Polen/Gulfstream G550
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
1 BLTr | - | Warszawa-Okecie | G550 (2) | VIP |
FG 17/11/16 : Polen har valgt Gulfstream G550 som sit nye VIP-transportfly. Den polske regering har indgået kontrakt for 2 langtrækkende G550 business jets, som efter planen vil blive leveret til luftvåbnet i 2017. Polen har ønsket en moderne VIP-kapacitet siden et Tupolev Tu-154 transportfly styrtede ned april 2010, hvorved 96 personer ombord blev dræbt, inkl. den daværende polske præsident. Har siden juni 2010 leaset 2 Embraer 175 fly fra det nationale flyselskab LOT Polish Airlines ifølge aftale, som udløber dec. 2017. Desuden anvendes 4 Mil Mi-8 og 5 PZL Swidnik W-3 Sokol helikoptere i VIP-konfiguration. G550 kan flyve non-stop mellem Warszawa og Los Angeles eller Tokyo med 8 passagerer. Omkring 200 Gulfstream fly støtter regeringerne i 35 lande over hele verden, hvoraf G550 er den mest udbredte model fortsat i produktion. Gulfstream har produceret special-mission fly siden 1967, begyndende med GI brugt af US Navy til navigatørtræning. I dag bruges flyene til transport af statsoverhoveder og andre VIP-flyvninger, AEW-opgaver, ambulanceflyvninger, atmosfærisk forskning samt ISR (intelligence, surveillance and reconnaissance).
AFM 1/17 : Den polske regering har indgået kontrakt for 2 Gulfstream G550 business jetfly til løsning af VIP-transportopgaver 14/11/2016. Typen skal afløse luftvåbnets Yak-40 fly, som blev brugt frem til 2011, hvor det det sidste eksemplar blev udfaset. Aftalen omfatter desuden en serviceaftale, teknisk dokumentation samt træning af besætninger, teknisk personel, kabinepersonale samt mekanikere. Flyene vil tilgå luftvåbnets 1 Air Base Air Transport Squadron ved Warszawa-Frederic Chopin IAP ultimo aug. 2017. Polen havde indledt udbudsrunde for 2 små VIP-fly aug. 2016, som skulle kunne medføre op til 14 passagerer. Ved deadline 14/10/2016 havde man modtaget tilbud fra Dassault med Falcon 7X samt Gulfstream med G550. Sidstnævnte type var både billigst og opfyldte hele kravsspecifikation. De polske fly forsynes med avanceret satellitkommunikationssystemer, IFF Mk XII-identifikationsudstyr samt Enhanced Vision System (med termiske kameraer) til brug under landing i vanskelige vejrforhold.
FG 28/6/17 : Polen har modtaget sit første [0001] af i alt 2 langtrækkende Gulfstream G550 business jetfly til VIP-missioner og transport af regeringsmedlemmer. Typen, som kan medføre 8 passagerer, tilgår det polske luftvåbens 1st Airlift base ved Warszawa-Okecie lufthavnen. De 2 fly var blevet bestilt nov. 2016, hvoraf det sidste vil blive leveret senere i juli 2017. Begge eksemplarer vil påbegynde operationer i løbet af efteråret 2017. Leveringen markerer et vigtigt skridt i genopbygningen af den polske flåde af VIP-transportfly. Polen har desuden bestilt 3 Boeing Business Jet VIP-passagerfly. Omfatter et ombygget Boeing 737-800 passagerfly til levering nov. 2017 samt 2 nybyggede BBJ2 fly til levering ultimo 2020.
AFM 9/17 : Det polske luftvåben har modtaget et nyt Gulfstream G550 VIP-transportfly. Flyet [0001 (c/n 5547)] var officielt blevet overdraget ved Appleton, Wisconsin 18/6/2017 og leveret til Polen 21/6/2017. Er tilgået 1. Baza Lotnictwa Transportowego (1 BLTr/1st Air Transport Base) ved Warszawa-Okecie, hvor det forventes at opnå operationel status sept. 2017. Siden luftvåbnets 36. Specjalny Pulk Lotnictwa Transportowgo (36th Special Air Transport Regiment) var blevet opløst ved udgangen af dec. 2011, er polske VIP'er blevet transporteret af 2 chartrede Embraer 175 fly fra LOT Polish Airlines. 1 BLTr har ligeledes foretaget VIP-flyvninger med W-3 og Mi-8 helikoptere. Det polske forsvarsministerium bestilte i alt 2 G550 fly nov. 2016, hvoraf det sidste forventes leveret juli 2017.
AFM 10/17 : Det andet af i alt 2 Gulfstream G550 VIP-passagerfly er blevet leveret til det polske luftvåben. Flyet [0002 (c/n 5554, ex N554GD) General Kazimierz Pulaski] ankom til Bydgoszcz 29/7/2017 efter leveringsflyvning fra USA. Det første eksemplar [0001 (c/n 5547, ex N547GA) Prince Józef Poniatowski] var blevet overdraget til Polen 21/6/2017, da det ankom til Warszawa-Okecie. Begge fly vil blive opereret af 1. Baza Lotnictwa Transportowego (1.BLTr, 1st Air Transport Base) ved Warszawa-Okecie. Kontrakten for disse VIP-fly, som har plads til 16 passagerer, var blevet indgået 14/11/2017. Aftalen omfatter desuden logistikpakke, teknisk dokumentation, træning af piloter og teknikere samt operationel støtte.