11/2018.
AFM 11/19 : Den første serieproducerede NH90 Tactical Transport Helicopter (TTH) i Standard II konfiguration til det spanske hærs luftmobile styrker FAMET (Fuerzas Aeromóviles del Ejército de Tierra) blev observeret ved Albacete 17/9/2019. Eksemplaret [HT29-14/10210/ET-814] vil blive overdraget til hæren inden udgangen af 2019. Vil indtil da blive brugt til at certificere den nye konfiguration, inkl. et nyt FLIR-tårn på bagbord side, inden helikopteren bliver FAMET's første TTH Standard II model. Den første spanske ordre omfattede i alt 16 NH90 helikoptere til FAMET, hvoraf i alt 12 stk. er blevet leveret hidtil, samt 6 SAR-konfigurerede Standard II modeller til luftvåbnet, som forventes at modtage sit første eksemplar i 2020. En ordre for yderligere 23 NH90 helikoptere blev underskrevet nov. 2018: 10 stk. til FAMET, 6 stk. til luftvåbnet og 7 stk. til den spanske flåde.
AFM 8/20 : En NH90 TTH transporthelikopter [HT.29/10226/ET-815] til den spanske hærs flyvetjeneste FAMET (Fuerzas Aeromóviles del Ejército de Tierra/Spanish Army Airmobile Forces) blev observeret under test på jorden ved Albacete 2/6/2020. Bliver den sidste helikopter af denne type samlet i Spanien, idet alle kommende NH90 modeller til den spanske hær, luftvåben og flåden vil blive overdraget direkte fra Airbus Helicopters' produktionsanlæg ved Marignane, Frankrig. Dette eksemplar har fået monteret 2 ekstra 500 kg brændstoftanke på HSC (Heavy Store Carriers) for at forøge sin aktionsradius. ET-815 er den anden NH90 Standard 2 helikopter modtaget af FAMET. Den første (ET-814] vil blive leveret til Batallón de Helicópteros de Maniobra III (BHELMA III) ved Logroño-Agoncilla i sommeren 2020 efter at være blevet brugt til integrationsarbejde af Westcam MX-15D elektrooptiske/infrarøde tårne.
AFM 9/21 : Det spanske forsvarsministerium annoncerede 29/6/2021, at den første af i alt 3 NH90 helikoptere fra den spanske hærs flyvetjeneste FAMET (Fuerzas Aeromóviles del Ejécito de Tierra) var blevet udsendt til Mali. Helikopteren [HT.29-13/10209/ET-813] ankom til Bamako Airport, Mali 26/6/2021 ombord på et An-124 transportfly fra Antonov Airlines. Skal støtte European Union Training Mission (EUTM) i Mali, som ønsker at aktivere en ITAT-enhed (Intra-Theatre Air Transport Unit). Omfatter en luftenhed, en vedligeholdelsesenhed, en forsyningsenhed, en kommunikationsenhed samt en kommandostab.
AFM 2/23 : Det spanske militær har i alt 45 NHI NH90 helikoptere på bestilling. 6 stk. er allerede i tjeneste ved luftvåbnet (Escuadrón 803 ved Cuatro Vientos), 15 stk. ved hæren (BELHMA III ved Logrono-Agoncillo) samt en enkelt prototype. Af de resterende 23 eksemplarer, som blev bestilt nov. 2018, vil 6 stk. tilgå luftvåbnet, 7 stk. til flåden i støtterollen til afløsning af de udfasede Sea King helikoptere, mens yderligere 10 stk. er bestemt for hæren. Flåden har desuden behov for at udskifte sin styrke på 12 SH-60B LAMPS III Seahawk helikoptere, som har været i tjeneste siden 1998. En efterfølger vil blive udvalgt mellem Sikorsky MH-60R og NHI NH90 Sea Tiger. Sidstnævnte er baseret på Sea Lion ASW-varianten, hvoraf Tyskland har bestilt 2 varianter (31 Sea Tiger ASW- og 18 Sea Lion støttehelikoptere). Airbus Helicopters har foreslået 2 forskellige løsninger: En mere basal version kunne komme i tjeneste i 2026 med et taktisk data-link samt bevæbning i form af torpedoer og missiler. Den anden løsning fra 2027 ville have mulighed for 3 forskellige FLIR-systemer (EUROFLIR 410, Leonardo LEOSS-T eller Wescam MX-15). Mulige våben ville omfatte Rafael Spike eller MBDA Marte missiler samt Mk 46 eller Mk 54 torpedoer.
AFM 3/24 : Den spanske flådes første NH90 Maritime Spanish Tactical Transport Helcopter (MSPT) ankom til Airbus Helicopters' faciliteter i Albacete, Spanien 17/1/2024, efter en færgeflyvning fra producentens fabrik ved Donauwörth i Tyskland, hvor modellen havde gennemført sin første flyvning 15/12/2023. Helikopteren [MSPT01; 98+80] vil slutte sig GSPA01 for at gennemføre yderligere præ-levering testflyvninger inden den formelle overdragelse til 14 Escuadrilla (Squadron). Denne enhed vil operere med de 7 NH90 modeller på bestilling til den spanske flåde, med taktisk transport og amfibiske angrebsmissioner som de primære opgaver. Typen forventes at opnå fuld operationel status (FOC/Full Operational Capability) maj 2025, mens de resterende NH90 modeller i MSPT-konfiguration forventes at blive leveret til Naval Station Rota i Cádiz, Spanien frem til udgangen af 2026.
LUFTVÅBNET
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
Ala 48 | 803 Escuadrón | Cuatro Vientos | NH90-TTH | - |
AFM 5/20 : Airbus Helicopters er tæt på at levere den første NH90 helikopter [HD.19-16/803-16 (c/n 1425, F-ZWCK)] til det spanske luftvåben. Den første NH90 TTH (SAR) model konfigureret til redningsopgaver vil tilgå Ala 48/803 Escuadrón ved Cuatro Vientos luftbasen, Madrid. Helikopteren blev observeret ved fabrikken i Marseille-Marignane, Frankrig 10/3/2020. 803 Escuadrón, som indtil har nu opereret AS332B/B1 Super Puma helikoptere, har fået bygget ny infrastruktur, inkl. hangar og ekstra parkeringsområde, som forberedelse på modtagelse af det nye NH90 SAR-element. Spanien overvejer at udvide Ala 48 med en anden NH90 SAR-enhed, som ville få betegnelsen 804 Escuadrón. I alt 12 NH90 modeller er på bestilling til det spanske luftvåben. De første 6 stk. var omfattet af den første fase af Spaniens NH90 anskaffelsesprogram, som pga. budgetbesparelser blev reduceret til 22 helikoptere, hvoraf de andre 16 eksemplarer alle kommer i tjeneste ved hærens flyvetjeneste FAMET (Fuerzas Aeromóviles del Ejército de Tierra). En kontrakt for det andet parti, som var blevet underskrevet 2/1/2019, omfatter 23 mere, inkl. de sidste 6 modeller til luftvåbnet, mens flådens flyvetjeneste FLOAN (Flotilla de Aeronaves) vil modtage 7 stk. og FAMET 10 mere. Samtlige af disse vil blive samlet lokalt af Airbus Helicopters España ved fabrikken i Albacete.
AFM 8/20 : Den første NH90 Lobo (Wolf) helikopter [HD.29-16/803-16 (c/n 1425; F-ZWCK)] til det spanske luftvåben blev leveret fra Airbus Helicopters produktionsanlæg ved Marignane, Frankrig til Albacete, Spanien 18/6/2020. Helikopteren vil tilgå 803 Escuadrón under Ala 48 ved Cuatro Vientos, som allerede råder over Super Puma modeller. Vil i første omgang fortsætte testforløbet ved Airbus Helicopters' faciliteter ved Albacete samt ombygning til SAR-rollen inden den officielle godkendelse aug. 2020. Luftvåbnet har bestilt i alt 12 SAR-konfigurerede eksemplarer, hvoraf den næsten model vil ankomme inden udgangen af 2020.