Stamford Bridge
England

 
Englands dannelse, 1066 09.02.16
Nyheden om det engelske nederlag ved Fulford den 20. september nåede kong Harold II i London, hvor han havde holdt øje med hvilken af to forventede invasioner der ville ramme først, den norske mod nord eller den normanniske mod syd. Harold tog straks den gamle romerske vej til York i spidsen for sine loyale danske hoftropper (huskarle). Hans hurtige fem dage lange march overraskede de nordiske angribere, som havde slået lejr ved Stamford Bridge over Derwent-floden, 13 km nordøst for York. Kong Harold III Hardrada af Norge og den engelske overløber Tostig havde ikke tid til at formere deres tropper inden den engelske Harold angreb lejren den 25. september.
   Til at starte med holdt nordboerne stand, men derefter indledte de et overilet modangreb, efter at være blevet narret af en fingeret tilbagetrækning. Englænderne gjorde omkring og tildelte dem et kraftigt tilbageslag. Harold Hardrada blev dræbt af en pil i halsen. Harold II stoppede slaget for at tilbyde sin halvbroder Tostig fred. Da tilbuddet blev afvist, angreb det engelske infanteri igen og overmandede nordboerne. Næsten alle angriberne blev dræbt, inkl. Tostig. De få som overlevende flygtede fra England i deres skibe. Det var sidste gang at en skandinavisk hær for alvor truede England.
   Men i sejrens time kom der nyheder fra syd om, at den normanniske hertug William var gået i land ved Pevensey. Årets anden invasion bragte nu Harold IIs styre i fare.