Fulford

Det skæbnesvangre år 1066 startede for England med Edward Bekenderens død den 5. januar. Hans svoger og førsteminister blev kong Harold II den følgende dag. Den nye hersker stod snart over for to separate forsøg på at invadere England, et fra nordøst og et fra syd. Den første invasion kom mod nordøst fra kong Harold III Hardrada af Norge, hjulpet af den engelske konges landflygtige halvbroder Tostig, tidligere jarl af Northumbria.
   Den 20. september sejlede angriberne op gennem Humber og gik i land ved Fulford, 3 km syd for York. Her blev de angrebet af tropper fra Mercia og Northumbria anført af jarlerne Edwin og Morcar. Nordboerne jog deres engelske modstandere på flugt. Harold II, som ventede i London for at se hvilken invasion der ville ramme først, marcherede nu hurtigt nordpå for at prøve at omstøde afgørelsen ved Fulford. Men de tab som de engelske jarler havde lidt ville holde deres tropper ude af dette næste slag og det endnu mere afgørende slag, som var ved at tage form ved Hastings måneden efter.