Bedriacum

Italien

Borgerkrige i Romerriget, 69

Neros despotiske styrke frembragte endeligt hans fald som kejser af Rom i juni 68. Den nye hersker, Servius Sulpicius Galba, vandt tronen gennem styrken af hans spanske legioner. Men de tyske legioner havde en anden kandidat som kejser, og i begyndelsen af januar 69 udråbte de Aulus Vitellius som den retmæssige efterfølger til Nero. Denne handling var nok til at omstyrte Galba. Han blev myrdet den 15. januar og afløst af Marcus Salvius Otho. Imens Otho tøvede, idet han håbede på en fredelig løsning, sendte Vitellius to hære gennem alpepassene ind i det nordvestlige Italien, under Alienus Caecina og Fabius Valens. Disse to styrker, sammensat primært af germanske og galliske lejetropper, rykkede ud i den øvre del af Po-dalen.
   Otho ilede nordpå. Hvor han en gang havde tøvet for længe, indledte han nu et angreb før alle hans tropper var samlet. Ved Bedriacum, uden for Cremona, mødte hans fortropkolonne vitellianerne den 19. april. Kejserens legioner blev stoppet og faldt tilbage. Selvom dette nederlag langt fra var afgørende, begik Otho selvmord. Derpå svor de lederløse kejserlige styrker troskab mod Vitellius, og det romerske senat udråbte ham hurtigt til kejser. Men den nye hersker havde ikke bedre held end hans to forgængere i det urohærgede år 69. Legionerne i øst — Judæa, Syrien, Egypten — havde deres egen kandidat til kejser, Titus Flavius Vespasian.