Sydkorea | KAI T-50, TA-50 og FA-50

KAI T-50 jettræner fra det sydkoreanske luftvåben

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
1 Fighter Wing 189 Flying Training Squadron Gwang-ju T-50 Golden Eagle TR
203 Flight Training Squadron (216?) Gwang-ju T-50 Golden Eagle TR
8 Fighter Wing (TFW) 239 SFS Black Eagles Wonju AB T-50B Golden Eagle opvisning
103 Fighter Squadron Wonju AB FA-50 JB
203 Fighter Squadron Wonju AB FA-50 JB
16 Fighter Wing 115 Fighter Squadron Yecheon AB TA-50 TR
202 Fighter Squadron Yecheon AB FA-50 JB
52 Test Evaluation Group 281 Test Evaluation Squadron Sacheon AB FA-50/T-50 TS

SFS = Special Flying Squadron

AFM 1/01 : Samlingen af det første KAI/Lockheed Martin T-50 Golden Eagle avancerede træningsfly bliver tilendebragt i slutningen af 2001. Den første flyvning er planlagt til 16/6/2002. I alt 5 prototyper skal bruges til testprogrammet. Luftvåbnet vil erstatte sine T-38, F-5 og A-37 fly med T-50 træningsfly og A-50 lette kampfly.

AFM 8/01 : Produktionen af det første Lockheed Martin/Korean Aerospace Industries T-50 jettræningsfly er nu godt i gang. Forventes at blive rullet ud sept. 2001, efterfulgt af den første flyvning 16/6/2002. De første fly forventes leveret i 2005. Luftvåbnet ønsker i alt 50 T-50 jettræningsfly og 44 A-50 lette angrebsfly, sidstnævnte med AN/APG-67 radar og 20mm kanon.

AFM 12/01 : Den første Korean Aircraft Industries (KAI)/Lockheed Martin T-50 Golden Eagle supersoniske træningsfly roullede ud 31/10/2001 ved Seoul, Sydkorea. Programmet startede i 1997 under betegnelsen KTX-2, men fik betegnelsen T-50 i 2000. T-50 skal aflsøe de sydkoreanske luftvåbens T-37C og T-38A Talon basis- og avancerede træningsfly.

JDW 45/01 : Sydkorea har færdigbygget sit første supersoniske jetfly i sidste uge. Sydkorea forsøger at eksportere 800 T-50 Golden Eagle fly, udviklet i fællesskab mellem Korean Aerospace Industries (KAI) og Lockheed Martin. Luftvåbnet ønsker 94 T-50 jettræningsfly og den afledte A-50 lette kampfly fra 2005. Den første flyvning forventes medio 2002 og yderligere 3 udviklingsfly følger frem til 2005.

AFM 1/02 : Korean Aerospace Industries (KAI) præsenterede 31/10/2001 den første KAI/Lockheed Martin T-50 Golden Eagle  udviklingsprototype.

JDW 45/02 : T-50 Golden Eagle jettræningsfly foretog sin første flyvning 7/11/2002. Yderligere 3 prototyper skal testes frem til 2005, hvor serieproduktion skal starte efter planen. Det sydkoreanske luftvåben ønsker 50 T-50 træningsfly og 44 A-50 angrebsfly, med option på yderligere 100 fly.

AFM 2/05 : Korea Aerospace Industries (KAI) er ved at samle det første T-50 Golden Eagle jettræningsfly ved Sacheon. Vil blive leveret til luftvåbnet dec. 2005. De første 25 T-50 fly blev bestilt 19/12/2003. Ønsker i alt 50 T-50 jettræningsfly og 44 A-50 LIFT-fly.

AI 10/05 : Det første KAI T-50 Golden Eagle produktionsfly [05-001] blev rullet ud 30/8/2005. Vil blive leveret okt. 2005. Typen skal afløse luftvåbnets T-37C jettræningsfly. I alt 50 T-50 og 44 A-50 fly leveres frem til 2011. Yderligere 200 fly vil måske blive leveret fra 2007-12 til afløsning af F-5.

FI 11/10/05 : Det første T-50 Golden Eagle produktionsfly foretog sin første flyvning 28/9/2005.

AFM 1/06 : Den fjerde KAI T-50 prototype har fået betegnelsen A-50. Flyet er forsynet med AN/APG-67(V)1 radar og 20mm M61 kanon. Luftvåbnet har bestilt i alt 50 T-50 til afløsning af T-38 samt 44 A-50 til supplering af A-37B og Hawk fly. KAI håber på ordre for yderligere 200 fly til afløsning af flåden af F-5 fly. Forventes at omfatte ensædet version af T-50, betegnet F-50.

AFM 3/06 : Luftvåbnet modtog de 2 første KAI T-50 Golden Eagle jettræningsfly [05-001 (KAI-1) og 05-002 (KAI-2)] 4/1/06. Flyene har gennemgået testprogram ved 52nd Test Evaluation Group/281st Test Evaluation Squadron ved Sacheon AB. De første 25 T-50 fly blev bestilt 19/12/03 og yderligere 8 leveres i år. Derefter vil der blive leveret et fly pr. måned. Luftvåbnet ønsker yderligere 25 T-50 fly og 44 A-50 lead-in jagertrænings- og lette kampfly. Sidstnævnte type vil få radar og 20mm kanon. Yderligere 100 fly er under overvejelse. Typen vil i første omgang afløse F-5B og T-38 fly.

AFM 2/07 : Sydkorea har indgået kontrakt  for yderligere 47 KAI (Korea Aerospace Industries) T-50 og TA-50 Golden Eagle jettræningsfly. Menes at omfatte 25 T-50 og 22 TA-50, sidstnævnte med intern 20mm kanon og radar. De første 25 T-50 fly blev bestilt 19/12/03. Heraf blev de 2 første fly leveret til luftvåbnet jan. 2006. I alt 8 fly er nu blevet leveret. Det samlede behov er på 50 T-50 og 44 TA-50 fly. Desuden er A-50 versionen under udvikling som let angrebsfly.

FI 6-12/3/07 : KAI vil udvikle yderligere 2 nye versioner af T-50 Golden Eagle familien: EA-50 EW-version og RA-50 rekognosceringsversion. Familien omfatter allerede T-50 avanceret træningsfly, TA-50 lead-in fighter trainer og FA-50 let angrebsfly. 25 T-50 fly er allerede på bestilling med yderligere 50 på option. I alt 140 fly ønskes, inkl. FA-50 til afløsning af de eksisterende F-4 Phantom II og F-5E/F Tiger II kampfly. 12 T-50 fly er allerede i tjeneste ved Gwang-Ju luftbasen. Typen vil afløse typer som T-38 Talon, BAe Hawk og træningsversioner af F-5.

AFM 6/07 : De første pilotelever fra det sydkreanske luftvåben begyndte flyvetræning på KAI T-50 Golden Eagle fly 17/4/2007. I alt 13 fly er tilgået 203rd Flight Training Squadron ved Gwang-ju luftbasen. Basen vil efter planen have i alt 2 eskadriller med tilsammen 30-40 fly i 2008.

AFM 5/08 : KAI har fået kontrakt om levering af et ukendt antal (ca. 10) T-50 Golden Eagle supersoniske jettrænere til luftvåbnets opvisningshold Black Eagles 3/08. Holdet indgår i 239th Special Flying Squadron Black Eagles under 8th Tactical Fighter Wing ved Wonju AB. Enheden havde tidligere 6 Cessna A-37B Dragonfly fly (samt 2 reservefly), men foretog den sidste opvisning med disse ved Seoul Air Show 10/07. De første T-50 fly forventes leveret i 2010.

AFM 1/09 : Frem til juli 2008 havde luftvåbnet modtaget i alt 25 KAI T-50 Golden Eagle jettrænere. Bliver i første omgang brugt til træning af instruktørpiloter og vil afløse bl.a. de leasede T-38A fly.

AFM 3/09 : KAI (Korea Aerospace Industries) modtog kontrakt 28/12/2008 for udviklingen af let angrebsversion af T-50 Golden Eagle jettræneren til Sydkoreas luftvåben. Alle fire T-50 prototyper vil blive ombygget til FA-50 standard. Serieproduktion af 60 fly forventes at begynde i 2013. Op til 150 stk. vil måske blive erhvervet til afløsning af A-37 angrebsfly og F-4/F-5 jagerfly. Typen vil også blive tilbudt til eksport fra 2013.

AFM 7/10 : Det sidste af i alt 50 KAI T-50 Golden Eagle jettrænere blev leveret til det sydkoreanske luftvåben ved Gwangju AB 13/5/2010. Typen opereres af 203rd Flight Training Squadron under 1st Fighter Wing. De første 25 fly blev bestilt 19/12/03 med levering af de første fly jan. 2006. Yderligere 25 fly blev bestilt under kontrakt fra 13/12/06, som også omfattede 22 A-50 kamptrænere/lette angrebsfly. Oprindeligt var 44 A-50 fly planlagt, men de sidste 22 stk. er endnu ikke blevet bestilt. Denne undertype er også været refereret til som TA-50 og FA-50. Endeligt er 10 T-50B fly blevet bestilt 17/3/2008 til luftvåbnets opvisningshold Black Eagles, som har opereret Cessna A-37B Dragonfly frem til okt. 2007.

AFM 4/11 : KAI præsenterede det første T/A-50 Golden Eagle supersoniske taktiske træningsfly [(10?)-061] ved Sacheon 24/1/2011. Er en bevæbnet version af T-50 træningsflyet og er forsynet med en treløbet 20mm kanon og radar. Kan endvidere bevæbnes med luft-til-luft samt luft-til-jord missiler. Det sydkoreanske luftvåben har i første omgang bestilt 22 T/A-50 fly, men har behov for mindst dobbelt så mange. Op til 200 fly vil muligvis blive anskaffet. KAI har hidtil leveret 50 T-50A fly til Sydkorea frem til 13/5/2010, som desuden bestilte 10 T-50B fly til luftvåbnets opvisningshold Black Eagles i 2008. Sidstnævnte blev leveret i 2010.

AFM 4/11 : Det sydkoreanske luftvåbens Black Eagles Air Demontration Team modtog nye KAI T-50B Golden Eagles jettrænere i 2010. Gennemførte sin første opvisning ved Osan AB 9/10/2010.

FG 4/1/2012 : Det sydkoreanske luftvåben har bestilt 20 KAI FA-50 angrebsfly til levering 2013>14. Ønsker i alt 60-150 stk. til afløsning af de eksisterende F-5E Tiger II fly. FA-50 kan medføre en våbenlast på 4.500 kg inkl. JDAM bomber.

AI 1/12 : Sydkorea forhandler med Portugal om tilladelse til at stationere 25 KAI T-50 Golden Eagle jettrænere samt 60 piloter og 180 jordpersonel ved Beja AB. Skyldes at luftrummet over Sydkorea overfyldt.

AFM 4/12 : Det sydkoreanske luftvåben bestilte 20 F/A-50 angrebsfly fra Korea Aerospace Industries (KAI) 4/1/2012. Typen er baseret på T-50 Golden Eagle jettræneren. De nye fly leveres 2013>14. I alt 60-150 fly forventes bestilt til afløsning af F-5 kampfly. F/A-50 er forsynet med Elta EL/M-2032 radar, datalink og kan medføre en våbenlast på 4.500 kg. Omfatter indbygget 20mm kanon samt JDAM, CBU-97 bomber, luft-til-luft missiler m.v.

FG 15/11/2012 : Et KAI T-50B træningsfly fra det sydkoreanske luftvåbens opvisningshold Black Eagles fløj ind i bjergside i Hoengsong-området, 90 km syd for Seoul 15/11/2012. Piloten blev dræbt. Ulykken skete under flyvning fra Wonju AB. Luftvåbnet råder over 75 T-50 fly, inkl. 11 bevæbnede TA-50 fly.

AFM 7/13 : Korea Aerospace Industries (KAI) har modtaget kontrakt på et ukendt antal yderligere FA-50 lette kampfly til det sydkoreanske luftvåben. De første 20 FA-50 fly blev bestilt jan. 2012, hvoraf de første 8 leveres fra aug. 2013; de sidste 12 følger i 2014. I alt 60-100 fly af denne type er planlagt til luftvåbnet til afløsning af mere end 150 Northrop F-5E/F og lokalt producerede Korean Air Lines KF-5E/F kampfly.

AFM 10/13 : En KAI T-50 Golden Eagle jettræner [07-015] fra 1st Fighter Wing styrtede ned nær Gwangju 28/7/2013. Begge besætningsmedlemmer blev dræbt. Det sydkoreanske luftvåben råder over 50 fly af denne type, hvoraf det sidste blev leveret 13/5/2013. Tidligere er et T-50B fly fra opvisningsholdet Black Eagles gået tabt 15/11/2012. Desuden modtager luftvåbnet nye TA-50 og FA-50 fly.

FG 16/6/15 : Korea Aerospace Industries (KAI) har oplyst, at det lette kampfly FA-50 vil opnå endelig operationel godkendelse af det sydkoreanske luftvåben i slutningen af 2016. Luftvåbnet har allerede en operationel eskadrille med 20 fly af denne type, og den anden eskadrille vil blive aktiveret ultimo 2015. FA-50 er en bevæbnet version af den avancerede jettræner T-50, som KAI har udviklet i samarbejde med Lockheed Martin. Andre varianter omfatter TA-50, en let bevæbnet version af det oprindelige fly, samt opvisningsflyet T-50B. Sidstnævnte opereres af det sydkoreanske luftvåbens opvisningshold Black Eagles. KAI har aldrig afsløret størrelsen af luftvåbnets FA-50 ordre, men omfatter sandsynligvis 60-100 eksemplarer til afløsning af 150 forældede Northrop F-5 fly.

FG 22/3/17 : Det sydkoreanske luftvåbens opvisningshold Black Eagles modtog 8 Korean Aerospace Industries (KAI) T-50B jettrænere i 2009 til afløsning af Cessna A-37 Dragonfly.

FG 27/9/17 : Sydkorea vil sandsynligvis anskaffe yderligere T-50 avancerede jettrænere (AJT) fra Korea Aerospace Industries til støtte for luftvåbnets fremtidige træningsopgaver. Ifølge forsvarsministeriet er de nye fly nødvendige pga. leveringen af nye kampfly i form af Lockheed Martin F-35 samt KAI KFX i 2020'erne. Det vides endnu ikke, hvilken version der vil blive bestilt eller hvor mange. Anskaffelsen vil begynde i 2019, hvor Lockheed Martin F-16 kampfly tidligere brugt til træningsopgaver vil overtage kampopgaver efter udfasningen af Northrop F-5F. Luftvåbnet råder over hhv. 36 tosædede F-5F og 51 F-16D kamptrænere. Mens T-50 modellen er ubevæbnet, er TA-50 versionen let bevæbnet med en 20 mm kanon og kan desuden medføre luft-til-luft missiler. Den mest avancerede model, FA-50, har Link 16 taktisk kommunikationssystem foruden Elta Systems EL/M-2032 pulse doppler radar. Kan foruden en indbygget 20 mm kanon medføre en våbenlast på 9.920 kg, inkl. Boeing JDAM (Joint Direct Attack Munition), Textron CBU-97 Sensor Fused Weapon samt luft-til-luft missiler. Ved at anskaffe TA-50 eller FA-50 fly til at løse det kommende træningsbehov vil give Sydkorea muligheden for at anvende flyene under en konflikt. KAI's fabrik ved Sacheon er ved at producere FA-50 fly til det sydkoreanske luftvåben foruden internationale kunder. Sydkorea bestilte 40 F-35A kampfly i 2012, som efter planen vil blive leveret fra 2018. I mellemtiden er det avancerede KFX kampfly, som forsynes med 2 General Electric F414 motorer, under udvikling. T-50 blev oprindeligt udviklet med hjælp fra Lockheed og deltager i det amerikanske luftvåbens T-X konkurrence for op til 350 nye avancerede jettrænere til afløsning af de aldrende T-38 fly. Denne version forsynet med Dorsal Air Refuelling Tank (DART) ville blive produceret ved Greenville, South Carolina.

AFM 11/17 : Det sydkoreanske forsvarsministerium har 26/9/2017 fremlagt planer om at anskaffe yderligere TA-50 trænings/lette angrebsfly. Flyene er nødvendige for at dække behovet for den forøgede træning i luftkamp. Antallet af planlagte fly er ikke blevet oplyst, men leveringen vil begynde fra 2019. Vil sandsynligvis afløse luftvåbnets F-5F kamptrænere, som snart vil blive udfaset.

AFM 8/20 : Sydkorea vil anskaffe 20 TA-50 Block 2 avancerede jettrænere som del af en plan godkendt 26/6/2020. Korean Aerospace Industries (KAI) har fået tildelt en kontrakt for levering af flyene mellem 2020 og 2024. Block 2 er en opgraderet version af TA-50, hvoraf 22 stk. nu er i tjeneste ved det sydkoreanske luftvåben. I mellemtiden har Agency for Defense Development (ADD) i Sydkorea fremlagt planer om at forbedre rækkevidden og kampkapacitet for FA-50 lette kampfly, hvoraf 57 stk. nu er i tjeneste ved luftvåbnet. En forbedret version af Fighting Eagle er påkrævet til afløsning af luftvåbnets aldrende F-5E/F og F-4E kampfly. ADD vil undersøge forbedringer af FA-50 frem til dec. 2020, inkl. konforme brændstoftanke, måludpegningspods samt BVR (beyond-visual-range) luft-til-luft missiler.

AFM 6/23 : Det sydkoreanske luftvåben havde i okt. 2022 en styrke på omkring 49 KAI T-50, 10 T-50B, 22 TA-50 og 60 FA-50 jettrænere/lette angrebsfly. I alt 4 flyvende prototyper blev produceret (2 i AJT- samt 2 i LIFT-konfiguration), hvoraf den første foretog sin jomfruflyvning 20/8/2002. Det sydkoreanske luftvåben (RoKAF) indgik en produktionskontrakt for 25 T-50 jettrænere dec. 2003, som efter planen skulle leveres mellem 2005 og 2009. I alt 50 T-50 avancerede jettrænere blev bygget til RoKAF – forsynet med AN/APG-67(v)4 radar – som tilgik 189th Flight Training Squadron samt 216th Flight Training Squadron, begge underlagt 1st Fighter Wing ved Gwangju. Disse blev efterfulgt af 10 T-50B varianter, som blev specialbygget for brug ved det luftakrobatiske opvisningshold Black Eagles (239th Special Flying Squadron under 53rd Special Flight Group, som er stationeret ved Wonju sammen med 8th Fighter Wing. Senere blev der leveret 2 T-50B erstatningsfly. T-50B modellen blev efterfulgt af 22 TA-50 LIFT-fly, hvoraf yderligere 20 stk. blev bestilt juni 2020. TA-50 flyene tilgik 115th Fighter Squadron under 16th Fighter Wing ved Yecheon fra 2011. Sydkorea tildelte i dec. 2008 KAI en kontrakt for ombygning af 4 T-50 til FA-50 standard frem til 2012, men det er usikkert, om der blev ombygget mere end en enkelt prototype til den nye standard. Denne foretog sin jomfruflyvning i 2011. RoKAF bestilt 20 FA-50 kampfly i 2012 til levering frem til 2014. Yderligere 40 FA-50 modeller blev tilføjet senere. FA-50 modellen gør tjeneste ved 281st Test Evaluation Squadron, del af 52nd Test Evaluation group, ved Sacheon, 103rd og 203rd Fighter Squadron under 8th Fighter Wing ved Wonju samt 202nd Fighter Squadron under 16th Fighter Wing ved Yecheon. Bevæbning omfatter 1.000 pund bomber samt AIM-9 Sidewinder luft-til-luft missiler til selvforsvar.