Storbritannien | Airbus Helicopters EC135
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
DHFS>1 FTS / 2 Maritime Air Wing | 60 Squadron | RAF Shawbury | Juno HT1 | RAF |
705 Naval Air Squadron | RAF Shawbury | Juno HT1 | Royal Navy | |
660 Squadron | RAF Shawbury | Juno HT1 | AAC | |
670 Squadron | RAF Shawbury | Juno HT1 | AAC |
AAC = Army Air Corps
DHFS = Defence Helicopter Flying School
FTS = Flying Training School
RAF = Royal Air Force
FG 22/6/16 : Airbus Helicopters planlægger at gennemføre de første test på jorden med en tomotoret H135 helikopter [2001; D-HECZ] produceret for UK Military Flying Training System programmet (MFTS) 22 eller 23/10/2016. Er det første af i alt 29 eksemplarer, som bliver produceret ved Donauwörth nær München. Den første helikopter vil foretage sin første flyvning medio eller ultimo juli 2016. I alt 9 helikoptere er allerede under bygning, idet Airbus havde besluttet at starte produktionen, inden firmaet blev valg som vinder af MFTS-kontrakten maj 2016. Den første helikopter vil blive overført til Airbus Helicopters' faciliteter ved Oxford, Storbritannien i løbet af okt. 2016 forud for den endelige klargøring til MFTS-standard. Det forventes, at denne proces vil tage omkring en måned. Får bl.a. mulighed for at medføre last i krog under kroppen. Desuden vil Airbus Helicopters UK levere 3 tungere H145 helikoptere til støtte for specifikke maritime træningsbehov. Sidstnævnte type vil blive forsynet med flydeudstyr og redningswinch. De nye helikoptere, som skal være på fuld kapacitet fra 1/4/2018, skal afløse 37 Airbus Helicopters AS350 enmotorede og 12 Bell 412 tomotorede helikoptere ved Storbritanniens Defence Helicopters Flying School (DHFS). Skolen træner helikopterpiloter fra både luftvåbnet, flåden og hæren. Helikopterdelen af MFTS-kontrakten, som løber frem til 2033, omfatter levering af 120 flyvninger om dagen svarende til 28.000 flyvetimer om året. Den nuværende træning omfatter 121 piloter, 80 andre besætningsmedlemmer samt 42 instruktører om året.
AFM 8/16 : Airbus Helicopters vandt i samarbejde med Ascent det britiske militærs MFTS (Military Flying Training System) træningskontrakt 20/5/2016. Omfatter levering af 29 tomotorede H135 helikoptere til RAF Shawbury, Shropshire og 3 H145 helikoptere til RAF Valley, Anglesey til træning af helikopterpiloter fra forsvarets 3 værn. Kontrakten har en ramme på 28.000 flyvetimer om året fordelt over et gennemsnit på 120 flyvninger om dagen. Ascent vil levere alle instruktører, inkl. 75% fra militæret på rotationsbasis samt 25% civile. Den nuværende træning omfatter 121 piloter, 80 andre besætningsmedlemmer og 42 instruktører, hvor sidstnævnte omfatter omskoling af tidligere frontlinjepiloter. Idet den nuværende DHFS kontrakt udløber 31/3/2018, vil Ascent påbegynde træningen 1/4/2018, hvor alle helikoptere vil være leveret. Vandt kontrakten efter konkurrence med AgustaWestland og Cobham. Den første helikopter forventes leveret okt. 2016, efterfulgt af resten med 1 eller 2 eksemplarer pr. måned. I alt 9 H135 helikoptere var på Airbus Helicopters produktionslinje ved Donauwörth, Tyskland medio juni 2016. Det første eksemplar [D-HECZ] forventes at foretage sin første flyvning juli 2016.
FG 7/12/16 : Airbus Helicopters UK har nu modtaget de første eksemplarer af begge de to helikoptertyper, som skal leveres som del af Storbritanniens Military Flight Training System (MFTS). En H135 let tomotoret træningshelikopter [G-CJIW (c/n 2002, ex D-HECV)] ankom til Oxford lufthavn 6/12/2016 for at slutte sig til en H145 helikopter [G-CJIV] leveret primo nov. 2016. Producenten har bekræftet, at yderligere to H135 helikoptere [c/n 2001 og 2003] vil ankomme til Storbritannien inden udgangen af 2016. Yderligere 11 eksemplarer er under slutproduktion ved flyfabrikken i Donauwörth, nær München. I alt 29 H135 og 3 H145 helikoptere, som har fået de lokale navne Juno og Jupiter, anskaffes til afløsning af 34 AS350 Squirrel HT1 og 15 Bell Helicopter 412 Griffin HT1 træningshelikoptere. De nye helikoptere vil blive forsynet med specialudstyr ved Airbus Helicopters UK i Oxford inden de overføres til Ascent Flight Training (samarbejde mellem Babcock og Lockheed Martin) i første kvartal af 2017. Ascent, som har ansvaret for MFTS-programmet, vil bruge helikopterne til træning af besætninger fra Royal Air Force, Royal Navy og Army Air Corps.
AFM 2/17 : Den første Airbus Helicopters H135 Juno HT1 træningshelikopter [D-HECV, G-CJIW] til UK Military Flying Training System (UKMFTS) er nu ankommet til producentens faciliteter ved Oxford-Kidlington Airport, Oxfordshire. Producenten afslørede 8/12/2016, at helikopteren var blevet overført fra fabrikken ved Donauwörth, Tyskland. Den første Juno helikopter vil gennemgå et kortvarigt ombygningsprogram for at imødekomme specifikke UKMFTS-træningskrav. Typen vil komme i fuld tjeneste fra 1/4/2018. Helikopterne vil blive stationeret ved RAF Shawbury, Shropshire, hvor ny infrastruktur er under bygning. Ascent Flight Training leverer UKMFTS iht. kontrakt med det britiske forsvarsministerium. Hold af piloter, ingeniører, planlæggere og instruktører fra Ascent er ved at gøre sig klar til pilottræningen. I alt 29 H135 helikoptere er på bestilling [ZM504>ZM532] Desuden er yderligere 2 serienumre [ZM533 og ZM534] blevet reserveret i tilfælde af behov for at anskaffe flere helikoptere.
FG 5/4/2017 : De 2 første Airbus Helicopters H135 Juno HT1 træningshelikoptere til Storbritanniens væbnede styrker ankom til deres nye base ved RAF Shawbury, Midlands 3/4/2017 efter ombygning ved producentens faciliteter i Oxford lufthavn. Yderligere 2 helikoptere, som bliver produceret i Tyskland, er under ombygning i Oxford. Det britiske forsvarsministerium anskaffer i alt 29 Juno træningshelikoptere til afløsning af de nuværende Bell Helicopters 412EP Griffin HT1 og AS350 Squirrel HT1. De tomotorede helikoptere vil blive brugt til træning af piloter fra Royal Air Force, Army Air Corps og Royal Navy. Ascent Flight Training, som er et samarbejde mellem Babcock og Lockheed Martin, vil levere flyvetræningen som del af sin MFTS (Military Flying Training System) kontrakt med forsvarsministeriet. Træningen vil state op i april 2018.
AFM 7/17 : Airbus Helicopters H135 Juno HT1 træningshelikopteren blev frigjort til militær tjeneste (Release to Service/RTS) ved RAF Shawbury, Shropshire 19/5/2017 som del af MFTS (Military Flying Training System). Dagen før var det første eksemplar [ZM507/07] officielt ankommet til basen, selvom typen allerede havde opereret derfra i nogle uger forinden med civile registreringsnumre. Den første Juno helikopter [G-CJIW/ZM505] var blevet overført til Shawbury fra Kidlington, Oxfordshire 3/4/2017, hvor Airbus Helicopters UK ombygger helikopterne til deres MFTS-rolle. Typen var begyndt at ankomme til Kidlington fra fabrikken ved Donauwörth, Tyskland ultimo 2016. Frigørelsen til tjeneste følger flere måneder samarbejde mellem Ascent Flight Training, Airbus Helicopters og det britiske forsvarsministeriums Project Team. Kontrakten for helikopterdelen af MFTS var blevet indgået 16/5/2017. Trænede besætninger opererer allerede fra Shawbury som forberedelse til pilottræningen, som indledes 1/4/2018.
AFM 5/18 : Defence Helicopter Flying School ved RAF Shawbury, Shropshire modtog 25 Juno HT1 (Airbus Helicopters H135) træningshelikoptere i 2017. Efter yderligere leveringer fra jan. 2018 mangler kun et eksemplar af i alt 29 stk. at blive leveret. De seneste leveringer omfatter ZM526 (7/2/2018), ZM527 (8/2/2018), ZM527 (16/2/2018), ZM515 (16/3/2018), ZM529 (19/3/2018), ZM530 (26/3/2018) og ZM531 (27/3/2018). Den sidste helikopterbliver ZM532.
AFM 7/18 : Royal Air Force modtog 6 Juno HT1 (Airbus Helicopters H135) træningshelikoptere til Defence Helicopter Flying School (DHFS) ved RAF Shawbury, Shropshire tidligere i 2018. Skolen, som er del af MFTS (Military Flying Training System), modtager i alt 29 helikoptere af denne type. Det sidste eksemplar [ZM532 (c/n 2045, ex D-HECY, G-CKSA)] var ankommet til Airbus Helicopters' faciliteter ved Oxford-Kidlington Airport 21/2/2018 og blev overført til Shawbury 25/5/2018. De første elever fra RAF indledte formelt træningen på den nye type 7/4/2018.
AFM 12/18 : Ascent Flight Training er nu fuld operationel med sine H135 Juno HT1 og H145 Jupiter HT1 træningshelikoptere som del af Storbritanniens MFTS-program (Military Flying Training System). Airbus Helicopters annoncerede 2/10/2018, at styrken var fuldt udbygget ved RAF Shawbury, Shropshire og RAF Valley, Anglesey til støtte for Ascent's træningsopgaver ved moderniserede faciliteter. Tidligere havde Ascent og det britiske forsvarsministerium bekræftet, at Airbus Helicopters var klar til træning 1/4/2018 i henhold til kontrakt indgået 16/5/2016. Airbus Helicopters gennemførte leveringen af i alt 29 Juno HT1 samt 3 Jupiter HT1 helikoptere til Ascent for MFTS-programmet tidligere i år, hvoraf den sidste Juno [ZM532] blev leveret til Shawbury 25/5/2018. Samtlige 32 helikoptere er forsynet med Airbus Helicopter's seneste Helionix flyelektronik.
AFM 5/20 : Den britiske Defence Helicopter Flying School (DHFS) blev formelt gendannet som No 1 Flying Training School (1 FTS) ved RAF Shawbury, Shropshire 28/2/2020. Samtidig blev en højteknologisk træningsfacilitet ved DHFS omdøbt til Duke of Cambridge Building til ære for kronprins William, som selv har gennemgået den avancerede flyvetræning ved DHFS ledet af Ascent Flying Training frem til jan. 2010. Faciliteten huser avancerede træningsanordninger, hvorpå piloter lærer mange af deres færdigheder inden de går i luften med flåden af 29 Juno HT1 (H135) og 3 Jupiter HT1 (H145) helikoptere. No 1 FTS havde tidligere fløjet med Tucano T1 træningsfly ved RAF Linton-on-Ouse, North Yorkshire, men blev opløst 25/10/2019, hvor det sidste træningshold graduerede og Tucano flyene blev udfaset. Var blevet dannet som RAF's første træningsskole ved Nerheravon, Wiltshire 23/12/1919. Opretholdelse af militære flyvninger fra RAF Topcliffe, North Yorkshire, som tidligere var underlagt 1 FTS, blev overført til 2 FTS 30/10/2019. Flyvepladsen var blevet brugt som en aflastningsbane for Tucano fly fra 1 FTS, men efter typens udfasning varetages de eneste militære operationer af 645 Volunteer Gliding Squadron, som fra feb. 2020 kun havde en enkelt Viking T1 tilknyttet. Forventes dog at modtage endnu et eksemplar inden længe. Overførslen til 2 FTS, som har hovedkvarter ved RAF Syerston, Nottinghamshire, er derfor logisk, idet 2 FTS er ansvarlig for al glidertræning af luftkadetter fra RAF. Den britiske hær overtog størstedelen af RAF Topcliffe luftbasen i 1974 som Alanbrooke Barracks.
AFM 4/22 : Airbus Helicopters annoncerede en ny ordre for 5 ekstra H135 helikoptere fra det britiske forsvarsministerium 2/2/2022. Skal supplere de 29 H135 modeller (betegnet Juno HT1 i britisk tjeneste), som allerede er i tjeneste ved Defence Helicopter Flying School (DHFS) ved RAF Shawbury, Shropshire, hvor de bruges til træning af samtlige helikopterpiloter til Army Air Corps, Fleet Air Arm samt Royal Air Force.