Ecuador | Super Puma

HÆREN

Enhed Eskadrille Base Type Noter
Grupo Aéreo 43 - Guayaquil AS 332B Super Puma -
Grupo Aéreo 45 - Quito AS 332B Super Puma -
Brigada de Aviacion 15 Paquisha - Sangolqui AS 332B Super Puma 15-BAE
Escuela de Aviacion del Ejercito - Guayaquil AS 332 -

EWAP/86 : Ecuador har 10 Aérospatiale AS.332B Super Puma transporthelikoptere på bestilling. Ultimo 1984 var 2 stk. blevet leveret.

AFM 10/95+12/95 : En AS 332B Super Puma helikopter [E-463] styrtede ned i Amazonas, ca. 150 km sydøst for Quito 19/8/1995. Alle 6 ombordværende blev dræbt.

SCW 22/10/23 : Forsvarsministeriet i Ecuador har indgået kontrakt med Airbus Helicopters for 5 brugte Super Puma helikoptere. Typen vil tilgå hærens flyvetjeneste for at forstærke den eksisterende flåde. Hæren i Ecuador har opereret med 5 Puma helikoptere siden 1978, hvor SA330C modellen senere blev ombygget til L-standard. Senere overtog hæren 5 SA332B Super Puma modeller fra luftvåbnet, mens yderligere 3 stk. blev erhvervet, Ud af disse 13 eksemplarer er 1 SA330 og 2 AS332 modeller fortsat i tjeneste.

AFM 1/24 : Forsvarsministeriet i Ecuador annoncerede for nylig, at man er tæt på at afslutte en aftale med Airbus til en værdi af $90 mio. for 5 brugte Super Puma helikoptere til hæren. Helikopterne vil blive anskaffet direkte fra Airbus, som vil renovere dem inden overdragelse. Super Puma modellerne forventes at slutte sig til hærens nu reducerede flåde af AS332B Super Puma, SA330C Puma og Mi-171 Hip-H taktiske transporthelikoptere.

AFM 11/24 : Brigada de Aviación No 15 Paquisha ved Sangolqui Barracks, som er del af den ecuadorianske hærs flyvetjeneste, vil om kort tid modtage fem brugte H225M støttehelikoptere [inkl. 2801/F-WMXQ] fra Airbus Helicopters. Leveringen af disse fem H225M modeller, som alle oprindeligt var blevet bestilt af State Emergency Service of Ukraine (DSNS), vil gøre 15-BAE i stand til at udfase nogle af sine aldrende platforme. Brigaden har lidt under en mangel på flyvemaskiner i flere årtier og råder pt. over kun syv flyvedygtige helikoptere. I okt. 2024 omfattede flåden to SA315B Lama lette støttehelikoptere (en flyvedygtig [E-319]), fire SA342L Gazelle panserværnshelikoptere (alle flyveforbud), en flyvedygtig SA330L Puma helikopter [E-458], tre AS332B Super Puma modeller (to flyvedygtige [E-464 og E-465)], tre Mi-171 modeller (en flyvedygtig [E-486]) samt to operationelle Mi-171E helikoptere [E-487 og E-488]. Efter en ordre placeret af det ecuadorianske forsvarsministerium 20/10/2023, modtog Airbus en kontrakt for bygning af to C295W taktiske transportfly samt fem brugte H225M helikoptere til den ecuadorianske hær. Den første H225M model [2801/F-WMXP] blev observeret under testflyvning ved Marseille Provence Airport 29/3/2024. Den ukrainske regering havde bestilt i alt 21 EC225LP helikoptere til DSNS i 2018. Mindst to andre H225M modeller [2768 og 2794], som forventes at tilgå 15-BAE, blev ligeledes oprindeligt bestilt til DSNS. Disse tre modeller blev observeret ved JJGK Aero Helicopter Services Company's faciliteter ved Istres-Le Tubé Air Base (BA125), Frankrig sept. 2024. En af H225M helikopterne [2768] er forsynet med eksterne brændstoftanke, et winch-system samt andet udstyr relateret til SAR-, CSAR og MEDEVAC-missioner, mens de to andre er forsynet med passagersæder til troppetransportoperationer. Det vides endnu ikke, hvornår de fem helikoptere vil blive leveret til 15-BAE.