Italien, sydlige
Europa

Anden Verdenskrig, 1943 03.09.16

Den allierede invasion af det europæiske kontinent fandt sted mindre end tre uger efter erobringen af Sicilien. Den 3. september krydsede 3 divisioner fra general Sir Bernard Montgomerys britiske 8. armé Messina-strædet og gik i land ved Reggio Calabria på tåen af den italienske støvle (Operation Baytown). Montgomery mødte kun lidt modstand fra den uorganiserede italienske hær (som prøvede at overgive sig til de allierede) og sendte sit XIII korps nordpå gennem Calabria, med den 5. britiske division langs med vestkysten og den 1. canadiske division langs med østkysten.
   Det britiske fremstød, som gjorde hurtige fremskridt over smalle bjergveje, hjalp til med at overbevise marskal Pietro Badoglio om at overgive den italienske regering om aftenen den 8. september. Den næste morgen strømmede den allierede 5. armé i land ved Salerno, 240 km mod nord. En uge senere fik XIII korps, som kørte nordpå mod tilbagetrækkende tyske styrker (under general Herr), kontakt med den højre flanke af 5. armé nær Vallo, og forenede således de allierede styrker på Italiens vestkyst.
   I mellemtiden, den 9. september, havde den britiske admiral Sir Andrew Cunninghams flåde landsat det britiske V korps ved Taranto inde i den italienske hæl. Her erobrede den 1. luftbårne division den store flådebase og trængte derpå tværs over hælen mod de vigtige luftbaser ved Foggia, 175 km mod nord. Dette fremstød tog fart den 22. september da den britiske 78. division gik i land ved Bari på østkysten. Foggio blev erobret fem dage senere. Et kommandoangreb 80 km oppe ad kysten ved Termoli den 3. oktober sikrede de allieredes brug af det store kompleks af flyvepladser i Foggia-området.
   Den britiske 8. armés fremrykning på adriaterhavskysten og inde i landet smeltede nu sammen med den amerikanske general Mark Clarks 5. armé i et fremstød mod den tyske Gustav-linje, som beskyttede Rom.