|
Efter
kun 8 års styre begyndte Yorkist-partiets (hvid rose) styre under Edward
IV at bryde sammen. Kongens ægteskab med Elizabeth Woodville og hans
honorering af Woodville-familien, sammen med hans alliance med Burgundy på Kontinentet,
fremmedgjorde den magtfulde Neville-familie, ledet af Richard,
jarl af Warwick, med øgenavnet »konge-mageren«. Warwick, som
ønskede en alliance med Frankrig, modtog støtte fra George,
hertugen af Clarence, kongens yngre broder.
I foråret 1469 fremprovokerede utilfredse elementer en opstand
i Yorkshire. Edward forlod London for at gå mod nord, og beordrede jarlerne
af Pembroke og Devon til at slutte sig til ham for at slå opstanden ned.
Med udskrevne soldater fra Wales og de vestlige grevskaber, marcherede
de loyale adelsmænd ind i Oxfordshire. Men den 26. juli blev de opfanget
og slået på flugt ved Edgcott, 10 km nordøst for Banbury, af en rebelstyrke
under den såkaldte Robin af Redesdale, en ven af Warwick. Næsten 200 royalistiske
adelsmænd, inklusiv Pembroke og Devon, blev enten dræbt under slaget eller
halshugget bagefter. Imens krydsede Warwick selv og hertugen af Clarence
over fra Calais for at påtvinge den forsvarsløse Edward deres vilje.
|
|