Sungari-floden
Kina

 
Kinesiske Borgerkrig, 1947 03.02.15

I det nordlige manchuriet forberedte kommunistiske tropper, nu kaldt Folkets Befrielseshær (PLA), en offensiv sydpå mod de nationalistiske hære under generalissimo Chiang Kai-shek. I januar krydsede tre PLA-kolonner den frosne Sungari-flod og satte kurs sydpå mod mod Changchun. Efter to ugers kampe blev de drevet tilbage over floden. Den 21. februar blev fremstødet gentaget; og igen blev det slået tilbage. Et tredje angreb over Sungari, i perioden 8.-15. marts, blev afvist. Men på det tidspunkt havde nationalisterne kun et lille brohoved nord for floden tilbage. I maj sendte det største angreb som kommunisterne indtil nu havde iværksat fire kolonner (270.000 mand) styrtende over Sungari ind i det centrale Manchuriet. Ved slutningen af juni blev også denne offensiv stoppet, 240 km fra Sungari, men prisen i tab for nationalisterne var ekstrem høj. Chiangs garnisoner i Changchun, Yangki og Mukden var praktisk talt blevet isoleret af ødelagte kommunikationslinjer mellem byerne. Initiativet i Manchuriet kom nu i Mao Tse-tungs kommunisters permanente besiddelse.