Brielle

Holland

Nederlandske Selvstændighedskrig, 1572

Da Nederlandene gjorde oprør mod spansk styre i 1567, sendte kong Filip II hertugen af Alva med 20.000 tropper for at undertrykke rebellerne. Alva trampede skånselsløst modstanden ned inden for et år; den hollandske leder, William I (den Tavse) af Orange, flygtede ind i Tyskland. Men i 1572 gik den hollandske flåde af sørøvere, kaldt Havtiggerne, i land på Voorne-øen, 23 km vest for Rotterdam. Under kommando af William de la Marck og William af Blois (Lord af Teslong), erobrede de hollandske søfolk fæstningen ved Brielle (Brill) den 1. april. Det var den første patriotiske sejr under opstanden, som ni år senere ville resultere i selvstændighed for de syv nordlige provinser (det nuværende Holland).


[Brill]