De Havilland Canada (Bombardier) DHC-8 Dash 8M/E-9 Canada

LANDE
Angola
Australien
Canada CC-142/CT-142
Filippinerne 3 planlagt
Forenede Arabiske Emirater
Frankrig 6 bestilt 2018
Holland
Island
Japan 3 Dash 8-Q300 bestilt
Kenya
Mexico
Storbritannien
Sverige 3 Dash 8-Q311 bestilt
USA E-9A

AFM 3/12 : Den angolanske regering har for nylig erhvervet et Bombardier Dash 8-Q402 VIP-fly [D2-EEB; c/n 4305; ex C-GCPQ]. Flyet blev leveret 29/3/2011 efter klargøring ved Field Aircraft ved Toronto/Pearson IAP, Canada.

AFM 3/18 : Det franske indenrigsministerium underskrev hensigtserklæring om anskaffelsen af 6 Dash 8 Q400 Multirole fly fra Conair 8/1/2018. Flyene skal afløse Turbo Firecats som bruges til brandslukning af indenrigsministeriets Sécurité Civile (SC). Det første fly forventes leveret medio 2019. SC råder allerede over 2 Dash 8 fly, som kan medføre 10 tons vand eller brandhæmmende stof. Kan ligeledes medføre 64 passagerer, en blanding af passagerer og fragt eller fungere som ambulancefly med plads til 15 bårer og 15 siddende patienter. SC's flåde af brandslukningsfly (12 CL-415, 9 Turbo Firecats og 2 Dash 8) gennemførte 8.000 flyvetimer og 10.000 nedkastninger i 2017, hvilket var 190% mere end i 2016.

AFM 7/19 : Det franske Sécurité Civile gør sig klar til at modtage det første af i alt 6 nye Bombardier Q400-MR FireGuards brandslukningsfly, som vil tilslutte sig flåden af et par 18 år gamle Q400-MR fly leveret i 2005. Flyet [75 (c/n 4577; C-FXFK)], som havde gennemfært sin første flyvning ved Bombardier 22/2/2018, blev efterfølgende overført til Conair med henblik på missionsombygning april 2018. Blev kort tid efter sendt til Flying Colours ved St. Louis for at installation af multimission interiør. Vendte tilbage til Conair ved Abbotsford for kort tid siden for ombygning af tanke og forventes at komme i tjeneste inden længe. Det andet fly [76 (c/n 4597; C-GFKW; F-ZBMI)] foretog sin første flyvning 18/5/2019 og vil snart blive overdraget til Conair for missionsombygning. Conair Group placerede en ordre for 6 Q400-MR fly ved Bombardier jan. 2018. Firmaet vil som hovedleverandør udføre missionsombygningen efterhånden som flyene leveres fra Bombardier's fabrik ved Downsview, Toronto. Ombygningen omfatter installation af en stor konform kurv midt på skroget indeholdende en forbedret version af Conair's navnebeskyttede Retardant Delivery System. I passagerkonfiguration har kabinen plads til op til 64 passagerer, mens den fulde luftfragtversion kan transportere op til 9 tons fragt. Ambulancevarianten har plads til op til 6 bårer, tilhørende lægeudstyr samt et lægehold, mens den kombinerede passager/fragtkabine kan medføre op til 19 passagerer sammen med fragt. Q400-MR modellen kan omstilles fra FireGuard konfiguration til fuld fragtversion på kun nogle få timer. De 6 nye Q400-MR fly til kompensere for den planlagte udfasning af Sécurité Civile's flåde på 9 Conair Turbo Firecat fly fra udgangen af 2019 frem til 2022.

AFM 5/20 : Sécurité Civile i Frankrig har modtaget sit andet Multi-Rôle Bombardier d'Eau et de Transport brandslukningsfly (MRBET/Multi-Role Water Bomber and Transport) ved sin base i Nimes-Garons. Direction générale de l'armement (DGA/det franske agentur for forsvarsanskaffelser) annoncerede 3/3/2020, at det andet eksemplar [F-ZBMI/76 (c/n 4579; ex C-GFKW)] var blevet overdraget ved Nimes. MRBET er baseret på Dash 8-Q402 Multirole Enhanced (Q400 MRE) modellen, modificeret til brandslukning og transport af personel og fragt. Det canadiske selskab Conair havde fået tildelt en kontrakt 8/1/2018 for levering af 6 MRBET fly mellem 2019 og 2023 til afløsning af flåden af Turbo Firecat fly. Sidstnævnte skulle efter planen udfases gradvist under levering af nye MRBET fly, men problemer med typens understel har betydet, at samtlige 11 eksemplarer fik permanent startforbud feb. 2020. Det første MRBET fly [F-ZBMH/75 (c/n 4577; ex C-FXFK)] var ankommet til Nimes 18/6/2019. MRBET kan løse mange flere opgaver end Firecat, som foruden brandslukning ligeledes vil omfatte Evasan ambulanceflyvninger med plads til 6 patienter på bårer. Inden det andet fly kom i tjeneste, havde DGA gennemført en to-faset verifikationsoperation. Den første blev gennemført i Canada i samarbejde med Conair jan. 2020. Derefter blev den anden fase gennemført ved Nimes, efter at flyet var blevet fløjet til Frankrig, inden typen formelt blev godkendt af DGA 14/2/2020. Foruden for den nye ordre havde Sécurité Civile allerede 2 Dash 8-Q400 fly i tjeneste, som var blevet anskaffet brugte i 2005 og ombygget til vandbombefly af Cascade Aerospace i Canada.

AFM 3/22 : Et DHC-8 Dash 8-402Q(MR) fly [F-ZMBK/C-GPOX 78 (c/n 4623)] fra Sécurité Civile i Frankrig blev observeret ved Southend Airport, Essex 10/1/2022 under leveringsflyvning. Flyet kom fra Keflavik, Island og fortsatte mod Nimes, Frankrig. Er blevet ombygget af Conair i Abbotsford, Canada til multirolle brandsluknings-, medevac- og transportkonfiguration. Dermed har Frankrig modtaget i alt 6 af disse fly, mens yderligere 2 stk. forventes frem til 2023.

AFM 9/23 : Som del af den britiske regerings indsats for at stemme op for immigranters brug af små både til af krydse Den Engelske Kanal, har indenrigsministeriet indgået en kontrakt med canadiske PAL Aerospace (datterselskab under Exchange Income Corporation (EIC)) om levering af Dash 8-315 fly i ISR-konfiguration (intelligence, surveillance and reconnaissance) samt besætninger. Et fly [C-GFMX (c/n 410)] blev observeret ved Shannon Airport, Irland 11-12/5/2023 på vej til Lydd Airport i Kent, hvorfra flyet nu gennemfører sine patruljeflyvninger. Aftalen dækker indledningsvist en periode på 18 måneder. Et antal fly anvendes af det britiske indenrigsministerium under Small Boat Command. Det nye fly er forsynet med moderne ISR-teknologi, som gør typen i stand til at spore illegal aktivitet på havet. Har samtidig plads ombord til betjente fra de britiske myndigheder for immigrationshåndhævelse til identifikation af førerne af småbåde samt efterforskning af de kriminelle smuglerbander bag disse operationer. Dash 8 flyet og besætning er blevet leveret gennem PAL Aerospace's Force Multiplier Program, som straks giver brugerne som fx det britiske indenrigsministerium adgang til afprøvede fly til specialmissioner, sensorer og besætninger. Den samlede løsning giver ligeledes beslutningstagerne adgang til efterretninger i realtid gennem selskabets proprietære Cartenav AIMS-C4 platform. Denne nye Force Multiplier mission, i kombination med PAL Aerospace's igangværende operationer i Amsterdam på vegne af den hollandske kystvagt, forstærker selskabets tilstedeværelse på det europæiske marked for luftfartsydelser. I samarbejde med JetSupport har PAL Aerospace støttet den hollandske kystvagt med fuldt udrustede Dash 8 fly siden 2020. Kontrakten dækker 10 år med option for forlængelse på yderligere to 1-årige perioder.