USA | Gulfstream C-37
Antal | Finansår | Kontrakt | Noter | - |
---|---|---|---|---|
2 C-37A | 1997 | - | 97-0400/0401 | |
1 EC-37B | FY2017 | - | N967GA | |
1 EC-37B | FY2018 | N591GA | ||
2 EC-37B | 2019 | forslag | - | |
2 C-37B | 2020 | 20-1941+20-1949 | lev. 11/2021-2/2022 | |
1 EC-37B | FY2020 | - | . | |
1 EC-37B | 2021 | forslag | - |
LUFTVÅBNET
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
6 AMW | 310th AS | MacDill AFB, FL | C-37A (2+1) | CENTCOM |
86th AW | 309th AS | Chièvres, Belgien | C-37A (1) | - |
89th AW | 99th AS | Andrews AFB, MD | C-37A>C-37B (5/7) | - |
55th Electronic Combat Group (DM) | 43rd ECS Bats | Davis-Monthan AFB, AZ | EA-37B (1) | dannes |
AW = Airlift Wing | AS = Airlift Squadron i AFB = Air Force Base
WAPJ 31/97 : US Air Force har bestilt 2 Gulfstream V fly med den militære betegnelse C-37A. Typen vil fungere som langtrækkende mellemstore VIP-transportfly. Aftalen omfatter endvidere option for anskaffelsen af yderligere 4 eksemplarer inden 2003. Begge fly vil tilgå 89th Airlift Wing ved Andrews AFB, nær Washington DC.
AFM 4/98 : US Air Force bestilte 2 Gulfstream C-37A (V) i 1997 til 89th Airlift Wing, Andrews AFB, Maryland. Får # 97-0400 og 97-0401 og skal bruges til VIP-transport af højtstående regeringsmedlemmer.
WAPJ 35/98 : US Air Force's 89th Airlift Wing ved Andrews AFB, Maryland forventes at modtage det første af 3 Gulfstream V VIP-transportfly 15/7/1998. Typen, som har fået den militære betegnelse C-37A, er forsynet med 2 BMW/Rolls-Royce BR710-48 turbofan jetmotorer. Det første eksemplar [97-4000] befinder sig ved Gulfstream's faciliteter ved Savannah, Georgia maj 1998. Vil tilgå 1st Airlift Squadron, som allerede råder over 3 VC-9C, 5 C-20B og 2 C-20H fly. Det andet C-37A fly [97-4001] forventes leveret sept. 1998. Gulfstream meddelte 26/3/1998, at USAF havde udøvet den første af to optioner for yderligere et eksemplar, som vil blive leveret dec. 1999.
WAPJ 38/99 : Gulfstream modtog en ordre 6/4/1999 for yderligere 2 C-37A (Gulfstream V) fly til US Air Force, som vil bringe den samlede ordre op på 6 eksemplarer. De 2 seneste fly vil primært blive anvendt til responsmissioner i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme eller naturkatastrofer. Vil forsyne de føderale agenter, som har til opgave at reagere på nødsituationer, med en fleksibel og verdensomspændende kapacitet. Samtlige 6 fly vil blive opereret af 89th Airlift Wing ved Andrews AFB, Maryland.
WAPJ 43/00 : C-37A # 99-0402 blev leveret til 75th Airlift Squadron under 86th Airlift Wing ved Ramstein AB, Tyskland, 29/6/2000. Skal bruges som VIP-transportfly for SHAPE (The Commander Supreme Headquarters Allied Powers Europe) og vil operere fra Chièvres AB, Belgien. Afløser C-9A Nightingale # 71-0876.
AFM 10/01 : Et nyt Gulfstream C-37A specialtransport støttefly blev leveret fra Savannah, Georgia 25/7/2001 til MacDill AFB, FL. Skal opereres af 6th Air Mobility Wing. Er det første af i alt 3 fly til enheden, som skal bruges til transport af øverstkommanderende i USA. Skal afløse de eksisterende EC-135N, EC-137D og CT-43A fly. Fly nr. 2 leveres aug. 2001 og nr. 3 i marts 2002. Er de første af 5 C-37A, som USAF bestilte 26/10/2000 som en ti-årig leasingaftale. det fjerde fly leveres 6/02 til Hickham AFB, Hawaii, mens det femte fly stationeres ved Chièvres, Belgien, efter levering sept. 2002.
JDW 12/02 : Gulfstream Aerospace skal bygge 20 C-37A specialmission fly til USAF og yde 10 års forsyningsstøtte. Kontrakten løber til sept. 2013.
AFM 5/02 : USAF indgik kontrakt med Gulfstream Aerospace 8/3/2002 om levering af op til 20 C-37A versioner af Gulfstream V og V-SP. Producenten skal ligeledes vedligeholde flyene frem til 2013.
AFM 5/02 : Detachment 1 fra 86th Airlift Wing stationeret ved Chièvres AB i Belgien blev 309th Airlift Squadron 12/3/2002. Råder bl.a. over 1 C-37A (99-0402). Støtter SHAPE.
AFM 11/17 : US Air Force har tildelt L3 Technologies en kontrakt 8/9/2017 som del af sit EC-130H Compass Call erstatningsprogram EC-X. Leverandøren vil overføre missionsudstyr fra de eksisterende EC-130H EW-fly (electronic warfare) til nye Gulfstream 550 AEW-fly (airborne early warning). Government Accoutability Office (GAO) havde 2 dage tidligere afvist protester mod aftalen fra Boeing og Bombardier. Luftvåbnet ønsker i alt 10 EC-X fly frem til 2029.
AFM 9/19 : L3 Technologies, som er ved at skifte navn til L3 Harris Technologies, har bekræftet, at de 2 første Gulfstream G550 EC-37B Compass Call fly til US Air Force, som ønsker at anskaffe i alt 10 eksemplarer af denne type, nu er under bygning af Gulfstream ved Savannah, Georgia. Compass Call er luftvåbnets taktiske luftbårne våbensystem til elektronisk angreb som afbryder fjendtlig kommando og kontrol, kommunikation og radarer. De nye jetfly skal efter planen afløse den eksisterende flåde af EC-130H Compass Call fly i tjeneste ved 41st Electronic Combat Squadron (ECS) og 43rd ECS ved Davis-Monthan AFB, Arizona. Ifølge L3 skal de første fly leveres 2023. BAE System er hovedleverandør af missionssystemer samt udviklings-, integrations- og testarbejde. I samarbejde med L3 er BAE nu ved at overføre Compass Call elektroniske krigsførelsessystemer fra de aldrende EC-130H til de specialiserede G550 fly.
SCW 11/10/21 : Det første Gulfsteream EC-37B Compass Call II fly (Gulfstream G550 Conformal Airborne Early Warning (CAEW)) til US Air Force blev observeret ved Savannah-Hilton Head IAP, Georgia ultimo aug. 2021. Flyet [N967GA (c/n 5567)] har gennemgået en omfattende ombygning af sit skrog. BAE Systems samarbejder med L3 Technologies om at overflytte EC-130H modellens Compass Call-kapacitet til Gulfstream EC-37B platformen. Flyet var blevet bygget i 2017 og gennemførte sin første flyvning som EC-37B 6/10/2021.
SCW 15/2/22 : Det sidste Gulfstream 550 (militær betegnelse: C-37B) til 89th Airlift Wing (AW) blev leveret til Andrews AFB, Maryland 15/2/2022. Det nye fly [20-1949 (c/n 5614?)] vil blive opereret af 99th Airlift Squadron, som råder over en flåde på 5 C-37A og 7 C-37B modeller. US Air Force havde tildelt Gulfstream Aerospace en kontrakt jan. 2020 for levering af 2 C-37B fly. Flyene blev efterfølgende opgraderet med kommunikationssystemer af L3 Harris. Det første eksemplar [20-1941] blev leveret til luftvåbnet 3/11/2021.
AFM 4/22 : 99th Airlift Squadron (AS) ved Joint Base Andrews, Maryland fik leveret et nyt C-37B Gulfstream 550 VIP-transportfly [20-1949] 8/2/2022. Er det andet af i alt to nye C-37B fly til denne enhed, hvoraf det første eksemplar [20-1941] var blevet leveret 3/11/2021.
AFM 10/22 : Et kraftigt modificeret Gulfstream EC-37B Compass Call fly [N591GA (c/n 5591)] blev observeret under et kort besøg ved Davis-Monthan AFB, Arizona 17/8/2022. Typen, som er baseret på Gulfstream GV-SP (G550) forretningsflyet, skal efter planen afløse US Air Force's nuværende Compass Call platform: EC-130H opereret af 55th Electronic Combat Group (ECG) ved Davis-Monthan. Den næste-generation version får til opgave at bekæmpe taktiske kommando-, kontrol- og kommunikationssystemer til støtte for luft-, land- og specialoperationsstyrker. Teknologien anvender støj-jamming for at forhindre kommunikation eller forringe informationstransmission mellem fjendtlige kommando- og kontrolnetværk. USAF har planer om at anskaffe 10 EC-37B modeller, hvoraf det første blev bestilt i FY 2017, det andet i FY2018 samt det tredje og fjerde i FY2019. Det femte eksemplar blev finansieret i budgettet for FY2020, mens en anmodning om det sjette fly blev fremlagt for FY2021. Resten forventes anskaffet med en rate på et fly om året frem til FY2025. Men House Armed Services Committe havde 22/6/2022 anmodet om ekstra midler i budgettet for FY2023 for at fremrykke anskaffelsen ved at bestille alle de sidste 4 fly. Det første EC-37B fly [N967GA (c/n 5567)] har foretaget testflyvninger siden efteråret 2021.L3Harrsi Technologies er sammen med BAE Systems systemintegrator for EC-37B programmet L3Harris annoncerede den første flyvning 6/10/2021. Selskabet var blevet tildelt en indledende kontrakt 7/9/2017 for at overføre de eksisterende EC-130H Compass Call systemer til den nye EC-37B platform sammen med nye teknologier. De første 5 EXC-37B fly vil blive forsynet med EC-130H modellens opgraderede Baseline 3 pakke, som omfatter ARCS (Advanced Radar Countermeasure System) og andre betydelige forbedringer. Fra det sjette eksemplar vil flyene blive leveret med den kommende Baseline 4 opgradering, som forventes at være klar til tjeneste i 2026. G550 platformen sikrer forøget hastighed, flyvetid og rækkevidde og har derfor bedre overlevelsesevne sammenlignet med den aldrende EC-130H. Systemet er forsynet med åben systemarkitektur, som gør det muligt hurtigt at integrere ny teknologi samt reducere de samlede omkostninger til kommende opgraderinger. Platformens størrelse, vægt og motorkraft gør det muligt for kunder at tilføje nye kapaciteter efterhånden som behovet for nye missioner udvikles. De første 5 fly forventes at komme i tjeneste frem til 2023.
SCW 22/11/23 : US Air Force har tildelt Air Combat Command's EC-37B Compass Call fly den nye betegnelse EA-37B. Flyene, som er baseret på Gulfstream G550 forretningsfly, forventes at forblive i tjeneste frem til slutningen af det 21. århundrede. Ændringen fra EC (Electronic Cargo) til EA (Electronic Attack) er en mere præcis betegnelse for typens evne til at lokalisere, angribe og ødelægge mål på land og til søs. For nylig er 2 fly blevet leveret til Air Force Material Command's Detachment-1 under 645th Aeronautical Systems Squadron ved Waco, Texas for udvikling og operationel prøvning. Det første EA-37B fly (med DM-kode) forventes leveret til 55th Electronic Combat Group ved Davis-Monthan AFB, Arizona i 2024. Typen vil efter planen overtage navnet Compass Call i FY2026 eller ved udfasningen af EC-130H flyene. USAF har foreløbig udfaset i alt 9 ud af 14 EC-130H fly, som nu er oplagret ved 309th Aerospace Maintenance and Regeneration Group nær Tucson, Arizona. Luftvåbnets EA-37B fly bliver et luftbåret elektromagnetisk angrebsvåbensystem med stor rækkevidde baseret på kraftigt ombyggede Gulfstream G550 fly. I alt 10 eksemplarer vil efter planen komme i tjeneste ved USAF, som menes at omfatte følgende fly: N967GA (c/n 5567, 21-5567/DM?), N579GA (c/n 5579), N591GA 8c/n 5591), N562GA (c/n 5602), N568GA (c/n 5608), N512GA (c/n 5612), N518GA (c/n 5618), N522GD (c/n 5622), N529GA (c/n 5626) samt et ukendt eksemplar.
AFM 1/24 : US Air Force's nye EC-37B Compass Call fly har fået den nye betegnelse EA-37B med virkning fra 27/10/2024. Selvom flyet er baseret på C-37 Gulfstream og ikke A-37 Dragonfly angrebsflyet, blev den nye EA-37B betegnelse valgt for bedre at afspejle platformens EA-missioner (electronic attack). Den nye EA-37B betegnelse følger ikke standarden og bryder med de sædvanlige regler og konventioner, der styrer tildelingen af flybetegnelser og nomenklatur for fly. En ny »attack« betegnelse skulle have fulgt den fastsatte sekvens og burde ikke have genbrugt en tidligere tildelt betegnelse. Typen forventes at adoptere »Compass Call« navnet anvendt af EC-130H modellen, som de nye fly skal afløse frem til FY2026, eller når det sidste EC-130H fly bliver trukket tilbage fra operationel tjeneste. USAF Air Combat Command har allerede udfaset 9 af sine i alt 14 EC-130H modeller. De tilbagetrukne fly er blevet langtidsoplagret ved 309th Aerospace Maintenance and Regeneration Group (AMARG), Davis-Monthan AFB i Arizona. Gulfstream G550 forretningsflyet, som danner grundlag for EA-37B modellen, bliver produceret i Savannah, Georgia og ombygges derefter med antenner og konforme arrays ved L3Harris' faciliteter i Waco, Texas. I alt 10 EA-37B fly skal leveres af BAE Systems og L3Harris, mens 2 EA-37B modeller er blevet leveret til Detachment 1 under US Air Force Materiel Command's 645th Aeronautical Systems Squadron ved Waco, Texas for udvikling og operationel prøvning. EA-37B modellen vil gennemgå udvikling og operationel prøvning samtidig, på samme måde som F-15EX Eagle II og B-21 Raider. Dette er blevet gjort nemmere, forbi mange af systemerne til de nye fly bliver fysisk overført fra EC-130H. Det første EA-37B fly forventes at blive overført til 55th Electronic Combat Group (DM) ved Davis-Monthan AFB i 2024.
SCW 29/8/24 : Det første EA-37B Compass Call II fly, en kraftigt ombygget version af Gulfstream G550 modellen, blev officielt leveret til Air Combat Command's 43rd Electronic Combat Squadron Bats ved Davis-Monthan AFB nær Tucson, Arizona 23/8/2024. EA-37B flyet [19-5591/DM; c/n 5591] blev finansieret under FY2019 budgettet. De nye modeller, som skal afløse de legendariske EC-30H Compass Call I fly, er et "wide-area" luftbåret elektromagnetisk angrebsvåbensystem. 43rd Electronic Combat Squadron er del af 55th Electronic Combat Group, der rapporterer til 55th Wing ved Offutt AFB, Nebraska. Det næste EA-37B fly forventes officielt at blive leveret til 43rd ECS for træningsopgaver ved udgangen af 2024. Enheden vil modtage i alt 10 EA-37B fly [17-5567, 18-5579, 19-5591, 19-5602, 20-5608, 21-5612, 22-5618, 23-5622, 24-5627 og 25-5619].
AFM 10/24 : US Air Force's 55th Electronic Combat Group's (ECG) 43rd Electronic Combat Squadron (ECS) Bats modtog st første missionsklare EA-37B Compass Call fly 23/8/204, da "wide-area airborne electronic attack aircraft" modellen [19-5591/DM] ankom til Davis-Monthn AFB, Arizona. EA-37B modellen, som er baseret på Gulfstream 550 forretningsflyet, skal erstatte USAF's flåde af EC-130H Compass Call elektroniske kampfly, som tidligere var blevet opereret af 55th ECG's 41st ECS Scorpions og 43rd ECS Bats. EA-37B systemet, som betegnes som et "wide-area airborne electromagnetic attack weapon system", skal foruden sin primære opgave med jamming af fjendtligsindede radarer samt eletroniske systemer og kommunikationssystemer, ligeledes støtte SEAD-missioner (suppression of enemy air defences) ved at afbryde en fjendes evne til at koordinere sensorer og C2- (command-and-control) våbensystemer. EA-37B flyene kommer med en forøget kapacitet sammenlignet med EC-130H modellen, inkl. en operationshøjde på 40.000 fod samt en fart på omkring 600 knob sammenlignet med sin forgængers tophøjde på 25.000 fod og fart på 300 knob. Det første EA-37B fly blev godkendt til testopgaver af USAF i sept. 2023. 55th ECG vil efter planen modtage det andet EA-37B fly ved udgangen af 2024, efterfulgt af fem mere i 2025. Den nye platform forventes at opnå foreløbig operationel status (IOC/Initial Operational Capability) i 2026. Mens 55th ECG havde opereret med en flåde på 14 EC-130H fly, var der nu kun fem eksemplarer tilbage i tjeneste ved 41st ECS, da den første EA-37B model ankom. Selvom 55th ECG er stationeret ved Davis-Monthan, rapporterer luftgruppen til 55th Wing ved Offutt AFB, Nebraska som en geografisk separeret enhed.
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
- | VR-1 Starlifters | NAF Washington, MD | C-37A/B (3) | dannes |
NAWC-WD | VX-30 Bloodhounds | NAS Point Mugu, CA | G550 | lev. 2017 |
AFM 3/03 : Flåden vil modtage 5 C-37A transportfly [166375/166379] til afløsning af sine VP-3A og C-20G. VR-1 ved NAS Washington vil modtage et fly i hhv. FY02, FY05 og FY07. 1 fly fra FY08 vil tilgå NS Sigonella på Sicilien eller NAS Jacksonville, Florida; 1 fly fra FY09 vil tilgå NAS Kaneohe Bay, Hawaii, eller NAS Jacksonville, Florida.
AFM 2/07 : Et C-37B fly [166376/376] fra Fleet Logistics Support Squadron 1 (VR-1) Star Lifters ved Andrews AFB, Maryland, blev observeret ved Rotterdam, Holland, 5/10/2006. Enheden har i alt 3 C-37B fly til VIP-transport.
AFM 12/14 : US Navy Air Systems Command (NAVAIR) fremlagde planer om at anskaffe 1 Gulfstream G550 fly forsynet med Conformal Airborne Early Warning (CAEW) system 3/10/2014. Flyet vil tilgå Naval Air Warfare Center-Weapons Division Sea Range Support, Point Mugu Sea Test Range i Californien inden udgangen af 2017. Skal afløse 1 NP-3D Orion fly opereret af Air Test and Evaluation Squadron 30 (VX-30) Bloodhounds ved NAS Point Mugu.
FG 21/3/16 : US Navy har bestilt et enkelt Gulfstream G550 business-jet baseret på en special-mission EW-version (early warning) fra Israel. Flyet vil blive ombygget til langtrækkende, højhastighed støttefly til øvelsesområder. Kontrakten blev indgået med US Naval Air Systems Command (NAVAIR) 18/3/2016, med levering frem til dec. 2018. US Navy har haft planer om et erstatningsfly siden okt. 2013 og valgte Gulfstream G550 som platform okt. 2014. Typen vil tilgå Air Test and Evaluation Squadron 30 (VX-30) ved Point Mugu, Californien, som allerede opererer Lockheed NP-3D Billboard Orion fly med radar samt KC-130F Hercules og S-3B Viking fly. Flådens G550 fly blive gennemgå den samme strukturelle CAEW-ombygning (conformal airborne early warning) som fly leveret til Israel, Italien og Singapore. Yderligere en kontrakt vil blive indgået for integration af telemetrisk dataindsamlingsudstyr og sensorer til brug i forbindelse med test af flådens fly, missiler og raketter. Israels CAEW-fly giver 360° L-band AESA-radardækning (active electronically scanned array). Udviklingen af denne version, som kom i tjeneste ved det israelske luftvåben i 2007, blev indledt i 2003.
AFM 5/16 : US Naval Air Systems Command's Tactical Airlift Program Office tildelte Gulfstream Aerospace en kontrakt for levering af et G550 fly 18/3/2016. Flyet vil blive ombygget til teststøtteopgaver, inden det tilgår Air Test and Evaluation Squadron 30 (VX-30) ved Naval Base Ventura County/NAS Point Mugu, Californien. Anskaffelsen udgør fase et af program på to dele for anskaffelse af nyt Range Surveillance Aircraft. Vil gennemgå samme strukturelle ændringer som IAI Conformal Airborne Early Warning flyet. Som del af den anden fase vil flåden udvælge leverandør til udvikling og missionintegration. Ombygning af flyets skrog vil blive udført ved Gulfstream's Monster Garage. Omfatter dele af flyets næse, hale og skrog samt kabelkanaler. Ved levering i 2018 vil G550 flyet afløse VX-30's NP-3D Telemetry Range Support Aircraft (TRSA). NAVAIR's planer om at anskaffe et G550 fly blev først fremlagt 3/10/2014.
AFM 11/18 : US Naval Air Systems Command's Tacical Airlift Program Office (PMA-207) Commercial Modifications and Range Support (CMARS) Team modtog et nyt Gulfstream G550 specialmissionfly [NC-37N N544GD BH-100 (c/n 5544; 166379)] 30/7/2018. Flyet, som har gennemgået en strukturel ombygning, er blevet yderligere modificeret til at medføre specialiseret telemetrisk udstyr. Skal afløse et af de aldrende NP-3D Orion Billboard fly ved Naval Air Warfare Center Weapons Division (NAWCWD), Point Mugu, Californien til støtteopgaver ved øvelsesområdet. Overdragelsen af flyet markerer afslutningen på projektets Phase I. Som del af Phase II Integrator vil Raytheon modtage G550 flyet for at udvikle, anskaffe og integrere systemer, som vil give flyet multirollekapacitet til telemetrisk dataindsamling, øvelsesområde sikkerhed, overvågning samt kommuníkationsrelæ. Flyet forventes at opnå foreløbig operationel status aug. 2021 og vil blive opereret af Air Test and Evaluation Squadron (VX) 30 Bloodhounds ved Point Mugu.
HÆREN
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
US Army Priority Air Transport | - | Andrews AFB, MD | C-37A/B (2/1) | VIP |
KYSTVAGTEN
AFM 3/01 : US Coast Guard har bestilt 1 C-37A fly dec. 2000. Skal bruges til transport og kommando- og kontroloperationer. Vil blive leveret i andet kvartal af 2002. Er en militær version af Gulfstream V og vil afløse en eksisterende C-20B model (Gulfstream III).
AFM 9/22 : Et nyt C-37B langtrækkende kommando- og kontrolfly (LRCCA/long-range command and control) blev leveret til US Coast Guard fra Gulfstream Aerospace Corporation 29/6/2022. Flyet [102] blev leveret til sin nye hjembase ved Coast Guard Air Station Washington, Ronald Reagan National Airport i Arlington, Virginia. Den nye Gulfstream 550 model afløser et lignende fly, som er blevet opereret som del af en leasingaftale. Gulfstream LRCCA-modellerne bliver anvendt som en kommando- og kontrolplatform over hele kloden for Secretary of the Department of Homeland Security (DHS), kommandøren for Coast Guard samt andre topceher for DHS. Til denne opgave er C-37B flyet forsynet med kommercielle og militære kommunikationssystemer til sikker stemme- og data-transmission. Det nye C-37B fly vil operere sammen med Coast Guard's C-37A fly, baseret på Gulfstream V, som kom i tjeneste i 2002.