Pyrrhos (Pyrrhus)

319 (318)-272 f.Kr. 22.05.12

Hovedet her menes at forestille Pyrrhos. Glyptoteket i København

Konge af Epiros. Måske var han den af alle de græske konger i generatioerne efter Alexander, som lignede den legendriske erobrer mest. Og det var ikke blot i udseendet og temperament, men også i militær kunnen. I kampene mod romerne sejrede han de fleste gange, men knebent, og i det sidste slag 275 f.kr. stod det uafgjort. Pyrrhos måtte trække sig tilbage til Grækenland.

Pyrrhos (318-272 f.Kr.) konge af Epirus, besteg tronen 306, men var 301-295 fordrevet fra sit land. 280 kaldte tarentinerne ham til hjælp mod Rom, hvem det dog ikke lykkedes ham endelig at besejre (en »Pyrrhos-sejr«). Han gik da til Sicilien mod karthagenienserne, men kom 276 tilbage til Italien, blev slået ved Beneventum og vendte 274 hjem til Epirus. Han faldt i Argos, dræbt af en nedslynget teglsten. (HK7/1924)