Israel | Lockheed Martin F-35 Lightning II

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
Adir Division 116 Tayeset Lions of the South Nevatim AB F-35I (14) dannet 1/2020
140 Tayeset The Golden Eagle Nevatim AB F-35I (19) 2016/17
117 Tayeset First Jet Nevatim AB F-35I dannet 7/2021

AFM 7/08 xx: Israel har officielt anmodet USA om erhvervelsen af 25 Lockheed Martin F-35A Lightning II kampfly 22/5/2008, med option på yderligere 50 fly. Israel tilsluttede sig JSF-programmet som Security Co-operational Participant i 2002. Nogle af flyene, som forventes leveret i 2013-14, vil muligvis blive af STOVL-versionen F-35B.

AFM 10/10 xx: Den israelske regering har godkendt planer om indledningsvis at erhverve 19 Lockheed Martin F-35I Lightning II Joint Strike Fighter kampfly 15/8/2010. Israel anmodede USAs Kongres om op til 75 fly 29/9/2008, omfattende en fast kontrakt på 25 F-35A fly med konventinel take-off samt option på yderligere 50 F-35B STOVL-versioner. Øgede omkostninger og et beskåret forsvarsbudget har reduceret den faste kontrakt til nu 19 fly. Forventes leveret 2015>17.

AFM 12/10 : Den israelske regering godkendte anskaffelsen af indledningsvis 19 F-35I kampfly 15/8/2010. Disse fly, som er meget lig F-35A, leveres 2015>16. Yderligere et parti på 50 stk. forventes at omfatte israelske systemer og vil muligvis blive baseret på F-35B STOVL-versionen. Letter of Offer and Acceptance (LOI) for de første fly blev underskrevet i New York 7/10/2010.

FG 11/10/13 : De 2 første Lockheed Martin F-35A Joint Strike Fighter fly bestemt for det israelske luftvåben vil blive leveret til Luke AFB, Arizona i 2016. Vil blive brugt til træningsopgaver sammen med enheder fra USAF, som dannes på basen i 2014. Alle internationale F-35 piloter forventes at modtage træning her. Israel vil modtage yderligere 7 F-35A i 2017 og yderligere 10 i 2018. I alt 19 stk. er blevet bestilt hidtil, men overvejer at bestille yderligere 20 fly, nok til at danne 2 operationelle eskadriller.

FG 29/10/14 : Israel har besluttet at forøge anskaffelsen af Lockheed Martin F-35 Lightning II kampfly med 25 stk. til i alt 44 fly. Den anden kontrakt er dog endnu ikke blevet underskrevet formelt. Israel har tidligere bestilt 19 F-35, hvoraf de 2 første forventes at ankomme til landet primo 2017; resten følger frem til 2018. Luftvåbnet vil efter planen stationere flyene ved Nevatim i den sydlige del af landet. Flyenes vinger vil blive produceret af Israel Aerospace Industries ifølge kontrakt indgået april 2013.

AFM 1/15 : Den israelske regering har godkendt anskaffelsen af yderligere 14 Lockheed Martin F-35A Lightning II kampfly til luftvåbnet 30/11/2014. 13 af flyene kommer i operationel tjeneste, mens det sidste skal bruges til at udvikle og integrere israelske specialsystemer. Beslutning om yderligere 17 fly vil blive truffet i 2017 og det første fly vil efter planen blive leveret 2019. Israel har tidligere bestilt 19 fly med den lokale betegnelse F-35I Adir (Mighty) iht. hensigtserklæring 7/10/2010. Lockheed Martin modtog kontrakt på komponenter til de 2 første fly 2/5/2013 som del af LRIP Lot VII. Denne blev efterfulgt af fuld produktionskontrakt for de næste 7 fly 21/11/2014 under LRIP Lot X, som blev bestilt 25/3/2014. De første fly fra den oprindelige aftale leveres fra dec. 2016 og de 2 første fly vil ankomme til Israel primo 2017, efterfulgt af resten frem til 2018. Nevatim AB er ved at blive klargjort til at modtage den første eskadrille.

FG 23/2/15 : Den israelske regering indgik kontrakt på yderligere 14 Lockheed Martin F-35I Adir kampfly i sidste uge. Luftvåbnet ønskede oprindeligt 31 fly, men stærk modstand indenfor regeringen reducerede antallet til 14 stk. Men den nye aftale omfatter option på yderligere 17 fly. Desuden bliver gjort forberedelser på at installere yderligere israelsk-udviklede systemer i flyene. De første 19 fly af denne type blev bestilt i 2010, hvoraf de 2 første vil ankomme til Israel ultimo 2016. Vinger til flyene vil blive produceret af Israel Aerospace Industries og Elit System.

AFM 4/15 : Israel har indgået kontrakt for levering af yderligere 14 Lockheed Martin F-35A Lightning II kampfly 22/2/2015, med option på yderligere 17 stk. Anskaffelsen var blevet godkendt af det israelske kabinet 30/11/2014. Israel har tidligere bestilt 19 F-35A fly, som har fået den lokale betegnelse F-35I. Dermed er den samlede bestilling nu på 33 fly, med option på 17 mere. De første fly fra den seneste ordrer vil først blive leveret fra 2019, men fly fra den første kontrakt ankommer til landet ultimo 2016. De sidste fly følger frem til 2021. Aftalen omfatter desuden logistikstøtte, pilot- og teknikertræning, reservedele og vedligeholdelse samt integration af israelske våben og systemer.

FG 29/7/15 : Det israelske luftvåbens første eskadrille med Lockheed F-35I Adir kampfly vil officielt blive dannet primo aug. 2015 forud for de første leveringer primo 2017. En anden eskadrille skal dannes senere, mens luftvåbnet allerede undersøger mulighederne for en tredje enhed. F-35I flyene, som er baseret på F-35A, er forsynet med en række israelsk-udviklede systemer, som allerede bliver studeret af eskadrillens teknikere. Israel bestilte det andet parti på 14 F-35I fly feb. 2015, mens det første parti på 19 fly blev anskaffet i 2010. Aftalen omfatter option på yderligere 17 fly. Regeringen er ved at forberede en kompensationspakke fra USA som del af den multinationale aftale vedr. det iranske atomvåbenprogram. Pakken forventes at omfatte de 17 ekstra F-35I fly samt Bell Boeing V-22 tiltrotorfly, Boeing KC-46A tankfly samt bomber mod bunkere.

AFM 11/15 : Det israelske luftvåbens 2 første Lockheed Martin F-35I kampfly vil ankomme til Nevatim AB ved den nordlige kant af Negev ørkenen ultimo 2016. Typen skal gradvist afløse luftvåbnets sidste General Dynamics F-16A/B Netz (Hawk) fly ved 116 Defenders of the South Squadron.

AFM 1/16 : Produktionen af det første Lockheed Martin F-35A Lightning II kampfly til det israelske luftvåben skrider fremad. Northrop Grumman meddelte 18/11/2015, at midtersektionen til det første israelske fly [AS-1] var blevet leveret. Var blevet produceret ved F-35 Integrated Assembly Line ved Palmdale Aircraft Integration Center i Californien. Northrop Grumman har til dato produceret midtersektioner til i alt 8 lande, inkl. USA. I 2015 blev der leveret i alt 39 sektioner. AS-1 er del af det første produktionsparti på 8 fly fra samlet kontrakt på 33 stk. til det israelske luftvåben.

AFM 2/16 : Lockheed Martin har påbegyndt den endelige samling af det første F-35A Lightning II (Adir) kampfly til Israel. Blev markeret under ceremoni ved Fort Worth Texas 7/1/2016. Flyet [AS-1] forventes at være færdigbygget juni 2016 og leveres til det israelske luftvåben senere i år. I alt 33 F-35A fly er blevet bestilt af Israel. Israeli Aerospace Industries producerer vinger til F-35A fly, mens Elbit Systems bidrager til det hjelmmonterede Generation III display-system og Elbis Systems-Cyclone leverer kompositkomponenter til den midterste del af skroget.

AFM 3/16 : Det israelske luftvåbens første eskadrille med Lockheed Martin F-35I Adir kampfly (lokal version af F-35A Lightning II) bliver 140 Squadron Golden Eagle. Enheden vil modtage de første fly i løbet af de næste 12 måneder. Eskadrillen var også luftvåbnets første enhed med F-16A/B kampfly fra 1980. Israel har bestilt i alt 33 F-35I kampfly.

FG 19/4/16 : De 2 første Lockheed Martin F-35I Adir kampfly til det israelske luftvåben vil efter planen ankomme til Israel 12/12/2016. Yderligere 6 stk. følger i 2017. Straks efter ankomst vil flyene få monteret specialsystemer, som er blevet udviklet for at imødekomme luftvåbnets operationelle krav. Israel har bestilt i alt 33 F-35A kampfly, men har til hensigt at akskaffe yderligere eksemplarer som udenlandsk militærsalg fra USA. Typen vil udruste 2 frontlinjeeskadriller, mens luftvåbnets 22 vedligeholdelsesenheder gør sig klar til at servicere typen. En enhed vil specialisere sig i brugen af kompositmaterialer.

AFM 6/16 : Israels første F-35I Adir kampfly vil blive rullet ud fra fabrikken ved Fort Worth, Texas 22/6/2016. De 2 første fly vil ankomme til Israel 12/12/2016, efterfulgt af yderligere 6 fly i 2017. Flyene vil lokalt blive forsynet med israelsk-producerede C4-systemer. Israel har bestilt 33 F-35A fly til luftvåbnet, men yderligere ordrer forventes indgået senere. Den første eskadrille vil blive dannet ved Nevatim og forventes at opnå foreløbig operationel status ultimo 2017.

FG 22/6/16 : Det israelske luftvåbens stabschef har anbefalet anskaffelsen af yderligere 17 F-35 Joint Strike Fighter kampfly. Beslutningen skal dog først godkendes af den israelske regering. Det første F-35I Adir kampfly til Israel bliver rullet ud fra fabrikken ved Fort Worth, Texas i dag. Flyet, som er en let modificeret version af F-35A, vil blive overført til Nevatim Air Base dec. 2016. USA har godkendt salget af op til 75 F-35 fly til Israel, som foreløbig har indgået ordrer for 33 eksemplarer. Disse leveres frem til 2021. Det israelske luftvåben overvejer også at anskaffe F-35B STOVL versioner i fremtiden. Disse fly tilbyder klare fordele i forbindelse med angreb på luftbaser, men kan medføre mindre våbenlast og brændstof end F-35A. Israel vil i modsætning til andre F-35 kunder selv stå for den mere dybdegående vedligeholdelse af flyene.

FG 28/7/16 : Det første Lockheed Martin F-35A Adir kampfly [AS-1] til det israelske luftvåben foretog sin første flyvning ved Fort Wort, Texas 25/7/2016. Flyet var blevet rullet ud fra fabrikken 22/6/2016. Israel har bestilt i alt 33 fly af denne type, hvoraf de 2 første eksemplarer [AS-1 og AS-2] vil ankomme til Nevatim AB 12/12/2016 til træning af de første piloter.

AFM 8/16 : Det første F-5A Lightning II kampfly til det israelske luftvåben blev rullet ud under ceremoni ved Lockheed Martin's Plant 4 i Fort Worth, Texas 22/6/2016. Typen har den lokale betegnelse F-35I Adir. Flyet [901; AS-1] vil blive leveret til luftvåbnet dec. 2016 sammen med det næste eksemplar. Den første eskadrille med F-35I fly bliver 140 Squadron Golden Eagle ved Nevatim Air Base i Negev-ørkenen. Israel har foreløbig bestilt i alt 33 Lightning II kampfly, mens yderligere 17 stk. er på option. Flyene under de faste kontrakter leveres frem til 2021. Overvejer dog at anskaffe yderligere 25 fly, hvoraf nogle måske bliver af F-35B STOVL-modellen. Israel Aerospace Industries producerer vinger til F-35A flyene, mens Elbit Systems arbejder på Generation III hjelm-monteret display-system og producerer dele af skroget i kompositmaterialer.

AFM 10/16 : Det andet Lockheed Martin F-35I Adir (F-35A Lightning II) kampfly [902 (AS-2)] til det israelske luftvåben foretog sin første flyvning ved Fort Worth, Texas 8/8/2016. Det første F-35I havde foretaget sin første flyvning 25/7/2016. De 2 fly vil efter planen blive overført til 140 Squadron Golden Eagle ved Nevatim Air Base, Israel 12/12/2016.

FG 1/11/17 : Det israelske luftvåben planlægger at opnå fuld operationel status for sine nye Lockheed Martin F-35I Adir kampfly så hurtigt som muligt. Israelske teknikere fra Golden Eagle eskadrillen, Nevatim forventes at besøge USA, når de 2 første fly bliver leveret for at deltage i en række af testflyvninger ved Fort Worth, Texas. Ligeledes vil Hill AFB, Utah blive besøgt for at observere de operationelle procedurer for F-35. De 2 første F-35 fly forventes leveret til Israel 12/12/2016, efterfulgt af yderligere 6 eksemplarer i 2017. De resterende 25 bestilte fly leveres over de følgende år. Straks efter levering vil femte-generation kampflyet lokalt blive forsynet med israelsk-udviklede systemer.

FG 30/11/16 : Det israelske kabinet har godkendt anskaffelsen af yderligere 17 Lockheed Martin F-35I kampfly til luftvåbnet. Dermed er i alt 50 fly af denne type blevet bestilt, som vil danne 2 operationelle eskadriller. Den nye ordre er blevet gjort mulig gennem en ny militær støtteaftale indgået med USA 14/9/2016. De første fly leveres til Israel om kort tid og vil efterfølgende blive forsynet med lokalt-udviklede systemer for at kunne opfylde landets operationelle krav. Den første kontrakt omfattede 33 eksemplarer, hvoraf de 2 første efter planen vil lande i Israel 12/12/2016. Bliver efterfulgt af 6 stk. i 2017 og de sidste 25 eksemplarer i de efterfølgende år. Luftvåbnet har planer om at opnå fuld operationel status med sine F-35 så hurtigt som muligt, hvorfor teknikere fra Nevatim luftbasen vil rejse til USA lige inden levering af de første fly. De vil her deltage i en række testflyvninger, som Lockheed Martin vil gennemføre ved Fort Worth, Texas. Teknikere fra Golden Eagle eskadrillen vil ligeledes besøge Hill AFB, Utah for at observere operationsprocedurer for F-35.

FG 13/12/2016 : De 2 første Lockheed Martin F-35I kampfly til det israelske luftvåben landede ved Nevatim Air Base 12/12/2016. Flyene blev overført fra fabrikken i Fort Worth, Texas. Den israelske regering har anmodet om i alt 50 F-35I fly, efter at regeringen godkendte købet af yderligere 17 stk. 27/11/2016. De næste 6 fly vil blive leveret i 2017, men det endnu ikke vides, hvornår de sidste 17 eksemplarer ankommer. Piloter og teknikere fra det israelske luftvåben vendte tilbage efter træning i USA nogle dage inden leveringen af de første fly. Hver af piloterne har gennemført 32 missioner på flysimulator men har endnu ikke foretaget operationelle flyvninger. Mens træningen fortsætter, vil amerikanske instruktører assistere med de første luftbårne missioner udført af israelsk personel.

AFM 2/17 : De 2 første Lockheed Martin F-35I Adir kampfly [AS-1 (901) og AS-2 (902)] til det israelske luftvåben er ankommet til Nevatim luftbasen 12/12/2016. Typen tilgår 140 Squadron Golden Eagle, som tidligere har opereret F-16A/B kampfly. Det første F-35I fly [AS-1] havde foretaget sin første flyvning ved Naval Air Station Joint Reserve Base Fort Worth, Texas 25/7/2016, efterfulgt af det andet fly [AS-2] 8/8/2016. Israel har hidtil bestilt 50 F-35A CTOL-kampfly gennem amerikanske FRS (Foreign Military Sales) kanaler. De første 19 fly blev bestilt i 2010, inkl. de 2 første fly fra batch 8. De sidste fly fra denne gruppe leveres frem til udgangen af 2018. I nov. 2014 godkendte Israel anskaffelsen af yderligere 14 fly, hvortil der blevet tilføjet en option på yderligere 17 eksemplarer. Det andet parti vil omfatte et enkelt testfly samt 13 eksemplarer til yderligere en frontlinje eskadrille med forventet levering mellem 2019 og 2021. Israel godkendte købet af de 17 optioner nov. 2016, idet de 50 fly skal danne 2 eskadriller à 24 fly. Den amerikanske regering har godkendt salget af i alt 75 F-35I fly til Israel.

AFM 3/17 : Det tredje F-35I Adir kampfly [903 (AS-3)] til det israelske luftvåben foretog sin første flyvning ved Lockheed Martin i Fort Worth, Texas 11/1/2017. De 2 første fly [901 (AS-1) og 902 (AS-2)] var blevet leveret til Nevatim Air Base 12/12/2016. Israel har bestilt i alt 50 F-35I gennem den amerikanske regerings FSM-kanaler (Foreign Military Sales).

AFM 4/17 : Det femte Lockheed Martin F-35A Adir kampfly [AS-6 (905)] til det israelske luftvåben foretog sin første flyvning ved Fort Worth, Texas 24/2/2017. De 2 første eksemplarer [AS-1 (901) og AS-2 (902)] var ankommet til Nevatim Air Base 12/12/2016. Israel har bestilt i alt 50 F-35A fly.

FG 24/4/17 : Yderligere 3 Lockheed Martin F-35I Adir kampfly ankom til Nevatim luftbasen i Israel 23/4/2017. Dermed er i alt 5 eksemplarer af denne type nu i tjeneste ved det israelske luftvåben. De 2 første fly var blevet leveret 12/12/2016. Luftvåbnets Golden Eagle eskadrille vil bruge de nye fly til at intensivere træningsoperationerne, mens de også vil få installeret israelsk specialudstyr. Den israelske regering godkendte anskaffelsen af det seneste parti på 17 fly nov. 2016, hvilket forøgede den samlede ordre til 50 eksemplarer. Heraf forventes de første 6 fly at ankomme til Israel inden udgangen af 2017, hvor luftvåbnets flåde af Adir kampfly efter planen vil at opnå foreløbig operationel kapacitet. Imens fortsætter debatten i Israel om anskaffelsen af yderligere F.35 fly eller endnu en eskadrille med avancerede Boeing F-15 kampfly. Israel ønskede oprindeligt, at anskaffe 75 F-35 kampfly, men behovet for at afløse de ældste F-15 fly har nu fået høj prioritet. Sidstnævnte type har været i kamp siden 1976.

FG 24/5/17 : Det israelske luftvåben vil modtage et ekstra unikt Lockheed Martin F-35 kampfly i 2020, som vil blive brugt til instrumenteringstest. Eksemplaret er ikke del af Israels andre kontrakter for Joint Strike Fighter fly. Dermed bliver luftvåbnets testcenter i stand til at begynde arbejdet med at opgradere flyenes kapaciteter for at imødekomme Israels specifikke operationelle krav til typen. Flyet bliver produceret i henhold til specifikationer, som var 2 år under udarbejdelse. De israelske F-35I Adir kampfly vil blive opgraderet som del af typens planlagte vedligeholdelsesprogram.

FG 15/9/17 : Det seneste par af Lockheed Martin F-35I Adir kampfly til det israelske luftvåben ankom til Nevatim luftbasen 14/9/2017. Dermed er i alt 7 fly af denne type nu i tjeneste. Yderligere 2 F-35I fly vil tilgå Golden Eagle eskadrillen inden årets udgang, hvorefter luftvåbnet vil gennemføre en inspektion dec. 2017, inden flyene opnår foreløbig operationel status (IOC/initial operational capability). Israel Aerospace Industries producerer vinger til F-35 programmet, mens israelsk producerede systemer og optankningsprocedurer bliver testet. Israel har i alt 50 F-35 fly på bestilling, som forventes leveret frem til 2027.

AFM 11/17 : De 2 seneste F-35I Adir kampfly [908 og 909] til det israelske luftvåben ankom til Nevatim Air Base 14/9/2017. Dermed er i alt 7 fly af denne type blevet leveret til Israel. De 2 første fly [901 (AS-1) og 902 [AS-2)] var ankommet til basen 12/12/2016, efterfulgt af 3 mere 23/4/2017. Typen forventes at opnå IOC-status (initial operational capability) med 9 fly ved 140 Golden Eagle Squadron ved udgangen af 2017. Israel havde godkendt anskaffelsen af de første 19 F-35I fly 2010, efterfulgt af yderligere 14 stk. 2015 og 17 stk. tidligere i år. Ud over de 50 bestilte eksemplarer har den amerikanske regering godkendt salget af op til 75 stk. til Israel. Men det israelske parlament har for nylig bedt militæret om at undersøge alternativer til anskaffelsen af yderligere 25 til 50 fly.

AFM 1/18 : Det israelske luftvåben, som nu har modtaget 9 F-35I Adir kampfly, gav typen IOC-status (initial operational capability) ved Nevatim luftbasen 6/12/2017. De 2 seneste kampfly [911 og 913] ankom til basen 8/11/2017.

AFM 7/18 : Det israelske luftvåben har gennemført de første operationelle angrebsmissioner med F-35 Adir kampfly, men detaljer om opgaverne er fortsat begrænsede. Annonceringen fandt sted under militær konvention 22/5/2018. Typen, som allerede er operationel ved luftvåbnet, har gennemført 2 kampmissioner i Mellemøsten, hvilket er førte gang Lightning II fly er blevet brugt i kamp. Israel har i den seneste tid gennemført en række angreb mod iranske mål i Syrien. Omfatter Quds Force stationeret ved T4 luftbasen, 250 km fra Israel, samt iranske Uragan raketkastere nord for Damaskus. Til forsvar har Iran affyret mere end 100 luftværnsmissiler, inkl. fra SA-5, SA-17 og SA-22 systemer. Resterne af en GBU-39 Small Diameter Bomb (SDB) på syrisk territorium tyder på, at israelske F-35 fly deltog i et angreb ved Aleppo lufthavn 29/4/2018.

AFM 8/18 : 3 nye F-35A Adir kampfly er blevet leveret til det israelske luftvåben. Det seneste parti ankom til Nevatim luftbasen 24/6/2018, hvor de er tilgået 140 Squadron Golden Eagle. Flyene forventes at indgå i luftvåbnets operationelle aktiviteter i løbet af kort tid. De 2 første Adir fly blev leveret til Nevatim 12/12/2016, 3 mere fulgte april 2017 og yderligere 2 stk. ankom sept. 2017. Blev efterfulgt af 2 mere nov. 2017, inden typen opnåede foreløbig operationel status (IOC/initial operational capability) dec. 2017. Den seneste levering bringer antallet af F-35A fly op på 12 stk.

AFM 9/18 : Det israelske luftvåben menes for nylig i al hemmelighed at have haft besøg af en militærdelegation fra de Forenede Arabiske Emirater for at undersøge de operationelle og tekniske aspekter af F-35A Adir kampfly ved Nevatim Air Base. Emiraterne er ved at undersøge forskellige muligheder for en ny aftale om kampfly. Hvis rygterne skulle blive bekræftet, ville det hemmelige besøg være en usædvanligt, idet de 2 lande ikke officielt har diplomatiske forbindelser. En amerikansk delegation menes at have været til stede under besøget.

AFM 7/19 : Den anden eskadrille ved det israelske luftvåben med F-35I kampfly er blevet dannet ved Nevatim Air Base. 116 Squadron Defenders of the South, som blev dannet under ceremoni 8/4/2019, vil begynde at modtage sine Adir kampfly omkring april 2020. Enheden havde tidligere været stationeret ved Nevatim med F-16A/B Netz kampfly, men blev deaktiveret 2015. Vil slutte sig til 140 Squadron Golden Eagle ved samme base.

AFM 9/19 : Det israelske luftvåben har modtaget yderligere 2 F-35I Adir kampfly [925 (AS-16) og 926 (AS-17)], som ankom til Nevatim Air Base i den sydlige del af landet 14/7/2019. Dermed er i alt 16 fly blevet leveret til 140 Squadron Golden Eagle. De seneste fly havde gennemført deres første flyvninger hhv. 26 og 24/4/2019. Den israelske regering har godkendt anskaffelsen af i alt 50 F-35I fly, hvoraf de 2 første eksemplarer blev leveret til Nevatim dec. 2016. Yderligere 3 stk. fulgte april 2017, efterfulgt af 2 stk. sept. 2017 og 2 stk. nov. 2017. I juni 2018 blev 3 fly overdraget, efterfulgt af 2 stk. nov. 2018. Fly # AS-15 er endnu ikke blevet leveret og menes at være øremærket for udviklingsarbejde.

AFM 11/19 : Yderligere 2 F-35AI Adir kampfly [927 (AS-11; 17-5326) og 928 (AS-19; 17-5327)] til det israelske luftvåben ankom til Nevatim Air Base 15/9/2019. Dermed har Israel modtaget i alt 18 fly af denne type. Yderligere 2 stk. vil efter planen ankomme inden udgangen af 2019, mens i alt 50 fly skulle være i tjeneste i 2024. De 2 forrige F-35A fly var blevet leveret 14/7/2019, Alle de leverede fly er tilgået luftvåbnets første F-35I enhed, 140 Squadron Golden Eagle. Den anden enhed, 116 Squadron Defenders of the South var blevet dannet ved Nevatim 8/4/2019 og vil begynde at modtage Adir kampfly fra omkring april 2020.

AFM 1/20 : Yderligere 2 F-35I Adir kampfly er blevet leveret til det israelske luftvåben. Flyene [930 (c/n AS-20) og 932 (c/n AS-21)] ankom til Nevatim Air Base, Israel 20/11/2019. Menes at være de første fly, som efter planen vil tilgå luftvåbnets anden F-35I enhed, 116 Defenders of the South Squadron. Alle tidligere leveringer til Nevatim har været til den første F-35I enhed, 140 Golden Eagle Squadron, som nu er forsynet med 18 fly af denne type. Det seneste parti omfatter produktionsfly nr. 20 og 21, men er levering nr. 19 og 20. Et af de tidligere produktionsfly [Nr. 15 (c/n AS-15)] forbliver i USA for at blive ombygget ved Lockheed Martin's facilitet ved Fort Worth, Texas. Forud for de seneste fly fandt den seneste levering sted 15/9/2019.

AFM 3/20 : Det israelske luftvåben aktiverede formelt sin anden enhed med F-35I Adir kampfly 16/1/2020. Enheden, 116 Squadron, slutter sig til den tidligere etablerede 140 Squadron Golden Eagle ved Nevatim Air Base i Negev-ørkenen i den sydlige del af landet. Den nye eskadrille, som tidligere var kendt som Defenders of the South, har fået navnet Lions of the South. Har indledningsvist modtaget adskillige Adir fly overført fra søsterenheden fra Adir Division. De 2 første Adir fly til 116 Squadron er tidligere blevet opgivet som 930 [AS-20] og 932 [AS-21], som havde forladt Lajes på Azorerne 20/11/2019 for den sidste del af deres leveringsflyvning til Nevatim. Dette bragte de samlede leveringer til Israel til 20 fly. Det israelske luftvåben forventes at modtage i alt 50 F-35I fly til at udruste disse 2 eskadrille frem til 2024. Yderligere 6 kampfly vil efter planen ankomme til Israel i 2020, inkl. et eksemplar [AS-15] som hidtil er blevet beholdt i USA som en testplatform for landets planlagte modifikationer. Israel overvejer desuden at anskaffe yderligere 25 Adir fly.

AFM 4/20 : Det israelske luftvåben menes at overveje at anskaffe en tredje eskadrille med F-35I Adir kampfly eller som et alternativ en version af Advanced F-15.

AFM 5/20 : Lockheed Martin har fløjet et F-35A kampfly, som er blevet bygget specifikt som et testfly for det israelske luftvåben. Flyet [924 (c/n AS-15; 15-5232)], som er en underversion af den israelske F-35I Adir, foretog sin jomfruflyvning fra Fort Worth, Texas 4/3/2020. Israel har bestilt i alt 50 F-35I fly, men i modsætning til de resterende fly, vil dette eksemplar efter hensigten ikke komme i operationel tjeneste, men vil forblive i brug som et dedikeret testfly. Flyet vil blive opereret af det israelske luftvåbens Flight Test Centre, også kendt som MANAT, ved Tel Nof luftbasen. Enheden, som tidligere havde tidligere betegnelsen 601 Squadron, foretager test af fly og våben, integration af flyelektronik samt modifikationer af luftfartøjer.

AFM 10/20 : Det israelske luftvåbens anden enhed med Lockheed Martin F-35I Adir kampfly – 116th Squadron Lions of the South – blev officielt erklæret for operationel 6/8/2020 efter 6 måneders træning. Israels 116th Squadron var blevet aktiveret som en F-35I enhed 16/1/2020. F-35I Adir er Israels version af Lockheed Martin F-35A Lightning II til konventionel start og landing. I løbet af træningsforløbet har eskadrillen defineret træningsprocesser og planlagt den operationelle taktik. Har desuden gennemgået en uge lang beredskabsinspektion og andre scenarier.

AFM 6/21 : Yderligere 3 Lockheed Martin F-35I Adir kampfly er blevet leveret til det israelske luftvåben, hvormed i alt 27 stk. er ankommet til landet. Flyene [939, 941 og 943] havde forladt fabrikken ved Fort Worth, Texas 17/4/2021 og ankom til Nevatim Air Base, Israel 25/4/2021. Vil blive opereret af 116 Southern Lions Squadron på basen.

AFM 9/21 : Det israelske luftvåben har dannet en tredje eskadrille med Lockheed Martin F-35I Adir kampfly, som skal fungere som en træningsenhed. No 117 First Jet Squadron blev officielt gendannet som en F-35I enhed ved Nevatim Air Base 1/7/2021, men enheden vil senere blive en fuld operationel eskadrille. Enheden var blevet opløst for mindre end et år siden, 30/9/2021, efter at have opereret med F-16C kampfly fra Ramat David Air Base. Eskadrillen havde modtaget det israelske luftvåbens 2 første Gloster Meteor jetfly for 68 år og 2 uger siden.

AFM 11/21 : Yderligere 3 F-35I Adir kampfly [945, 947 og 949] er blevet leveret til det israelske luftvåben. Flyene ankom til Nevatim Air Base 26/9/2021, hvor de efter planen vil tilgå 116 Lions of the South Squadron. Hermed har det israelske luftvåben modtaget i alt 30 F-35I fly, hvoraf de 2 første var ankommet til Nevatim 12/12/2016. Yderligere 20 fly mangler fortsat at blive leveret fra den nuværende ordre for 50 fly af denne type.

AFM 5/22 : Yderligere 3 Lockheed Martin F-35I Adir kampfly er kommet i tjeneste ved det israelske luftvåben. Flyene [947 (c/n AS-31), 949 (c/n AS-32) og 951 (c/n AS-33)] landede ved Nevatim Air Base 24/3/2022. To eksemplarer er tilgået 119 Squadron Southern Lions, mens det sidste er kommet i tjeneste ved 140 Squadron Golden Eagle. Det israelske luftvåben har hermed modtaget i alt 33 F-35I fly. Den forrige levering omfattede ligeledes 3 eksemplarer [944 (c/n AS-28), 945 (c/n AS-29) og 946 (c/n AS-30)]. Er de sidste fly fra Lot 13 til Israel, idet de næste leveringer kommer fra Lot 14 (forventes at starte med # 955). Fly fra Lot 14 vil for første gang blive forsynet med udstyr specifikt for Israel direkte på fabrikken ved Fort Worth, Texas. Indtil nu er dette arbejde blevet varetaget af Israel efter levering.

SCW 3/7/23 : Den israelske regering har godkendt finansieringen af en tredje eskadrille med Lockheed Martin F-35I Adir stealth-kampfly. Aftalen, som finansieres gennem den pakke af militærhjælp, som Israel modtager fra USA, har en værdi af US$ 3,0 mia. og vil bringe antallet af Adir kampfly i tjeneste ved det israelske luftvåben op på 75 stk. Den nye enhed med F-35I bliver 117 Tayeset The First Jet Squadron/Tayeset Ha'Silon Ha'Rishona. Denne enhed er forsat en træningsenhed og låner fly fra de 2 andre Adir eskadriller, 116 Tayeset The Southern Lions Squadron og 140 Tayeset The Golden Eagle Squadron, begge stationeret ved Nevatim Air Base. Det israelske luftvåben grundlagde denne tredje F-35I eskadrille ved Nevatim juli 2021. Den nye eskadrilles hovedopgave bliver træning af kommende Adir piloter.