Brasilien/C-295

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
9° Grupo de Aviação > Ala 8 1° Esquadrão Arara (1°/9° GAv) Manaus C295 (C-105 Amazonas) dannet 3/07
10° Grupo de Aviação 2° Esquadrão Pelicano Campo Grande SC-105 Amazonas (2) lev. 4/09
Ala 5 1°/15° GAv Onça Campo Grande C295 (C-105) -
2°/10° GAv Pelicano Campo Grande C295 (C/SC-105) -

GAv = Grupo de Aviação

JDW 45/02 : Det brasilianske luftvåben bestilte 12 EADS-CASA C-295 transportfly 31/10/2002 under CL-X programmet. Skal afløse 8 C-115 Buffalo lette taktiske transportfly erhvervet i 1968 til at støtte hærens operationer i Amazonas.

AFM 3/06 : Brasilien indgik kontrakt på 12 EADS CASA C-295 transportfly 4/05. Typen skal afløse C-115 Buffalo, men det vides endnu ikke hvornår flyene vil blive leveret.

AFM 12/06 : Det første EADS CASA C-295 transportfly [FAB 2800; c/n 029] blev leveret til luftvåbnet 16/10/2006. Typen har fået den lokale betegnelse C-105A Amazonas. I alt 12 stk. er på bestilling, hvoraf de første 4 leveres inden årets udgang. Resten leveres med 4 om året i 2007>08 for at afløse luftvåbnets C-115 Buffalo fly.

AFM 6/07 : Det brasilianske luftvåbens 3 første EADS CASA C-105 Amazonas (C-295M) transportfly kom officielt i tjeneste 31/3/2007 under en ceremoni ved Manaus. I alt 12 fly vil efter planen tilgå 1° Esquadrão/9° Grupo de Aviação (1°/9° GAV) Arara. Flyene vil blive leveret 10/2006>2008 for at afløse C-115 Buffalo og supplere C-130 Hercules.

AFM 10/07 : Yderligere 2 EADS CASA C-295 transportfly blev leveret til luftvåbnet juli 2007. Omfatter fly # 2805 [c/n 038] og 2806 [c/n ukendt].

AFM 12/07 : Brasilien modtog sit syvende EADS CASA C-105A Amazonas transportfly [2807; c/n S040] primo okt. 2007. I alt 12 fly af denne type vil afløse de aldrende C-115 Buffalo (DHC-5) fly.

AFM 8/09 : Det sidste af i alt 12 EADS CASA C-295M fly (C-105 Amazonas) forlod fabrikken ved Sevilla i Spanien 30/5/2009 for at flyve til Brasilien. De 2 sidste fly [FAB 2810; c/n 056 og FAB 2811] har betegnelsen SC-105 og bruges til SAR-opgaver. SC-105 flyene opereres af 2° Esquadrao/10° Grupo de Aviacão (2°/10° GAv) Pilicano ved Campo Grande, hvor de afløser SC-95B Bandeirante. Kontrakten for de 12 fly blev indgået 29/4/05 for at afløse luftvåbnets C-115 Buffalo transportfly.

AFM 9/09 : Brasilien ønsker yderligere 4 EADS CASA C-105 Amazonas og 4 SC-105 SAR-fly til luftvåbnets Esquadrao Pelicano 2°/10° GAv ved Campo Grande. Modtog tilbud fra producenten 6/09 som nu evalueres.

AFM 7/14 : Den brasilianske regering har godkendt anskaffelsen af yderligere 3 Airbus Defence SC-105 Amazonas SAR-fly til luftvåbnet. Har tidligere modtaget 2 SC-105 SAR- og 10 C-105 transportfly.

FG 28/7/14+AFM 9/14 : Brasilien har bestilt 3 SAR-konfigurerede Airbus Defence & Space C295 fly til luftvåbnet. Typen har fået den lokale betegnelse SC-105 og leveres fra ultimo 2014. Luftvåbnet har tidligere modtaget 10/2 C295 transport/SAR-fly med den lokale betegnelse C-105/SC-105 Amazonas. Desuden er der installeret en C295 flyvesimulator ved Base Aérea Manaus.

AFM 8/15 : Det første af i alt 3 Airbus Defence & Space SC-105 Amazonas SAR-fly vil efter planen blive leveret til det brasilianske luftvåben i 2017. Kontrakten for disse fly, som er baseret på transportflyet C295, blev fremlagt 28/7/2014. Brasilien har tidligere modtaget 2 SC-105 fly hhv. april og juni 2009. Disse opereres af 2° Esquadrão Pelicano under 10° Grupo de Aviacão ved Campo Grande, som også vil modtage de nye fly. Desuden råder luftvåbnet over 10 C-105 standard transportfly. SC-105 flyene forsynes med et elektro-optisk/infrarødt system samt EL/M2022A(V)3 radar, som har en rækkevidde på 360 km over land eller havet. Et satcom-system gør flyene i stand til at holde kontakt med andre fly og redningskoordineringscentrer. Typen har en besætning på 8 mand, inkl. 2 piloter, 1 mekaniker, 2 missionsystemoperatører og 4 observatører. Desuden er der plads til ekstra observatører til lange missioner på op til 10 timer. Vil også blive brugt til ambulanceflyvninger, transportopgaver samt overvågningsmissioner.

FG 15/9/16 : Airbus Defence & Space vil efter planen levere det første af i alt 3 C295W SAR-fly til det brasilianske luftvåben i første kvartal 2017. Brasilien, som allerede råder over 12 C295 transportfly, bestilte de 3 fly juni 2014. Det første eksemplar skulle oprindeligt have været leveret ultimo 2014. C295W er forsynet med FITS-udstyr (fully integrated tactical system), en teknologi som også bliver markedsført i Canada under konkurrence om nye fastvinge SAR-fly (FWSAR). Andre kandidater i Canada omfatter Alenia C-27J og Embraer KC-390. Vinderen af den 10 år gamle proces forventes udpeget ultimo 2016. Foruden FITS tilbyder Airbus ligeledes L-3 Comminications Wescam MX-15 elektro-optisk/infrarød tårnsensor samt 360° radar af ukendt type.

AFM 2/17 : Et Airbus Defence & Space C295MPA Persuader maritimt patruljefly [157 (c/n S-157)] til det brasilianske luftvåben blev for nylig observeret under testflyvning ved San Pablo lufthavnen, Sevilla. Er det første af i alt 3 fly af denne type til Brasilien.

AFM 7/17 : Det brasilianske luftvåben vil snart modtage det første af i alt 3 nybyggede C295MP Persuader SAR-fly fra Airbus Defence and Space i Spanien. C295MP er en variant af C295 transportflyet, hvoraf Brasilien tidligere har modtaget 12 stk. til afløsning af CC-115 Buffalo fly til bl.a. humanitære missioner, troppetransport mv. De nye fly vil blive opereret af 2°/10° Grupo de Aviação Esquadrão Pelicano ved Campo Grande, Mato Grosso do Sul.

AFM 8/17 : Det tredje SAR-konfigurerede C295 fly blev formelt overdraget til det brasilianske luftvåben 16/6/2017 ved fabrikken i Sevilla, Spanien. Typen, som har den lokale betegnelse SC-105 Amazonas, opereres af 2°/10° Grupo de Aviação (GAv) Pelicano ved Base Aérea Campo Grande. Flyet er forsynet med synthetic aperture radar samt infrarøde og elektro-optiske billedsystemer. Radaren, som rækker 360°, kan spore op til 640 mål samtidigt over en afstand på 370 km.

AFM 10/17 : Det første SC-105 Amazonas (C295) SAR-fly til det brasilianske luftvåben ankom til Campo Grande luftbasen, Mato Grosso do Sul 3/8/2017. Flyet var formelt blevet overdraget under ceremoni ved fabrikken i Sevilla, Spanien 16/6/2017. Det andet og sidste fly vil blive leveret 2019.

FG 22/1/18 : Brasilien har udøvet en kontraktoption, hvilket vil føre til en styrke på 3 Airbus Defence & Space C295 SAR-fly i 2020. Den oprindelige kontrakt for 2 fly var blevet indgået 2014, mens optionen for det tredje eksemplar blev udøvet ultimo 2017. Det første fly [6550] var blevet leveret juni 2017, mens det andet SAR-fly følger i 2019 og det tredje i 2020. Det brasilianske luftvåben har tidligere modtaget 12 C295 middeltunge transportfly, hvoraf 11 stk. er i operationel tjeneste.

AFM 3/18 : Airbus Defence and Space meddelte 22/1/2018, at Brasilien har bestilt et ekstra C295 SAR-fly. Dermed vil det brasilianske luftvåben havde 15 C295 fly i tjeneste. SAR-versionen har fået den lokale betegnelse SC-105 Amazonas. Den seneste ordre bekræfter en option inkluderet i en kontrakt fra 2014. De 3 SAR-fly vil gøre tjeneste sammen med 12 transportkonfigurerede C295 (C-105) fly. Det første fuldt udrustede SC-105 fly til luftvåbnet ankom til Campo Grande luftbasen, Mato Grosso do Sul 3/8/2017. Det næste eksemplar vil blive leveret 2019, efterfulgt af det tredje fly 2020. Typen opereres af 2° Esquadrão/10° Grupo de Aviação Pelicano (2nd Squadron/10th Aviation Group) ved Base Aérea Campo Grande.

AFM 5/18 : Et C295 transportfly [C-105 Amazonas FAB-2808] fra det brasilianske luftvåben måtte foretage nødlanding feb. 2018 pga. problemer med understellet. Flyet bliver nu brugt som reservedele for resten af flåden.

AFM 1/20 : Det brasilianske luftvåben har fået leveret det andet SC-105 Amazonas (C295M) SAR-fly fra Airbus. Efter en overdragelsesceremoni ved Sevilla i Spanien 14/11/2019, ankom flyet [FAB 6551 (c/n 181 til Base Aérea de Campo Grande 24/11/2019 for at slutte sig til 2°/10° Grupo de Aviação, Esquadrão Pelicano. Det nye fly er det andet eksemplar fra en ordre for 3 stk. indgået af luftvåbnet juli 2014. Det første SC-105 fly var blevet leveret aug. 2017, mens det sidste eksemplar forventes at ankomme i 2020. Det seneste fly er den første model med udstyr til optankning i luften. Er desuden forsynet med Airbus' Fully Integrated Tactical System, Elta ELM-2022A maritim radar samt Thales TopDeck instrumenter.