Italien | Gulfstream G550

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
14° Stormo Sergio Sartoff 71° Gruppo Pratica di Mare E-550A (2)+G550 MMMS AEW/MS

AFM 6/09 : Den italienske forsvarskommission har godkendt købet af 2 nye JASSM-fly (Joint Multi-sensor Multi-mission System) april 2009 til afløsning af luftvåbnets G-222VS SIGINT-fly. Disse modeller opereres af 14° Stormo/71° Gruppo Guerra Elettronica ved Pratica di Mare. De nye fly baseres på ombyggede Gulfstream 550 bussinessjets. Opgaver vil omfatte efterretning, overvågning og rekognoscering.

AFM 9/12 : IAI (Israeli Aerospace Industries) modtog kontrakt på 2 Gulfstream G550 CAEW-fly til det italienske luftvåben 19/7/2012.

FG 1/10/15 : Det første af i alt 2 Gulfstream G550 fly det italienske luftvåben, som skal ombygges til AEW&C opgaver, blev observeret ved Shannon lufthavnen, Irland 30/9/2015. Flyet var på vej fra fabrikken i Savannah, Georgia til Israel Aerospace Industries/Elta Systems ved Tel Aviv, hvor det skal have monteret AEW-radar og missionudstyr. Flyene blev bestilt juli 2012 og forventes leveret fra 15/10/2015.

AFM 11/15 : Det første af i alt 2 Gulfstream 550 fly [11-01; N849GA; c/n 5249], som skal ombygges til Conformal Airborne Early Warning and Control (CAEW) konfiguration for det italienske luftvåben, er blevet leveret til Tel Avis, Israel, hvor det vil få monteret specialudstyr. Flyet blev observeret ved Shannon Airfield, Irland 29/9/2015 efter flyvning fra fabrikken i Savannah, Georgia. Er allerede blevet ombygget strukturelt med forskellige radomer til CAEW-udstyr. Israel Aerospace Industries (IAI) vil nu installere de samlede missionssystemer inden levering til luftvåbnets 11° Stormo. Kontrakten med IAI for 2 af disse fly blev indgået 19/7/2012, efter at Gulfstream 550 har blevet valgt som platform for Italiens JAMMS (Joint Arborne Multi-sensor Multi-mission System) program til afløsning af de eksisterende Aeritalia G.222VS SIGINT/ELINT-fly.

FG 17/5/16 : Det første af i alt 2 Gulfstream G-550 business jets til det italienske luftvåben er ankommet til Israel Aerospace Industries, hvor det vil få monteret AEW&C-udstyr (airborne early warning and control). I 2012 valgte det israelske luftvåben Leonardo M-346 som sin nye avancerede jettræner og som del af denne aftale indgik Italien kontrakt for 2 G-550 fly forsynet med AEW-udstyr lig det israelske luftvåbens fly. Det første G-550 forsynet med Elta AEW-udstyr forventes leveret i 2020, mens IAI som del af samme aftale ligeledes vil levere en observationssatellit til Telespazio. Inden montering af specialudstyr er flyene blevet ombygget af Gulfstream med radomer til at huse Elta-radaren. Det næste ombyggede fly forventes at ankomme om kort tid. IAI har tidligere leveret AEW&C-fly baseret på G-550 til luftvåbnet i Israel og Singapore, som opererer en samlet flåde på 6 fly.

FG 23/11/16 : Det første Gulfstream G550 fly i AEW&C-konfiguration til det italienske luftvåben forventes leveret om kort tid som del af kontrakt indgået 2012. Er del af større aftale mellem Italien og Israel, hvorunder det israelske luftvåben valgte Leonardo M-346 som sin nye avancerede jettræner. Til gengæld modtog Israel Aerospace Industries (IAI) kontrakt for levering af 2 G550 konforme AEW&C-fly samt støttesystemer på jorden og logistikpakke. IAI's datterselskab Elta forsyner desuden G550 flyene med indbygget ESM/ELINT-udstyr, som integreres med ELM-2060 SAR (synthetic aperture radar). Ifølge separat aftale skal IAI udvikle en observationssatellit til det italienske firma Telespazio.

FG 19/12/16 : Det første Gulfstream G550 fly ombygget til AEW&C-standard (airborne early warning and control) af Israel Aerospace Industries (IA) er blevet leveret til det italienske luftvåben. Kontrakten var blevet indgået 2012 som del af en bilateral aftale mellem regeringerne i Italien og Israel, hvor sidstnævnte valgte at anskaffe Leonardo Aermacchi M-346 avancerede jettrænere. Det andet G550 CAEW (conformal airborne early warning and control systems) vil blive leveret i løbet af 2017. Aftalen omfatter desuden støttesystemer på jorden o logistikstøtte. Flyene er bl.a. forsynet med sidemonteret ELM-2060 synthetic aperture radar samt integreret ESM (electronic support measures)/ELINT-udstyr. Det israelske luftvåben råder over lignende CAEW-fly baseret på G550, mens IAI tilbyder samme konfiguration til andre lande.

AFM 2/17+AFM 5/20 : Israel Aerospace Industries (IAI) og det israelske luftvåben har leveret det første [MM62293/14-01] af i alt 2 Gulfstream G550 CAEW-fly (Conformal Airborne Erarly Warning and Control) til det italienske luftvåben. Flyet blev overdraget under en ceremoni ved IAI's faciliteter i Tel Aviv, Israel 19/12/2016. Det andet fly forventes leveret i løbet af 2017. Typen, som har fået betegnelsen E-550A af det italienske luftvåben, er forsynet med avancerede missionssystemer inkl. ELINT og avanceret kommunikationsudstyr.

FG 23/1/18 : Israel Aerospace Industries (IAI) har leveret det andet [14-12] og sidste Gulfstream G550 CAEW-varslingsfly (conformal airborne early warning) til det italienske luftvåben. Det første eksemplar var blevet leveret 2016 som del af aftale fra 2012, som desuden omfatter støtteudstyr på jorden samt logistisk støttepakke. Italien har ligeledes anskaffet en observationssatellit fra IAI, mens Israel til gengæld bestilte 30 Leonardo M-346 avancerede jettrænere. CAEW-ombygningen af G550, som er blevet udviklet af IAI's datterselskab Elbit Systems, har allerede været i tjeneste ved det israelske luftvåben i 12 år og opereres desuden af luftvåbnet i Singapore. Flyene medfører desuden ESM- (electronic support mission) og ELINT-udstyr (electronic intelligence), mens en dedikeret ELINT-version af G550 også er i israelsk tjeneste. Elta er samtidig ved at udvikle et multimission luftbåren rekognoscerings- og overvågningssystem, eller MARS2, som vil kombinere en platform baseret på business jet med firmaets ELI-3150 system. MARS2 kan levere langtrækkende efterretnings-, overvågnings- og rekognosceringsopgaver under alle vejrforhold. IAI præsenterede sit forslag til en ELI-3360 maritim patruljeløsning i 2015 baseret på en Bombardier Global 5000 business jet.

AFM 3/18 : Det andet E-550A CAEW-fly, som er baseret på Gulfstream 550, blev leveret til det italienske luftvåben 22/1/2018. Flyet [MM62303/14-12] var blevet ombygget til CAEW-konfiguration (Corformal Airborne Early Warning) ved Israel Aerospace Industries (IAI) og datterselskabet Elta Systems i samarbejde med Leonardo. De 2 E-550A fly blev bestilt som del af en militær og industriel modkøbsaftale indgået mellem Italien og Israel i 2012. Kontrakten blev indgået efter Israels beslutning om at anskaffe 30 M-346 træningsfly Typen opereres af 14° Stormo/71° Gruppo ved Pratica di Mare. Det første eksemplar MM62293/14-11] var blevet leveret dec. 2016.

SCW 9/3/22 : Det italienske forsvarsministerium havde i 2020 fremlagt sit flerårige planlægningsdokument (Documento Programmatico Pluriennale) for perioden 2020-22, som viste en større forøgelse af forsvarsbudgettet. En af prioriteterne var en C4ISTAR-platform (Command, Control, Communications, Computer, Information/Intelligence, Surveillance and TARgetiing), som er baseret på Gulfstream G550 forretningsmodellen. Defense Security Cooperation Agency (DSCA) i USA godkendte en mulig FMS-aftale (Foreign Military Sales) med den italienske regering for 2 Gulfstream G550 CAEW-fly 15/12/2020. Det første eksemplar landede ved Pratica di Mare nær Rom 7/3/20202 efter flyvning fra Dallas, Texas. G550 flyet [MM62329/14-13 (c/n 5581; ex N991JS], som blev bygget i 2019, er sandsynligvis allerede blevet ombygget af L3Harris til AISREW-standard (Airborne Intelligence, Surveillance, Reconnaissance and Electronic Warfare), men mangler de store eksterne tilbygninger og antenner. Det italienske luftvåben (AM) opererer allerede med 2 Gulfstream E-550A CAEW-fly (Conformal Airborne Early Warning). Disse modeller [MM62293 og MM62303] blev anskaffet fra Israel Aerospace Industries (IAI) i 2012 som del af en aftale, hvorunder Israel anskaffede 30 Aermacchi (nu Leonardo) M346 avancerede jettrænere. Det nye G550 fly vil tilgå 71° Gruppo ved Pratica di Mare. Med denne nye JAMMS-løsning (Joint Airborne Multi-Sensor Multi-mission System) råder det italienske luftvåben over en C4ISTAR platform udrustet med moderne sensorer til deling af data og information real-time på den digitale slagmark.

AFM 5/22 : Det italienske luftvåben (AM) annoncerede 29/3/2022, at det første Gulfstream G550 fly til MMMS-programmet (Multisensor Multi-Missions System) var blevet leveret til Pratica di Mare Air Base nogle få dage tidligere efter en direkte flyvning fra Dallas, Texas. Flyet [MM62293/14-13] blev fløjet til Italien af en blandet besætning fra både 14° Stormo (Wing)/71° Gruppo (Squadron) og luftvåbnets Reparto Sperimentale Volo (RSV/Experimental Flight Department). Flåden af G550 MMMS fly vil blive opereret af 71° Gruppo. Det første fly, som endnu ikke er blevet ombygget, vil i første omgang blive brugt til trænings- og transportopgaver for at forstærke enhedens udsendelseskapacitet. Enheden, som blev aktiveret i 2016, har opereret med luftvåbnets 2 G550 fly i Conformal Airborne Early Warning-konfiguration, som lokalt er kendt som E-550A. Når den nye G550 model har opbygget sin udsendelseskapacitet, vil det få installeret avanceret missionsudstyr, som vil omdanne modellen til MMMS-platform. Vil senere få tilslutning af et andet fly. 71° Gruppo var oprindeligt blevet dannet 1/3/1972. Italien har planer om at anskaffe 8 G550 fly som del af den første fase af MMMS-programmet.

AFM 9/22 : Israel Aerospace Industries (IAI) annoncerede under Farnborough International Airshow (FIA) 21/7/2022, at et ikke navngivet europæisk NATO-medlem har bestilt et fly til specialmissioner. Kunden menes at være det italienske luftvåben. Flyet vil blive udviklet af IAI's gruppe og datterselskabet ELTA Systems Ltd, som er hjemsted for Israels radar- og efterretningsteknologi. IAI's fly til specialoperationer, som allerede er i aktiv tjeneste i Israel og en række andre lande rundt om på kloden, bliver anvendt til sporing, underretning og indsamling af strategisk efterretningsinformation. Selvom IAI ikke specificerede den involverede flytype, menes der at være tale om en Gulfstream G550 model. Systemerne vil blive installeret af L3 Mission Integration, som vil eje flyet.