Jotapata

Israel

Jødiske krige i Romerriget, 68

Til at undertrykke den jødiske opstand, som allerede havde slået en romersk hær, afsendte kejser Nero en ukendt senator, Titus Flavius Vespasian. Den nye general marcherede ind i den oprørske provins i spidsen for en hær på 60.000 mand i 68 e.Kr. Der fulgte en af de blodigste kampagner i Romerriget. Selvom jøderne manglede legionærernes våben og træning, kæmpede de med en fanatisme som gjorde dem til frygtede modstandere. I det nordlige Palæstina anførte den jødiske historiker Flavius Josephus (oprindeligt med navnet Joseph ben Matthias) forsvaret af den galilæiske fæstning Jotapata. Da Vespasian fandt stedet for stærkt til at storme, lagde han den under belejring. Efter 47 dages bitre kampe overgav Josephus fæstningen i begyndelsen af 68 og blev romernes villige fange. Jotapata blev plyndret.
   Vespasian marcherede videre sydpå og generobrede, by efter by, de desperat kæmpende jøder. I slutningen af maj havde han fremtvunget sig vej til Jericho og begyndte snart at belejre Jerusalem. Men da Rom selv brød ud i borgerkrig, var Vespaian tilfreds med en fastholdende aktion.