Sicilien
Italien

 
Anden Verdenskrig, 1943 10.12.15

Den allierede rydning af Nordafrika i maj 1943 åbnede Middelhavet for et fremstød mod Sicilien og det italienske fastland. Engelsk-amerikanske styrker under den amerikanske general Dwight Eisenhower begyndte at opbygge en amfibisk operation (kaldet Husky), for at foretage det første angreb mod aksemagternes hjemlande. Om natten den 9.-10. juli nærmede en flåde på 3.000 skibe og landgangsfartøjer sig den sydlige kyst på Sicilien, som medførte 14.000 køretøjer, 600 tanks, 1.800 kanoner og 160.000 mand fra den 15. armégruppe under den britiske general Sir Harold Alexander. I de forudgående uger var øen blevet kraftigt bombarderet af den britiske luftmarskal Arthur Tedders allierede luftvåben. Nu landede elementer af den britiske 1. luftbårne og den amerikanske 82. luftbårne division med faldskærm forud for det amfibiske angreb, hvilket skabte for-virring og ødelæggelse blandt de 350.000 forsvarer fra aksemagterne – tre tyske infanteri- og fire italienske infanteridivisioner samt seks italienske kystforsvarsdivisioner, alle under kommando af den italienske general Alfredo Guzzoni.
   Beskyttet af 3.680 fly (mod et total for akse-magterne på 1.400), ramte den allierede amfibiske styrke langs 160 km med strand ved daggry. Den britiske general Sir Bernard Montgomerys 8. armé gik i land på det sydøstlige hjørne af Sicilien – general Miles Dempseys XIII kops (5. og 50. infanteridivision) til højre, general Oliver Leese's XXX korps (51. infanteri- og 1. canadiske division) til venstre. Mod vest ramte general George Pattons amerikanske 7. armé (1., 3. og 45. infanteri- samt 2. panserdivision) nær midten af Siciliens sydlige kyst. Begge hære blev støttet af kommando- eller Ranger-enheder. Ved mørkets frembrud havde alle syv angribende infanteridivisioner udskåret deres tildelte brohoveder.
   Til høre erobrede den 8. armé havnebyen Syracuse den 12. juli og Augusta to dage senere. Derpå kørte den nordpå mod Catania, midtvejs op af østkysten. Men her bragte aksemagternes forsvar på de dominerende skråninger på det 3.350 m høje Mount Etna fremrykningen til et holdt. På dette tidspunkt blev tyske forstærkninger ilet til Sicilien, mens den tyske general Hans Hube tog kommandoen over de nazistiske tropper. Til venstre erobrede den 7. armé havnebyen Licata på D-dag og slog derpå et kraftigt tysk panserangreb ved Gela tilbage, med hjælp af kanonild fra flåden under den øverste allierede flådekommandør, den britiske admiral Sir Andrew Cunningham. Derpå ryddede den amerikanske 3. infanteri-, 82. luftbårne og 2. panserdivision, som dannede et provisorisk korps under general Geoffrey Keyes, den sydvestlige kyst og kørte over øen gennem bjergrigt terræn for at indtage Palermo på nordkysten den 22. juli. Imens smadrede general Omar Bradleys II korps sig vej gennem midten af Sicilien til San Stefano. Det amerikanske hovedfremstød vendte derpå mod øst i to fremstød – langs med kysten og 30 km inde i landet langs den laterale hovedvej mellem Nicosia og Randazzo. Dette angreb fangede det tyske forsvar i en knibtang ved Mount Etna, hvilket gjorde det muligt for briterne at erobre Catania den 5. august. Bradleys tropper indtog Troina den 6. august og Randazzo den 13. august og trængte ind i den vigtige havneby Messina på den nordøstlige ende af øen den 17. august. Den 8. armé ankom dertil fra syd kun timer senere. Imens blev omkring 40.000 tyske (inkl. den første klasses 1. faldskærmsdivision) og 60.000 italienske tropper evakueret over det smalle Messina-stræde til det italienske fastland. Erobringen af Messina afsluttede det 38 dage lange slag. Aksemagternes tab udgjorde 167.000, hvoraf 37.000 var tyskere. De allierede mistede 31.158 i dræbte, sårede eller savnede, hvoraf 11.923 var amerikanere. Krigen stod nu på tærsklen til selve Italien. Denne voksende trussel, samt altødelæggende allierede bombninger, sluttede det fascistisk regime. Benito Mussolini trådte tilbage den 25. juli og blev efterfulgt af marskal Pietro Badoglio. Men den hurtige tyske overtagelse af den italienske halvø forpurrede de allieredes planer om en hurtig erobring.